Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1922, Blaðsíða 36

34
saa stor, som han er. Hans første Digtsamling udkom i
1894, den anden i 1900, og endelig blev alle hans Digte
udgivne af hans Venner i 1909-—10 under Titelen Andvokur
(Søvnløse Nætter). Men siden den Tid har han digtet meget.
1 1917 indbød nogle islandske Foreninger ham til at be-
søge Island, og han opholdt sig dér største Delen af Somme-
ren. Han blev overalt fejret, og Altinget bevilgede ham en
Hædersgave. I det samme Aar udkom en lille Samling af
Digte, som blev til paa Rejsen eller i Anledning af den.
Dengang gav han en af sine Venner i Island til Opbevaring
nogle Digte, som ikke kunde udgives indtil efter Verdens-
krigens Slutning. Den udkom endelig i 1920 under Titelen
Vigslodi (Krigens Vej) og handlede om Krigens Aarsager
og Fremgang. For disse Digte er han blevel stærkt kritiseret
af sine Landsmænd i Kanada, som ikke har kunnet forstaa
eller vurdere hans overlegne, objektive Behandling af Emnet
midt i Krigens Tummel.
Outtormur J. Guttormsson maa endelig nævnes. Han er
den eneste Forfatter i det islandske Sprog, der er født i
Amerika og aldrig har været i Island. Han er født i Ny
Island i 1870 og er nu Bonde der. Foruden andre Digte
har han skrevet et episk Digt Jon Austfirdingur (Jon fra
Østfjordene). Det handler om en velhavende Gaardejer i
det østlige Island, der har ladet sig overtale af Udvan-
dringsagenterne til at rejse til Kanada med sin Kone og
fire Børn. Han nedsætter sig i Ny Island, og under Koppe-
epidemien mister han sine tre Sønner. Senere bliver hans
Gaard oversvømmet og endelig helt ødelagt ved Skovbrand.
Hans Datter havde giftet sig i Winnipeg, men dør af
Hjertesorg og Overanstrængelse, efterladende sig en lille
Søn. De gamle Forældre taber ikke Modet ved alle disse
Ulykker; de bygger Gaarden op, tager deres Dattersøn
til sig, og han fortsætter deres Arbejde, da de lukker
Øjnene. I et kortere Digt beskriver Guttormsson den gamle
Nybygger, der bukker under i Livets Kamp og dør i