Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1923, Síða 9

Dansk-islandsk Kirkes ag.
87
Dybt har denne Skjald lovsunget Gud,
dybt som Freden, ingen grunder ud,
og saa blidt, at Dødens mørke Nat
til et himmelsk Lys forvandles brat.
Fra den første Gang den lille Søn
stammer mildt og blidt sin Moders Bon
til han gaar til Ro for sidste Gang —
svaler hvert et Hjertes Ve hans Sang.
Naar man understreger Tillægsordet kan man siger
Dr. Arne Møller, have Lov til at betegne Passionssal-
mernes LivsvisdOm som en kristelig Håvamål. — Saa-
ledes forstaaet kan man maaske have Lov til at sige,
at der i Passionssalmernes lutherske Etik foreligger
fuldt udført den kristelige Håvamål, som vi har et
første Tilløb til i den katholsk-asketiske Etik i Sotar-
IjoiS, indrammet som den er af apokalyptiske Syner.
Bogens tredie Afsnit: Den senere Salmedigtning,
handler bl. a. om Islands Salmebog af 188(5. Et Vid-
nesbyrd om, at Islands Folk endnu har Øre for To-
nen fra Himlen. Lektor Helgi Hålfdånarson og Or-
dinationsbiskop Valdimar Briem har givet Salmebogen
dens Præg. Af dens (550 Salmer, skyldes over Halv-
delen disse to Mænd.
Ogsaa dette Afsnit er særdeles interessant, idet
man her lærer Nutidens ypperste islandske Salmedig-
tere at kende saavel gennem en biografisk og littera-
turhistorisk Skildring som gennem Lidvalg af de mest
karakteristiske Salmer i fortrinlig Oversættelse.
26 Salmer i Salmebogen skyldes Digteren Matthias
Jochumsson. — »Han har sunget Lovsange af en
saadan Vælde, at hele Folkekoret maa synge med,
hvis de skal synges ud,« siger Dr. Arne Møller.
Matthias Jochumssons berømteste Hymne staar
imidlertid ikke i Salmebogen, bemærker Forfatteren;
det er en folkelig Lovsang fra Islands Tusindaarsfest
1874, som nu er ved at blive Islands Nationalhymne:
Vort Hjemlands Gud, vort Hjemlands Gud
vi lover dit hellige, hellige Navn. — —
Som Tillæg findes et Udvalg af H. P.’s Passions-
salmer i Oversættelse ved Pastor Thordur Tomasson,