Det Nye Nord - 01.04.1922, Blaðsíða 9

April 1922
DET NYE NORD
Side 67
IS1/
ISLANDS NATUR OG KLIMA MED HENSYN
TIL DERES INDVIRKNING PAA FOLKET
OG DETS KARAKTER.
I.
Naar man læser Skrifter om Race- og Folkeka-
rakterer, bliver man som Regel slaaet af, hvor
ofte Forfatterne udtaler deres Domme paa Grundlag
af et usikkert eller kritikløst bearbejdet Stof. Netop
dette vigtige Felt af Folkepsykologien synes ofte at
være en Legeplads for Videnskabens Vildmænd. Selv
højt begavede Forfattere, som beskæftiger sig hermed,
lader sig ofte forføre til at aflire aandrige Aforismer,
mere eller mindre subjektive, i Stedet for Slutninger,
byggede paa omhyggelige videnskabelige Iagttagelser.
Sagen har sin Forklaring i, at Folkepsykologi er
noget af det. mest vanskelige og indviklede, man kan
tænke sig. De Adjektiver, som det ene Folk eller
Folkedel bruger for at karakterisere de mest frem-
trædende Egenskaber hos sig selv eller andre, er ikke
altid sande om den Helhed, hvorpaa de anvendes,
selv om der indenfor denne Helhed kan findes Indi-
vider eller enkelte Klasser, paa hvem de passer. De
fleste er tilbøjelige til kun at se ét eller flere frem-
trædende Momenter — og helt ignorere Resten. Eng-
lændere og Franskmænd, Danske og Svenske beskyl-
der ofte hinanden for Falskhed, en Egenskab, som
ethvert fornuftigt Menneske med en Smule Eftertanke
maa kunne sige sig selv ikke kan tillægges en hel
civiliseret Nation som saadan. Mange dømmer frem-
mede Folk efter de faa Individer af dem, de har kendt
— eller mener at kende. Den islandske Bonde, der
er bleven snydt eller mener at være bleven snydt af
en dansk Købmand, forbander ham og hans Lands-
mænd som Snydere og Blodsugere. Den københavn-
ske Pensionatsværtinde, som har haft en forhutlet Is-
lænder til Logerende, udbreder sig med stor Sagkund-
skab om det islandske Folks Svinskhed, Drikfældighed
og Uærlighed i Pengesager. Den Slags Domme kom-
mer desværre ofte til at have større Indflydelse, end
man tror, eftersom Flertallet af Mennesker jo tænker
saare lidt for dem selv, men nøjes med at faa deres
Meninger fra andre.
Værst er det imidlertid, naar Videnskabsmænd eller
i det hele taget Skribenter, der taler til de mere op-
lyste, skriver om disse Sager uden at prøve deres
Stof eller deres Meninger ganske nøgternt og kold-
blodigt, især naar Patriotisme eller Racehad kommer
med i Spillet. Antisemitismens uhyggelige Tendens-
litteratur er her et advarende Eksempel. Her i Nor-
den vil være i friskt Minde Gustav Sundbårgs
meget omdebatterede Bog: »Det svenska folklynnet«,
et varmt patriotisk og i mange Henseender et over-
ordentligt vigtigt Skrift, der ved Siden af meget aand-
rigt og rigtigt indeholdt meget fordrejet og grund-
falsk, og viser en interessant, men paa dette Omraade
ikke ualmindelig Blanding af Skarpsyn og Snæversyn.
»Racens Uforanderlighed« er en af de mest gængse
og mest iøjnefaldende falske Forudsætninger. Men
naar man betænker, hvor blandet de fleste af Europas
Nutidsfolk er, indser man let, hvor forsigtig man maa
være med at tilskrive Racen alt for meget. Og man
kan ved de Folk, hvis Historie man kan følge langt
tilbage, meget ofte vise, hvorledes Racen ændres ved
Blanding, og hvorledes Folkets Karakter utvivlsomt
skifter dels herved, dels paa Grund af andre Forhold:
sociale, kulturelle, politiske Ændringer, Indflydelse fra
Nabofolk, religiøse og etiske Strømninger, som kan
paavirke Folkene i ikke mindre Grad end de enkelte
Individer. Hvem vil vove at paastaa, at det moderne
Roms og Campagnaens Adel, Borgere og Bønder i vor
Tid har den samme Gennemsnits-Folkekarakter, som
de tilsvarende Stænder, der boede paa disse Pladser
i den romerske Republiks Storhedstid under de puni-
ske Krige? Gennemsnits-Englænderen fra en af Mel-
lem-Englands Industribyer vil næppe kunne være af
den samme sjælelige Type som hans Forfædre, Fuld-
blodskavaleren fra Shakespeares Tidsalder, den dan-
ske eller angelsaksiske Fribonde, som boede der i
Knud den Stores Tid, eller de romerske Kolonister
eller keltiske Slavinder, som har blandet Blod med
de senere indvandrede Erobrerfolk, og som han selv
derfor har en fysisk Arv fra, om end maaske ikke
særlig fremtrædende.
Man er derfor altid taknemlig, naar man af og til
træffer paa Værker, som virkelig upartisk og med vi-
denskabelig Omhu og Metode søger at belyse Folke-
karakteren. Et interessant islandsk Værk af denne
Art har nylig set Lyset. Det bærer Titlen »Land
°g PjoS (Land og Folk) og er forfattet af Dr.
Gudmundur Finnbogason, Professor i an-
vendt Psykologi ved Islands Universitet, og medfølger
dette Universitets Aarsskrift for 1921. Paa Grundlag
af egne Iagttagelser og med Benyttelse af den uden-
landske Speciallitteratur gør han her nemlig et For-
søg paa at udfinde, i hvilken Grad Islands Natur og
Klima kan tænkes at have Indflydelse paa Folkets
Karakter og bestemme dets Kultur og daglige Liv.
II.
Forfatteren har ikke sat sig til Hovedopgave at un-
dersøge den islandske Folkekarakter i sin Helhed, og
heller ikke alle de Faktorer, som har medvirket til
dens Dannelse. Han kommer slet ikke ind paa Spørgs-
maalet om Racen, den Blanding med irsk og skotsk
Blod (ogsaa eventuelt med finsk og lappisk), som en-
kelte Forfattere mener at kunne tillægge en vis Be-