Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1925, Blaðsíða 9
Dansk-islandsk Kirkesag.
45
paa Islandsk og Grønlandsk. I alt var der 7 islandske
Præster til Stede; og efter Ordinationen tog Pastor
SigurSsson den nye Præst, hans Hustru, Provst Schultz-
Lorentzen og de tilstedeværende islandske Præster til
Alters.
Den usædvanlige Ordinationsgudstjeneste sluttede
med en Salme af Digteren Matthias Jockumsson, som
de tilstedeværende Islændinge sang. — —
Indbyggerne i Isafjord modtog de grønlandske Gæ-
ster med den største Gæstfrihed og indbød dem til
forskellige Festligheder i de 3 Dage de standsede i
Byen. Desuden bragte de Gaver til de grønlandske
Børn, men Grønlænderne foreviste Opvisninger i Ka-
jakroning til Gengæld. De Heste af Grønlænderne havde
aldrig været udenfor deres eget Land før, og de var
forbavsede over mangt og meget, som de saa. En af
dem udtalte sin Forundring over, »at Mennesker red
paa de store Hunde«. Han havde aldrig set en Hest
før! En anden var mest forbavset over Automobilerne:
»Vognene, der løb selv«.
(Efter »Bjarmi« ved L. S.)
P. S. I »Meddelelser om den grønlandske Kirkesag«
som lige er udkommet, har Provst Schultz-Lorentzen
udførlig og interessant fortalt om sin Islandsrejse i
Anledning af den ovenfor omtalte grønlandske Ordi-
nation i isafjord. Han slutter sin Skildring med føl-
gende Ord:
»Vi (o: Danske og Grønlændere) følte os i inder-
ligt Fællesskab med den islandske Menighed og var
glade ved, at dette kunde finde sit smukke Udtryk i
vor fælles Gudstjeneste. Stedets Sognepræst indledede
kort og tog os tilsidst til Alters, alt efter islandsk
Kirkeskik.
Det var for Seier Abeisen nogle urolige Dage, men
han er selv saa rolig og stilfærdig, at han kunde
taale det. Vi, der kendte ham, holdt af ham forud.
Han gjorde ogsaa et prægtigt Indtryk paa de island-
ske Værter. Han og hans Hustru var meget betagne,
og det gjorde paa os og alle i Kirken et stærkt Ind-
tryk at lægge Mærke til Grønlændernes dybe Andagt
og Opmærksomhed, saa naturligt det faldt dem at