Det Nye Nord - 01.02.1922, Blaðsíða 13

Februar 1922
DET NYE NORD
Side 81
En anden vægtig Mangel hos den danske Dagspresse
er dens daarlige Orientering paa den økonomiske Po-
litiks Omraade. Her er Udviklingen øjensynlig gaaet
for hurtig til at Redaktionerne har kunnet følge med.
Den økonomiske Politik spiller nu en saa fremtræ-
dende Rolle, at den selvsagt kan gøre Krav paa sy-
stematisk Behandling i Dagspressen af virkelig sag-
kyndige Journalister. Men endnu den Dag i Dag er
Tilløbene til en tilfredsstillende Behandling af de her-
henhørende Spørgsmaal kun spredte og famlende.
Man nøjes med at modtage Parolen fra Partiet eller
Interessegruppen i Stedet for selv at give den. Den
økonomiske Politik er nemlig af forholdsvis ny Dato.
Den har egentlig ikke endnu indtaget sin Plads inden-
for Partierne eller Grupperne. Men netop derfor skal
det være Pressens Opgave at bygge den op paa et
moderne Grundlag. Pressen burde jo være det mo-
derne Samfunds Tillidsmand paa saadanne Omraader.
Lad os være ærlige og sige det rent ud. Danmark
mangler fremragende Journalister paa de to vigtigste
Omraader af den »kritiske« Journalistik. Derimod
ejer den danske Presse fremragende Kritikere paa
Teatrets, Kunstens og Literaturens Omraader. Og
hvad angaar den »negative« Journalistik, da er dens
kjøbenhavnske Repræsentanter maaske uovertrufne i
hele Verden. Hvem kan som en kjøbenhavnsk Jour-
nalist Dag ud og Dag ind skrive et muntert Causerie
isprængt en passende Del »Flabethed«. At »gøre Grin
med Borgermusiken« er i Danmark et udmærket jour-
nalistisk Levebrød. -----------
De ovenfor berørte alvorlige Mangler ved den dan-
ske Dagpresses Journalistkorps ophjælpes i en ikke
ringe Grad ved de danske Redaktioners Evne til at faa
snartsagt alle fremragende Videnskabsmænd og andre
førende Personligheder til at skrive i Kronikerne.
(Og forresten ogsaa rundt omkring i selve Bladet).
Det saaledes fremskaffede Stof er uimodsagt det væg-
tigste. Men selvfølgelig maa denne Form for Journali-
stik altid bære et vist tilfældigt Præg. Den opnaar
ikke noget helstøbt. Om det er korrekt af Videnskabs-
manden at optræde i Dagspressen, tør jeg ikke forsøge
at afgøre. Hans Artikler ender jo ligesom den øvrige
Del af Avisen hos Fiskekonen. Men medens hans
Tanker, om udgivne i Bogform, maaske læses af 250,
fremsatte i et Tidsskrift af 1000, nyder gennem Dag-
bladet maaske 75.000 Mennesker godt heraf. I smaa
Lande med smaa Bogmarkeder vil Fristelsen for Vi-
denskabsmanden og Forfatteren til at drive Dagblads-
journalistik nødvendigvis blive stor. At den paagæl-
dende Ordning er Dagspressen god behøver næppe at
paavises. At den er til stor Skade for Tidsskriftlitera-
turen er ligesaa selvfølgelig. —
Den danske Dagspresse er i det store og hele en
udpræget Partipresse. Og dog synes Udviklingen i
Hovedstaden at gaa noget henimod en mere fritstaa-
ende Stilling i partipolitisk Henseende. Dette gælder
dog særlig det konservative Partis Presse, der rimelig-
vis ikke har kunnet underkaste sig de noget kaotiske
Tilstande, der synes at herske indenfor dette Parti.
Jeg vil slutte min Oversigt over den moderne, dan-
ske Dagspresse med en kort Præsentation af de en-
kelte Repræsentanter, der kan have Interesse for
denne Artikels Læsere. Af de i Hovedstaden
for Tiden udkommende Dagblade trykkes de fire
Hovedblade formentlig i Oplag fra 50—100.000 (Jeg
har ikke gjort Forsøg paa at erholde særlige Oplys-
ninger derom). Det kunde iøvrigt være interessant
at foretage nogle pressestatistiske Undersøgelser, saa-
ledes som Cordt Trap har anvist i en meget
læseværdig Artikel i »Nationaløkonomisk Tidsskrift«
(5. Hefte 1902). Pladsen tillader det ikke her, men
forhaabentlig vil ovennævnte Forfatter ved Lejlig-
hed føre Tabellerne videre til vor Tid. — Hoved-
stadens — og hele Landets — ældste Dagblad er
(oprettet 1749). Det har lige siden dets Oprettelse
baaret et vist officielt Præg. (Dets fulde Titel er
saaledes endnu: »Den til Forsendelse med de konge-
lige Brevposter priviligerede Berlingske, politiske og
Avertissements-Tidende«). Et saadant Præg maatte
nødvendigvis gaa ud over Bladets Journalistik. Det er
da heller ikke længe siden, at man udelukkende holdt
»Tante Berlinger«, fordi man deri fandt Meddelelser
om ledige Legater, Generalforsamlinger, Konkurser og
Licitationer. Nu er dette Forhold imidlertid hel tud
forandret. Bladet fremtræder i Dag som et heltud
moderne Hovedstadsblad samtidig med, at det tildels
har bevaret sit halvofficielle Præg. Politisk set staar
Bladet det konservative Folkeparti nær, men medens
det i Højres Tid snartsagt altid var Regeringsorgan,
har det siden Systemskiftet beskæftiget sig mindre
med almindelig Politik. I socialøkonomisk og han-
delspolitisk Henseende staar det visse højfinansielle
Kredse nær. Det er i Lighed med de øvrige store
Hovedstadsblade et Morgenblad, men udgiver des-
uden en meget læst Aftenudgave. (Udgivet af et
Interessentskab. Redaktion Chr. Gulmann og Svenn
Poulsen). Det konservative
Partis andet Hovedorgan er
(oprettet 1876). Men heller ikke dette Blad er i
egentlig Forstand Partiblad, idet det øjensynlig staar
helt fri for den ellers saa almindelige Particensur.
Dette Blad stod længe som en diametral Modsæt-
ning til »Berlingske Tidende«, idet man netop her
lagde Vægt paa den literære, den mere forfinede
og frie Journalistik. Bladet stagnerede utvivlsomt i
længere Tid, men synes nu atter at skulle hæve sig
til et fuldtud tidssvarende Stade. Særlig for det søn-
der jydske Spørgsmaal spillede »Nationaltidende« en
betydelig Rolle, idet det her indtog et meget yderlig-
gaaende nationalt Standpunkt. Bladet ejes af den
Ferslewske Familie og staar som det eneste Hoved-
JlattøuafliDm&e