Det Nye Nord - 01.04.1922, Blaðsíða 10

Side 68
DET NYE NORD
April 1922
tydning, ejheller undersøger han de politiske og kul-
turelle Forhold, som her kommer i Betragtning: Old-
tidens Vikingesamfund, den aristokratiske Forfatning,
Borgerkrigene, det økonomiske Forfald, Handelens
Overgang paa fremmede Hænder, Fremmedherredøm-
met, de religiøse Indflydelser (enkelte berøres flygtigt,
som den litterære Tradition), — han indskrænker sig til
at undersøge nøje og kaste et skarpt Lys over to Ho-
vedfaktorers, nemlig Nationens og Klimaets, samt de
af dette bestemte Hovednæringsvejes Indvirkning paa
Folkekarakteren.
Ved første Blik kan dette synes at være en stor
Mangel — saa stor, at man paa Forhaand vil være
tilbøjelig til at mene, at naar en Forfatter kun frem-
drager to Faktorer blandt saa mange og vigtige, saa
kan hans Slutninger om det almindelige ikke være
rigtige. Imidlertid vil man ved nærmere Eftertanke
ikke kunne bebrejde Forfatteren hans Fremgangs-
maade. Stoffet er i Virkeligheden saa kolossalt og
saa overordentlig vanskeligt. Der skal dybe Studier
og store Arbejder for at fyldestgøre de videnskabelige
Krav, som man maa stille. Men netop ved at ind-
skrænke sig har Forfatteren kunnet frembringe en in-
teressant og indenfor sine snævre Rammer fuldstøbt
Monografi, som indeholder overordentlig interessante
og vægtige Bidrag til Belysning af det hele. Professor
Finnbogason har Æren af at være den første, som
har optaget dette Emne for vort Folks Vedkommende
til en videnskabelig Behandling, om end kun for et
enkelt Omraades Vedkommende. Hans Arbejde er
derfor intet mindre end banebrydende trods dets En-
sidighed. Og vel at mærke, denne Ensidighed er fuldt
bevidst og tilsigtet. Bogen holder fuldt ud, hvad den
lover. Og hertil kommer, at den er ypperlig skrevet
i stilistisk Henseende. Uagtet den bugner af Lærdom,
er den skrevet saa let og saa aandrig, at $en kan
nydes som Morskabslæsning, og den vil derfor sikkert
hos vor Almenhed blive højt skattet ikke alene for
det lødige Indholds Skyld, men fordi Forfatterens
smagfulde Sprog og hans indgaaende Kendskab til vor
Litteratur giver ham en særlig let Adgang til islandske
Hjerter.
Jeg vil i det følgende give et Overblik over Bogens
Indhold samt en Del af de Resultater, Forfatteren
kommer til, og dertil føje et og andet til nærmede Be-
lysning, især da jeg paa enkelte Punkter har en anden
Opfattelse.
III.
Islands geografiske Beliggenhed som en 0 i det
nordlige Atlanterhav er den første Faktor, som her
kommer i Betragtning. Øfolk faar frem for andre
særlig skarpe Grænser og tillige et mere marke-
ret, individuelt Præg. England og Japan er klas-
siske Eksempler. Et Øfolk finder sig hurtigt som et
Hele og har vanskeligt med at føle sig som ét med
en anden Nation. Allerede heri kan man sé en af de
mange Grunde, hvorfor det f. Eks. har været og vil
være er fysisk Umulighed for Islænderne at føle sig
som Nordmænd, paa Trods af Afstamningen, eller
som Danske, paa Trods af den politiske Samhørighed.
Island har været udsat for Isolationens Virkninger
langt mere end alle andre europæiske Kulturlande.
— Som Professor F. siger: »Der er næppe nogen Tvivl
om, at Landets skarpe Afgrænsning har haft sin An-
del i, hvor hurtig en Nationalfølelse opstod i Island.«
Dette er udenfor al Tvivl rigtigt. Nationalfølelsens
Svingninger i de følgende Tider ligger det udenfor
hans Opgave at undersøge. De politiske og sociale
Forhold gør, at den undertiden ikke er særlig vaagen,
indtil den saa i det 19. Aarhundrede rejser sig med
fuld Kraft. Islands Beliggenhed har tjent som Værn
mod Angreb fra fremmede. De algierske Sørøveres
Plyndringstog i 1627 samt den engelske Kaper Phelps
og Jørgen Jørgensens Kup i 1807 er de eneste alvorlige
Begivenheder, hvor Folket har maattet bøje sig for
udenlandsk Vaabenmagt. Hvad der er indtrængt af
fremmed Kultur er kommet paa fredelig Vis, og den
nationale Kultur har udviklet sig »stilfast og stedfast«.
Men paa den anden Side er denne Kultur ikke bleven
saa mangesidig eller rig, som andre Landes. Den is-
landske Kultur gaar i Dybden, ikke i Bredden. Men
naar man vil tilskrive Isolationen Hovedæren for, at
vi har bevaret Nordens gamle Sprog saa nogenlunde
uforandret, saa er dette sikkert en Overdrivelse. For-
fatteren citerer her med Rette Jon Sigurdssons Me-
ning, at Aarsagen hertil maa først og fremmest søges
i den Omstændighed, at Island saa tidlig fik et B o g-
sprog og en Litteratur paa Modersmaalet, som
naaede ud til Almuen og forhindrede Dialekters Op-
staaen. Isolationen har ogsaa sin Del i Litteraturens
Opkomst. Træffende bemærker Professor Sig. Nordal
i sin Bog om Snorre: »Den islandske Historieskriv-
nings Ophav ligger i selve Udvandringen af Land-
namsmændene vest- og nordpaa over Havet. Man
kunde sige, at en ulykkelig Kærlighed til Norge, det
gamle Land, var dens dybeste Rod.........Afstanden,
fra det man elsker, lærer at erindre.« Professor Finn-
bogason fremhæver, hvorledes Islands Beliggenhed
ogsaa paavirker Islændernes Domme om andre Folk,
og andre Folks om Island. Islænderne tænker sig
gennemgaaende en højere Kultur i de sydligere Lande
og er paa Forhaand venlig stemte overfor deres Be-
boere. Men for de fleste sydligere boende Nationer
staar Island som et halvbarbarisk Land, hvis Navn
alene kan faa Folk til at gyse. Saa reagerer Islæn-
deren, han kan ikke taale at høre sit Land dadiet
og bliver aldrig træt af at fremhæve dets gode Sider.
Han kan ikke pukke paa Folkets Mængde, men han
føler sig større ved at tænke paa, hvor stor og rum-
meligt Landet er, uagtet kun 15—20 pCt. af dets hele
Areal er beboeligt,