Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 26

24
Missionsarbejde, men uden nævneværdigt Held. Nu har
Unitarerne, under Ledelse af Rognvaldur Pjetursson, forenet
sig med Insurgenterne fra det lutherske Kirkesamfund og
kaldet nogle unge teologiske Kandidater fra Island til deres
Menigheder; men hvad Resultatet af den Sammenslutning
vil blive, maa Fremtiden vise. Man skulde næsten tro, at
Folk var blevet ked af Teologernes og Lægprædikanternes
Trætter. Alligevel kan det ikke nægtes, at disse Stridigheder,
skønt de splittede Folket i Partier, har bidraget til Be-
varelsen af islandsk Nationalitet, eller man burde maaske
hellere sige til Forhalingen af dens Forsvinden. Ved Dis-
kussionen og Polemiken blev det islandske Sprog holdt
vedlige og de islandske Særinteresser holdt vaagne. Men
nu er de gamle Førere døde, og der er næppe nogen, der
helt kan fylde deres Plads. Jon Bjarnason var en Fører af
Rang, energisk og ubøjelig og i det Hele en stærk, hel-
støbt Personlighed. Bergmann var af en anden Type, vist-
nok en lærd Teolog og vindende Personlighed, men i hans
Skrifter kan man næppe undgaa at lægge Mærke til en
forceret Stræben, som gærne er et Tegn paa en svag Over-
bevisning.
Størstedelen af Islænderne staar dog udenfor Kirken og
har sjælden eller aldrig blandet sig i disse Sager, som har
optaget saa meget af de andres Tid.
SPROGET, TIDSSKRIFTER, LITTERATUR
Naar -man tager i Betragtning, hvor ringe Islændernes
Antal i Amerika er, hvor spredte de bor, og at de ingen
Bygder har udelukkende til sig selv, er det i Grunden
mærkværdigt, hvor godt de har bevaret deres Modersmaal,
og hvor meget der er trykt paa Islandsk i Amerika. Naturlig-
vis er Sproget i Tale som i Skrift alt andet end rent. Det
var uundgaaeligt, at det blev blandet med engelske Elementer;
J