Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Blaðsíða 5

Dansk-isIandsk Kirkesag
5
Jeg kan bedst faa udtrykt, hvad jeg mener, ved
at fremdrage nogle personlige Erindringer; det har
vi ældre Folk jo Lov til at gøre undertiden. Og dem
kan jeg da bedst staa inde for.
Jeg var i Tiden 1893—1903 dimitterende Lærer i
Dansk til Studentereksamen (og Præliminæreksamen)
ved Vejle Latin- og Realskole. Dansk Litteraturhisto-
rie var mit kæreste Fag; jeg elskede at undervise deri
helt lidenskabeligt. Men efter at jeg i 1897 havde over-
taget ogsaa »Oldnordisk«, varede det ikke længe, før
det blev mig meget kært; til sidst truede det endog
med at ville indtage Førstepladsen. Jeg kom til at
elske det gamle islandske Sprog — helst med den is-
landske Udtale —■, dette djærve og klangfulde Tunge-
maal, dette ypperlige Udtryk for de gamle Islændin-
ges, til Dels alle Nordboernes, Tankegang og hele Væ-
sen. Og saa den Interesse, Sproghistorien fik, altid
mere, jo dybere jeg levede mig ind i den gamle Litte-
ratur. Lærebøger og lidt Skolethed maa der jo til; men
langt fornøjeligere var det at gøre Iagttagelser og Op-
dagelser selv ved Sammenligning med Middelalder-
Litteratur og Nutids-Dansk, Svensk, Norsk o.s.v. Det
gamle Islandsk er vel ikke vort Modersprog, men en
meget lignende Søster dertil.
I hvor høj Grad denne Interesse kunde forplante
sig til Eleverne, veed jeg ikke. Der var jo desværre
Fagtrængsel i Skolen. Værdiløs har den vel ikke væ-
ret, da den voldte mig selv saa stor Glæde og gav mig
Værdier for hele Livet.
Der er nu gaaet henved en Trediedel af et Aar-
hundrede, siden jeg slap denne Undervisning for at
tjene Guds Ord i Menigheden; men endnu staar alt
dette i Glans; endnu husker jeg da det meste af Gram-
matikken og kunde let opfriske de Kundskaber, der
er blevet hyllet mere i Taage.
Senere er Faget blevet stillet paa en ringere Plads
ved Studentereksamen. Det Pensum, der opgives, er
blevet mindre, og nu skal det helt afskaffes. Sprog-
historie er Løsenet. Men det forekommer mig, at
Sproghistorie uden tilstrækkelig litterær Underbyg-
ning og den umiddelbare Glæde, denne giver, let kan
blive en Plage for Eleverne. At ville give sproghisto-