Det Nye Nord - 01.01.1922, Blaðsíða 16

Det Nye Nord - 01.01.1922, Blaðsíða 16
Side 14 DET NYE NORD Januar 1922 plantningshygiene«, dass die Kreuzung fernstehender Rassen das Niveau der Abkommlinge geislig und kor- perlich senken konne und nannle als Beispiele: soci- ale Minderwertigkeit (sein spålerer M. B. Typus, »mangler balance«, Stehlen, Lugen, Trinken) und Tu- berkulose. An statistischem Malerial zeigt nun Lund- borg, dass man in der Tat in Schweden (\vo das Auflreten der braunen Augenfarbe als Syinpton von Rassenmischung angesehen werden darf) in den min- der wertigen Bevolkerungsschichten mehr rassenge- mischle Individuen findet, als in den geislig oder korperlich gesunden. Fur die Tuberkulose besonders kann ich auf meinen Arlikel in der »Nordiske Race« hinweisen. Auch uber eine andere Krankheit und ihren Verer- bungsgang, die konslitulionelle Taubslummheil, hat Lundborg gearbeitel und die vererbungswissenschaft- liche Grundlage ihrer Enlslehung klargelegt. SolcheAr- beilen haben nichl nur inedicinisch-wissenschaflliches Interesse. Es gab fruher schon einmal Zeilen, in de- nen es Menschen mit beslimmten Krankheilen ver- bolen war, zu heiralen oder sich fortzupflanzen. Was damals Ausdruck rein empirischer Volksweisheit war, wird auf Grund der Vererbungswissenschaft bald wie- der Tatsache sein: man wird Menschen, von denen man mit Sicherheit weiss, dass sie nur kranke Nach- kommen haben werden, an der Forlpflanzung ver- hindern. Dadurch wird vielen Ungluck vorgebeugt und dem Slaat unendliche Summen erspart. Die po- litischeTragwt ile dieser rassen- und sozialbiologischen Fragen — auch die aussenpolilische, mandenke nur an das Einwanderungsproblem in Amerika oder Austra- lien! — bringl es mit sich, dass die Schaar der An- hånger im stelen Wachsen begriffen ist. Lundborg hat neben seiner wissenschafllichen Arbeitauch Zeil gefun- den, die Probleme allgemeinverslåndlich zu behan- deln. Man kann sich nur l'reuen, wenn man sieht, dass dieser ungemein tuchtige Forscher, der berufene Leiler des neuen schwedischen Instilules fiir Rassen- biologie, sich mehr und mehr, so auch Ploetz und Mjoen, zur praklisch-polilischen Rassenhygiene bekennt. ET VARSELSROP. Hvor er de gamle kulturlandes glans? Gaar de europæiske folk den samme skjæbne imote? Av Dr. v. Eickstedt ved Universitetet Freiburg. Det standardverk hvorpaa Dr. v. Eickstedt har bygget nedenstaaende artikel, er utarbeidet av Erwin Baur, Eugen Fischer og Fritz Lenz. Erwin Baur, den langt over sit fædre- lands grænser kjendte og skattede arvelighets- forsker, er f. t. professor ved landbrukshøiskolen og direktør for instituttet for arvelighetsforsk- ^ ning ved Berlin. Han utgir et tidsskrift: »Zeit- schrift lur induktive Abstammungs- und Verer- bungslchre«. Eugen Fischer er den første som har foretat en større undersøkelse av menne- skelige hybrider (bastarder) efter den moderne antropologi’s metoder. I sit grundlæggende ar- beide Relioboth r-bastarderne, 1913, fører han beviset for at Mendels lov ogsaa gjælder for menneskene. I Fischers arbeide over »domestika- tionsproblemet hos mennesket« finder man en sjelden klar og ny fremstilling av disse vanske- lige Problemer. Eugen Fischer er professor i anatomi og direktør for det antropologiske in- stitut ved universitetet Freiburg og utgir et tids- skrift: »Zeitschr. f. Morphologie und Antropolo- gie«. Fritz Lenz er særlig kjendt for sine arbeider fra socialmedicinens, arvelighetsforskningens og racehygienens omraade. Han er docent i hygi- ene ved universitetet i Miinchen og er redak- tionssekretær ved »Archiv f. Rassen- u. Gesell- schaftsbiologie« (utg. Alfr. Ploetz). Det skal være vanskelig for tiden nogetsteds aa finde en sam- menstilling av tre forskere, som skulde kunne løse en opgave som den foreliggende, mer fyldestgjørende. Red. Paa de utstrakte høisletter i Amerikas solrike syd stod der engang guldlækkede templer og slraa- lende paladser. Flittige og skikkelige mennesker strøm- met gjennem de liøie haller. I hytterne hersket vel- stand og i paladserne dannelse, stolthet og klokskap, og i prestekongens.umaadelig praktfulde borg syntes lykke og makt aa ha et blivende sted. I landet Peru av idag derimot sliler kummerlige foraklede indianere i de mørke minegange, i landeveissløvet og i havne- - byens smuds for sit karrige daglige brød. Dette er efterkommerne i landet efter hine lykkelige fra sol- sønnen Inka’s—rike. Det er ikke 14 generalioner si- den hine dage. Svunden er den store tid, tilintetgjort den gamle kullur, urskogen har overgrodd tempelrui- nerne. I mismodighet og dumphet gjør den drikfæl- dige dovne indianer slavetjenester hos en fremmed races bastarder. Hvorfor? Enduu staar vi foran de gamle ægypteres bj'gver- ker og forundres over den fine og fornemme kultur som stiger op av faraonernes gravsteder. Men neppe paaaktet av den reisende, træller ved grøftekanten for

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.