Det Nye Nord - 01.01.1922, Side 12
Side 10
DET NYE NORD
Januar 1922
Gennembruddet til sin dybeste og inderligste poetiske
Natur fandt han ved Dramaet »Brynhild«, skrevet
under stærke personlige Brydninger, en Kærlighedens
Højsang i en mesterlig Form. Et af de sublimeste
Digterværker i dansk Poesi, langtfra kendt og vurderet
efter Betydning.
Hvordan Gjellerups videre Digterbane formede sig,
er det ikke her Stedet at udrede. Lad det være nok
at fremkalde for Erindringen og anbefale til fornyet
Læsning Hovedværker som »Minna«, Dramaerne
»Wuthhorn« og »Herman Vandel« — Værker, for-
kastede af det kgl. privil. Theater, der ikke kendte
sin Besøgelses Tid; eller de tænkevægtige og skønne
Arbejder »Pilgrimmen Kamanita« og »Den Fuldendtes
Hustru«, bievne til under Studiet af buddhistisk Filo-
sofi — eller et Mesterværk fra de sidste Aar, Romanen
»Guds Venner« med Baggrund fra tysk Middelalder.
Den tyske Bog er fuld af Vemod. Den fortæller
om en Kamp op mod Idealerne, ofte ført under vanske-
lige Kaar, men aldrig opgivet — altid fortsat indtil et
stort og ædelt Hjerte brast. Per aspera ad
a s t r a ! \
Julius Clausen.
DANSK FILHARMONISK SELSKAB.
et er trist at maatte tilstaa, at København som
Musikby betragtet ikke er store Ting værd. Det
har ganske særligt i de senere Aar bekræftet sig Gang
paa Gang, at vor Hovedstad i denne Henseende ikke
kan holde Maal med blot mellemstore svenske eller
tyske Provinsbyer. En By som Gøteborg, der jo paa
langt nær ikke naar København i Størrelse, er som
bekendt i Stand til at afholde hele 75 faste Orkester-
koncerter om Aaret, et Tal, som København er sør-
gelig langt fra at komme op paa.
Ikke engang i den gode Pengetid for et Par Aar
siden lykkedes det at drive Musikinteressen her-
hjemme saa højt, at man ved en fast Garantisum
kunde faa sikret selv et mindre Antal Symfonikon-
certer om Aaret. Alt hvad vi har naaet er at faa stif-
tet det saakaldte »Københavns Symfoniorkester«, der
dog ret beset ikke betyder stort andet end en øko-
nomisk Betryggelse af det allerede bestaaende Palæ-
orkester — i og for sig en saare glædelig Begivenhed.
Men dette betyder paa den anden Side hverken nogen
kvalitativ eller kvantitativ Forbedring af vore Orke-
sterforhold med deraf følgende flere eller bedre Or-
kesterkoncerter.
Et meget betydningsfuldt Skridt blev der dog gjort
i denne Retning ved Stiftelsen af »Dansk filharmonisk
Selskab«. Formaalet var det bedste, hvilede paa en
baade bred og sund Basis, den nemlig ved seks aar-
lige Orkesterkoncerter at bringe værdifuld ny eller
sjældent opført Musik frem i god kunstnerisk Ud
førelse. Og Selskabets første Sæson ifjor gav gode
Løfter for Fremtiden. Dirigenten, Paul v. Klenau, vi-
ste sig som en baade ævnerig og energisk Mand, hvis
Initiativ vi kan takke for Bekendtskabet med en
Række interessante moderne Værker, der hidtil var
ukendt herhjemme, og som sikkert uden hans Mel-
lemkomst endnu havde været fremmed for Køben-
havn.
Under normale Forhold havde derfor »Dansk fil-
harmonisk Selskab« rimeligvis kunnet begynde sin
anden Koncertvinter under de bedste Avspicier. Vort
musikalske Publikums Interesse havde sikkert været
betydelig nok til — i hvert Fald i Forbindelse med
visse forhaandenværende økonomiske Garantier — at
kunne sikre det nye Foretagendes Levedygtighed i
Fremtiden. Og vore Musikelskere, hvis Krav til Or-
kestermusik ikke dækkes af de populære Palækon-
certer og vore faa, mest paa et specielt Program
anlagte Musikforeningers ikke overvældende talrige
Koncerter, havde saa dog haft disse fem aarlige Kon-
certer at se hen til som sikre Lyspunkter i Vinter
sæsonen. Ganske vist: selv om man til »Dansk fil-
harmonisk Selskab«s 5 Koncerter lægger de 24 popu-
lære Palækoncerter og yderligere øger denne Sum
med det Dusin, vore Musikforeningers og det kgl.
Kapels aarlige Koncerter udgør, saa naar vi alt ialt
ikke saa svært meget over Halvdelen af det Tal, som
de lykkelige Gøteborgere er oppe paa. Men netop
fordi den samlede Sum er forholdsvis ringe, betyder
de fem nye Koncerter en meget væsentlig Del af det
hele.
Saa meget des smerteligere er det at maatte tilstaa,
at den stadig tiltagende Pengeknaphed i alle Forhold
herhjemme har været paa Nippet til at blive kata-
strofal for »Dansk filharmonisk Selskab«. Der røbes
ingen Hemmelighed, naar det her siges, at det ny-
dannede Selskab allerede ved sit andet Leveaars
Begyndelse stod overfor betydelige økonomiske Van-
skeligheder. Og at man begyndte paa indeværende
Sæson uden nogen absolut betryggende Sikkerhed for
at kunne føre det lovede Antal Koncerter igennem.
Det er jo nu desværre engang saadan, at Kravene
til Kunst i alle Former er noget af det første, man
mener at maatte slaa af paa, naar det begynder at
ebbe i Pengepungen. Saasom Raabene fra Maven og
fra Legemets andre mer eller mindre ædle Dele ge-
menligvis lyder nogle Grader kraftigere og mere
ublufærdigt end de stille Stemmer fra vort kære Jegs
aandigere Bestanddele, saa bliver det disse sidste, der
først kommer tilkort. Paa Urtekræmmerens, Skræ-
derens og Biografteatrets Konto spares der ikke før
til allersidst. Den overflødige Luksus giver
man først Afkald paa. Og lad os være ærlige: for de
allerfleste Mennesker er en Koncertbillet, en Bog eller
et smukt Maleri en langt større Luksus end en Cigar,
en Flaske dyr Parfume eller et kostbart Pariser-
toilette.