Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 24

22
anden af Samfundets Præster en Frimenighed i Winnipeg;
men den største Splittelse foraarsagedes ved Fridrik J. Berg-
mans Udtræden i 1909- Han havde siden Samfundets Op-
rettelse været Jon Bjarnasons højre Haand ved Ledelsen af
dets Affærer; men var efterhaanden begyndt at udtale sig
for liberale Meninger og imod den Strænghed og Ubøjelig-
hed, som fandtes i Kirkesamfundet. Endelig kom det til
Afstemning paa det aarlige Møde i 1909, om der skulde
gives de to Retninger en Ligestilling indenfor Samfundet,
men det forkastedes. Fra den Tid af stod de to Retninger
fjendtlige overfor hinanden; der blev undertiden appelleret
til Domstolene for at afgøre Mellemværendet, saaledes i
Sagen om Thingvallamenigheden i Nord Dakota, hvor Ken-
delsen gik Kirkesamfundet imod. Men de liberale er i et
saa afgjort Mindretal, at de ikke har kunnet opretholde
nogen virkelig Organisation indbyrdes, og har endelig be-
sluttet at slutte Forbund med Unitarerne.
Kirkesamfundet har udfoldet en stor Virksomhed. Det
har holdt Møde hvert Aar, opretholdt Søndagsskoler og
Indremission, desuden givet Bidrag til Hedningemissionen,
støttet Afholdssagen og har saaledes forsøgt at efterligne i et
og alt andre amerikanske Kirkesamfund, skønt det altid har
holdt sig uafhængigt af andre Organisationer, saaledes af
det store lutherske „General Council". Det vedtog en egen
Gudstjenesteform i 1909 og har endelig ogsaa i 1915 ud-
givet en egen Salmebog, men den bestaar næsten helt og
holdent af Salmer fra Island, med et Tillæg af engelske
Salmer. Af stor Interesse er derimod Samfundets Udgivelse
af Tidsskrifter, som jeg nedenfor skal omtale, og i mindre
Grad dets Kamp for Oprettelsen af en islandsk Skole.
I 1887 indbragte Jon Bjarnason et Forslag paa Kirke-
mødet om en højere islandsk Skole, der skulde vedlige-
holdes af Samfundet. Et Forslag derom var allerede frem-
kommet i 1884. Indsamlingen begyndte straks; men der
indkom aldrig et saa stort Beløb, at en Skole kunde