Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1925, Blaðsíða 19

Dansk-islandsk Kirkesag.
31
Løgnfyrstens lumske Snare
langt fra mig, Herre, driv!
Mod Verdens Rænker bevare
vil du mig Ære og Liv!
Aabent dit Øje skuer
alt, hvad har Træsklieds Sind.
Rens mig med Retfærds-Luer,
ransag mig dybest ind!
Vil du din Ven mig nævne,
værdig mig gør dertil,
saa ærlig af al min Evne.
jeg altid dig følge vil.
Tidt har mig Satan saaret,
smertet med giftig Brod.
Altid blev ondt jeg daaret,
o, da blev krank min Lod.
Derfor Guds Son blev sveget
— saadan fuldvist jeg tror —
at jeg skal paamindes meget
imod hvert bedragersk Spor.
Naadig i Nadverstunden
nær er din Frelser god.
Kysse du kan med Munden
korsfæstet Legem’ og Riod.
Gud for hans Gunst du ære,
giv ham ej Kys med Svig.
Bod du med Tro frembære,
saa bliver i ham du rig. -—
—• Frem nu hin frække Skare
fo’r mod Guds blide Lam,
bandt ham med Baand fuldsvare,
brød saa al Fred med Skam,
basted med Reb den rene
ret som en Lovbrudsmand —
— saadan min Synd han ene
sonende bære kan!