Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 35

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 35
33 flyttede han i 1880 til Dakota, hvor han tog Land ti! Opdyrkning; men han var blandt dem, der udvandrede til Kolonien i Alberta i 1889, og der har han siden boet i Markerville som en Bonde, der med en stor Familie har maattet arbejde strængt for Udkommet. Da han forlod Is- land, havde han allerede lært sig selv Dansk og Engelsk, og med en beundringsværdig Energi har han i sine korte Fritimer fra Arbejdet overkommet at tilegne sig gode Kund- skaber ved Læsning. Som hans Digte vidne om, er ,han en meget belæst Mand, ikke alene i sit Fødelands Litteratur, men ogsaa i andre Landes. Han var med ved Stiftelsen af Kirkesamfundet i 1885, men med Aarene er han blevet mere cg mere frisindet, og nu er han vist fuldtud en Fri- tænker. I Politik staar han Socialisterne nærmest, men han kan næppe regnes til noget Parti, dertil er han for selv- stændig granskende. Hans Sprog er usædvanlig rigt, kraftigt og rent, hans Digtning alvorlig, fuld af Ideer og træffende Lignelser, dybsindig, til Tider dunkel, med en Understrøm af fin og mandig Følelse. Han er altid Humanitetens Tals- mand, men uden nogen Sentimentalitet. Undertiden slaar han ogsaa Gækken løs. Emnerne tager han allesteds fra. Han behandler den nordiske Oldtid ligesaa vel som Dagens brændende Spørgsmaal, men han vandrer altid sine egne Veje og udtaler ofte Meninger, der ikke altid finder Bifald hos hans Samtidige. En af de stærkeste Strænge i hans Digtning er Kærligheden til Fødelandet, som han aldrig glemmer; han har selv sagt, at saa dybe Rødder har Island i hans Natur, at kun Graven kan skille dem ad. Stephanson er en intellektuel Borger i to Lande, han besidder Indføds- ret i den islandske Digtnings Rige, men hans aandelige Udvikling er foregaaet i et større Samfund, hvor Indtrykkene har været rigere, Modsætningerne stærkere og Livets Mang- foldighed større. Og denne Forening har været yderst heldig °g frugtbringende. Var han blevet hjemme i Island, vilde han uden Tvivl være blevet en betydelig Digter, men ikke 3

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.