Det Nye Nord - 01.01.1922, Blaðsíða 18

Side 16
DET NYE NORD
Januar 1922
snart der indtræder en selektion, naar f. eks. høi-
værdige individer med fremragende egenskaper un-
drar sig forplantningen eller har en saa faatallig efter-
slekt at familien snart vil dø ut. Før eller senere maa
ogsaa i det dykligsle folk forraadet paa værdifulde
arveanlæg uttømmes og spørsinaalet biir da et kultu-
relt være eller ikke være. Peru, Rom, Ægypten gik
under. Vi kjender nu for en stor del aarsakene. Vil
vi kunde undgaa dem for vor kultur?
I verkets anden del behandler Eugen Fischer:
de menneskelige raceforskjel enten de er arvelig betin-
get eller betinget av variationer slik som vi netop
har lært dem aa kjende. Nu findes der naturligvis i
det hele tat intet organ hos mennesket som ikke
varierer. Derfor griper Eugen Fischer bare en række
særdeles betydningsfulde race-merker O; merkekom-
binalioner ut, og forklarer deres forhold til arv paa
den ene side og miljø paa den anden side. paa en
saa indlysende maate, at læseren modnes til en kri-
tisk forstaaelse av deres racehygieniske betydning.
Antropologisk besst gjennemarbeidet er menneskets
hodeskalle; et stort antal av de maalbare merker ved
hodeskallen er sikkert arvelige f. eks. for den nor-
diske race en bestemt form for langskallelhet, for
negrene en anden form for langskallelhet, for den al-
pine race kortskallethet osv. Dertil kommer merker
for kjævebenskeleltet, kindbenene, ansiktslængden,
ansiklsprofil og meget andet. Men selv om den arve-
lige racemæssige egenform hos skallen allerede er
færdigpræget hos fostret i ottende og niende maaned
saa kan dog miljøbetingede indflydelser modificere
denne form indenfor bestemte grænser. Til disse ind-
flydelser av paravariationen hører fødselsdeformileler.
Som oftpst gaar den snart tilbake og bare sykelig
extreme tilfælde holder sig gjennem hele livet. Ander-
ledes ved forstyrrelser i de indre kjerliers sekretioner.
Disse regulerer veksten og indvirker derved ogsaa
paa skallens bygning. Paa den saakaldte indre sekre-
tion beror ogsaa dannelsen av kjønsmerkerne ved
skallen. Endvidere kan leilighelsvis fostrets beliggen-
hed i livmoren indfluere noget paa skalleformen.
Ogsaa kropslængden indvirker paa skallens vekst,
men netop kropslængden er et ved individets sociale
kaar slerkt betinget merke, likesom ydre kaar ogsaa
paa virker ansigtsskelettet: hos alle racer har de øvre
lag som oftest finere og smalere ansikter end de
lavere hvad tildels er utvalg, tildels paravarialion.
Med hensyn til mixovariationen saa kan ogsaa
blandingen med mindre begavede folkeslag bli farlig
for en dyktig og høitstaaende race. Mangl et erobrer-
folk forærle de underkastede et høit ulviklet sprog
og en høi kultur for saa aa gaa under i et blodkaos
med det underkastede folk. De værdifulde arveanla'g
splittes, selektionen utsløter det nyankomne element
som er mindre tilpasset omgivelsen; krig, politiske
forfølgelser o. 1. gjør sit. Dertil kommer den i vesler-
landene uten undtagelse meget ringere forplantning
inden de socialt høiere lag. Efter en række genera-
tioner dør altid den herskende kaste ut. Samtidig
pleier den historiske nedgang aa indlræde, samvir-
kende med en mængde ydre utløsende momenter:
uheldig geografisk beliggenhet, økonomisk vanstel,
kraftige naboer, de enkeltes ærgjerrighet eller udyklig-
het og andre momenter som historien falskeligen be-
tegner som ene avgjørende (smig. indogermanerne og
folkevandrigsliden).
Ved den slags behandlinger kan dog aldrig opstaa
virkelig nye racer, som man tidligere anlok. Eier en
race mange dominante anlæg saa vil den være stær-
kere indenfor bastardbefolkningen (se mulatterne),
men i det bekjendte foiholdstal for de enkelte mer-
ker. Kryssivng kan ikke skape noget absolut nyt.
Kun nye kombinationer. Paa disse kan rigtignok ut-
valget virke, saa at bærerne for bestemte egenskaper
forsvinder og racekonglomeratet ikke længer gjen-
speiler de 2 foreidreracers uhildede bdlede. Som sagt
har netop Eugen Fischer været den første som viden-
skapelig har gransket disse forhold. Hans verk om
rehobolhbaslarder (Jena 1913) i hvilket han i en
blandingsbefolkning av boere og hottentotter i Syd-
afrika faslslaar den mendelske nedarvning er den ene-
ste grundlæggende undersøkelse av denne art. Under
avsnittet den menneskelige arvelighelslære behandler
Eugen Fischer tilslut racebeskrivelst n. Som særlig
værdifuld vil jeg her betegne den klare og aandfulde
sammenknyttning mellem de europæiske racer fra
idag med de prehisloriske. Med hensyn til de euro-
pæiske racer av idag staar Eugen Fischer paa et lig-
nende standpunkt som referatets forfatter*) kun at
han opdeler øslracens store blandingsomraade i nor-
disk, mongolsk og alpin race og at han av den
mediterrane races store utbredelsesomraade ulhæver
den orientalske som for mig altid vil staa som un-
derrace henholdsvis raceelement. Mangel paa plads
forbyr mig aa gaa nærmere ind paa delte.
Fritz Lenz behandler i verkets 3die del de for fa-
miliens og statens lykke saa skjebnesvangre sykelige
arveanlæg. Som regel er en sykdoms aarsak aa søke
baade i skadelig miljøindflydelse (bakterier) og i arve-
anlæg (mottagelighet). Hvilke sykdomme som av-
gjørende eller ialfald for en stor del skyldes arvelige
anlæg omtaler Lenz i et avsnit som er sammenstillet
med beundringsværdig klarhet, anskueliggjort ved tal-
rike diagrammer. Det turde neppe findes noget andet
arbeide som paa en saa tiltalende maate indfører læg-
manden i det for vor generation endnu temmelig
ukjendte omraade for alle de arvelige øien- og hud-
lidelser, de talrike former for legemlige misdannelser
og konstilulionsanomalier, indre lidelser og sindssyk-
domme med deres interessante og indviklede arve-
gang.
Til et av de interessanleste avsnit i delle verk
*) Jvnf. v. Eickstedt: Mennesket som dyr. D. N. R. Nr. 3.