Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Blaðsíða 4
4
Dansk-islandsk Kirke.sag
Vekselvirkning imellem dansk og
islandsk Aandsliv.
Af Frimenigliedspræst N. Clausen-Bagge.
Emnet og Overskriften er valgt med velberaad
Hu. Jeg vil skrive ikke blot om Menighedslivet, skønt
det ligger mig mest paa Sinde. Alligevel skriver jeg
ikke alene derom. Dels fordi det vilde blive for ma-
gert, ud fra mit Kendskab til islandske Forhold. Dels
ogsaa fordi jeg fuldt ud vedkender mig den grundt-
vigske Opfattelse, at det folkelige Aandsliv har en
overordentlig stor Betydning for Kristen- og Menig-
hedslivet, da det har dannet den Jordbund, hvori
Gudsordets Sæd skal saas, og det kan ikke være et
helt underordnet Spørgsmaal, hvorledes den er be-
skaffen. (I Parentes bemærket er dette tidligere ble-
vet alt for lidt erkendt; men i vore Dage har Hed-
ningemissionærernes Erfaringer fremtvunget en voks-
ende Interesse — undertiden næsten overdrevet —
for de folkelige Ejendommeligheder, i alt Fald hos
Indere, Kinesere, Sudanesere o. s. v., endnu derimod
lovlig lidt Sans for vor egen Folkelighed.)
Den Paavirkning, islandsk Aandsliv har øvet paa
os i de senere Aarhundreder, har efter mit Skøn væ-
senlig bestaaet deri, at vi har faaet en stor folkelig
Berigelse fra den gamle islandske Litteratur og lært
meget af islandske lærde, som har udført litterære Be-
drifter ogsaa her i Landet. Og dog. mener jeg, at vi
burde tilegne os endnu langt mere af denne Rigdom,
da den middelalderlige islandske Litteratur, saa vidt
jeg kan se, overgaar al samtidig europæisk i folkelig
Kraft og Friskhed. I alt Fald virker den saaledes paa
os. Derimod har jeg kun lidt at sige om, hvad vi kan
lære af islandsk Menighedsliv; andre har nok ad-
skilligt mere.
Den Betydning, islandsk Aandsliv har haft for os,
ikke blot i den lærde Verden, men for dansk Folke-
lighed i det hele taget, er stor — jeg behøver kun at
nævne Grundtvigs og Oehlenschlagers Navne —; men
den burde blive langt større. Desværre er der vist
Fare for, at den vil blive mindre.