Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1925, Síða 11

Dansk-islandsk Kirkesag.
23
som Bogen bringer, ikke blot fra det moderne Skrift-
sprog, men ikke mindst fra Nutidens Talesprog, som
der helt igennem er lagt særlig Vægt paa, vil sikkert,
som Forfatteren udtaler Haabet om, »vise sig at være
saa værdifuldt, at det kan danne et Grundlag for det
islandske Sprogs Leksikografi i Fremtiden«.
Thordur Tomasson.
Til Island.
Hil dig du frosthaarde, fjældfyldte Land;
Sagaens Slægt i dit Grønsvær sig hviler;
højt under Nathimlens bleggule Rand
frem som et Skumstænk paa Bølgen du smiler.
Tidligt du fængsled mit undrende Sind,
sælsomme Sagn jeg om dig hørte melde:
kogende Væld under sneklædte Tind,
sprudende Ild ud af iskolde Fjælde.
Helst jeg dog dvæled ved fjærneste Old,
den Gang du husede Sagaens Slægter,
stod som en Frihedens værnende Vold,
Vagttaarn for Mindernes lydhøre Vægter.
Fædrene grundede Frihedens Hus,
Love de lagde til Grænse om Striden. —
Alt, hvad de bygged, for længst sank i Grus,
Frasagn der gaar dog om Landene siden.
Saga liun bød sine Tjenere: Skriv!
Alt har hun gemt, for vort Syn hun opruller
Billed af hele det henfarne Liv:
dagligste Syssel og kampfyldte Bulder.