Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 19

17
ØKONOMISKE, SOCIALE OG KIRKELIGE
FORHOLD
De islandske Emigranter har med meget faa Undtagelser
været uformuende; de har i Regelen brugt deres sidste
Skilling til Rejsepenge og er landet i det nye Land næsten
uden en rød Øre.1) De har derfor straks maattet paatage sig
hvilketsomhelst Arbejde, de kunde finde, men her var de
uheldigere stillet end-de fleste Indvandrere, de havde nem-
lig ikke lært at arbejde. De kendte ingen anden Arbejds-
metode end den, man brugte i Island, og den var forældet
eller passede ikke i de nye Forhold; de kendte intet til
Agerdyrkning eller til Brugen af de Redskaber, som be-
nyttedes ved den, og var ikke vante til strængt, regelmæs-
sigt Arbejde. Alt dette maatte de vænne sig til, inden de
kunde komme frem. Men de var et intelligent og sundt
Folkefærd og kunde derfor hurtig indrette sig efter Om-
givelserne og lære af dem. De, som tog Land til Dyrkning,
maatte underkaste sig et haardt Arbejde; men i Længden
er de kommet bedre ud af det end de, som er blevet til-
bage i Byerne. De har opnaaet en bedre og friere Stilling,
°g i de mere frugtbare Bygder er de islandske Bønder for
største Delen velhavende; at der dog findes fattige blandt
dem behøver næppe at siges, og af dem er der vistnok
*kke saa faa, som det vilde være gaaet bedre, var de for-
blevet hjemme i det gamle Land. Jeg har ingen paalidelige
statistiske Meddelelser om Formueforholdene hos de is-
'andske Bønder i Kanada eller de Forenede Stater — saa-
danne findes dog i hvert Tilfælde for Kanada; men de er
udarbejdede i agitatorisk Øjemed og maa derfor benyttes
med Forsigtighed. Blandt den islandske Bybefolkning er
der vistnok ret mange velstaaende Folk.
Der findes en god Skildring af islandske Emigranters Ankomst til Winnipeg i
Einar Hjorleifsson’s Fortælling „Forhaabninger", oversat af H. Wiehe og trykt
• To Fortællinger fra Island, Khh. 1900.
2