Det Nye Nord - 01.01.1922, Side 3

DETNYENORD
Januar 1922
__________
ni i 'i i ■ , ■
Skandinavismen har i det forløbne Aar fristet
trange Kaar. Den har lidt samme Skæbne som
saa mange andre idealistiske Foreteelser, der desværre
i alt for høj Grad er prisgivne det økonomiske Niveau.
Idealisme og Økonomi er nu engang uadskillelige
Magter, af hvilke Økonomien ovenikøbet altid har
Overtaget. Thi Idealisme kan ikke trives uden i hvert
Fald et Minimum af økonomisk Bærekraft. Ofte frem-
staar den helt enkelt ikke, forinden denne Bærekraft
har naaet en endog meget stor Styrke. — Og at
192l’s Økonomi har været ugunstig, behøver næppe
nærmere Bevis.
Skandinavismen er endnu en overvejende ideel Be-
vægelse. Den er i saa Henseende maaske i Strid med
sin Tid. Thi ingen vover vel for Alvor at paastaa, at
Verdensfreden har affødt den idealistiske Verdensan-
skuelse hos Folkene og deres Ledere, som man saa
stærkt havde haabet paa. Men netop fordi Skandi-
navismen til en vis Grad staar som Symbolet paa
mellemfolkelig Idealisme i en raa og kaotisk Tid, maa
den for de Mennesker, der har stillet sig i dens Tje-
neste, blive stadig mere og mere værdifuld. Jeg hører
til dem, der gerne vil arbejde hen paa en praktisk
Skandinavisme, en Skandinavisme, der kan
bringe Nordens Folk materielle Goder. Og jeg er gan-
ske klar over, at der netop i disse Tider med fuld
Ret kan stilles et saadant Krav til denne Bevægelse,
ligesom at denne ved Kravets Opfyldelse kan gøre
Regning paa en langt større Tilslutning fra vedkom-
mende Befolkningers Side. Men det forgangne Aar
med alle dets økonomiske Farsoter har alligevel lært
mig at holde mest af den Del af Skandinavismen,
der, om jeg saa maa sige, støtter sig til det gamle
Program. Og mon ikke de nordiske Landes Befolk-
ninger efterhaanden dog vil lære at skatte den skan-
dinaviske Bevægelse efter Fortjeneste. — Indadtil
bør Skandinavismen komme til at betyde meget. Den
er jo nemlig ikke alene en Bevægelse, der paa visse
afpassede Omraader søger Stammefolk forenede for
derved at give dem Lejlighed til at fremtræde med
større politisk og økonomisk Styrke overfor andre
Nationer i Verdenskonkurrencen. Den er maaske i
endnu højere Grad en organiseret Folkebevægelse, der
paa et sundt og ærligt Grundlag gør det muligt for
de skandinaviske Folk at elske og ære hinanden. At
kunne tænke skandinavisk er i sig selv et Gode. Det
kan føre Skandinavismens Folk fremad foran andre
Folk i en Tænkeretning, der før eller senere maa
blive herskende, dersom det moderne Verdenssam-
fund nogensinde skal kunne gøre sig Haab om at af-
kaste sig Krigens Aag. Og ved forud for andre at
være trænede i denne Retning vil vi sikkert ifølge
Sagens Natur komme til at indtage en Særstilling i
de kommende internationale Forhandlinger, hvilket
kun kan være os til uvurderlig Nytte.----
I en økonomisk Nedgangsperiode som den nu her-
skende med alle dens uskønne og farlige nationale og
sociale Vridninger bør Skandinavismen altid føles som
et forfriskende Vindpust, der for en Stund bortvejrer
Dunsterne fra Eksistenskampens økonomiske Slag-
marker. —
Men det var egentlig ikke Meningen her i denne
Nytaarsbetragtning at fortabe mig i filosofiske Over-
vejelser angaaende Skandinavismens Natur. (Dette
Tidsskrifts Læsere vil i saa Henseende faa Lejlighed
til at følge en Række Udviklinger paa dette Omraade,
som i den kommende Tid vil fremkomme i Enquete-
form fra en Række betydende Skandinaver.)
Jeg vilde derimod gerne foretage en kort Gennem-
gang af Skandinavismens Virkninger udadtil siden
Verdenskrigens Ophør, samt af den moderne Skandi-
navismes »Organer«.
Der findes som bekendt ikke nogen samlet skan-
dinavisk »Repræsentation udadtil. Skandinavismen er
stadig uofficiel. Der tales kun nu og da om den skan-
dinaviske Fraktion indenfor visse Forsamlinger, uden