Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1936, Blaðsíða 3
Dansk-islandsk Kirkesag
51
Goder, Reformationens Gennemførelse bragte det dan-
ske Folk og det tilmed paa den Maade, at vor folke-
lige Egenart paa ingen Maade tog Skade deraf, men
bevaredes uforandret. Fra Danmark, og gennem Dan-
mark som Mellemled, er der gennem Tiderne tilflydt
os Islændinge store aandelige og kulturelle Værdier,
som bør mindes med Tak. Og har end den direkte
Forbindelse mellem Danmarks og Islands Menigheder
den længste Tid været ringe, saa har dog det kirke-
lige Livs Udvikling paa Island ad indirekte Vej mod-
taget flere Impulser fra Danmark end fra noget andet
Lands Kirke, hvilket ikke mindst kan takkes den Paa-
virkning, som saa mange af Landets Sønner blev Gen-
stand for under deres Ophold ved Danmarks hæder-
kronede Universitet. Takket være disse Forhold, hvor-
ved vi gennem Tiderne har faaet vor Andel i de
velsignede Frugter af Reformationens Gennemførelse
i Danmark, har derfor ogsaa Islands Menighed al
Grund til at istemme den Tak og Lovprisning, som
i disse Dage lyder indenfor Danmarks Menighed: til
den Herre og Gud, som ene gør underfulde Ting!
Saa være da den islandske Kirkes Hilsen til den
danske Søsterkirke i Anledning af Reformationsjubi-
læet overbragt i Form af Ønsket om, at Evangeliets
Lys og Kraft maa ogsaa i Fremtiden i stedse voksende
Grad faa Lov til at være Lys et og Kraften i det danske
Folk, som det var det gennem de svundne Aarhundre-
der: Maatte ved Guds naadige Bistand Danmarks evan-
geliske Kirke i den Tid, der kommer, i stedse højere
Grad faa Lov til at være den Aands- og Kulturmagt
for Danmarks Folk, som paa alle Omraader gør sig
gældende til Held og Lykke for Befolkningen. Maatte
det kristelige Syn paa Menneskets sædelige Opgaver,
som ved Reformationen kom til sin fulde Gyldighed
i Nordens Lande — og den Livsbetragtning, som ud-
sprang heraf, i stedse højere Grad blive Samfundseje,
med levende og klar Forstaaelse af, at den enkeltes
Liv skal være et Gud helliget Liv i samvittighedsfuld
Varetagelse af den Gerning, vi af Gud er kaldede til.
Og maatte fremfor alt de religiøs-kirkelige Frugter
af Reformationens Sejr i længst forsvundne Tider,
i endnu højere Grad end hidtil blive synlige i Be-