Det Nye Nord - 01.05.1922, Blaðsíða 4

Side 82
DET NYE NORD
Maj 1922
BEFOLKNINGSPROBLEMET I DANMARK.
aar jeg i det følgende skal forsøge at skitsere
Befolkningsproblemet saaledes, som det tegner
sig for Danmark i Øjeblikket er det i fuld Bevidsthed
om mine mangelfulde Forudsætninger, og jeg henter
kun Mod til at give mig i Lag med Emnet af den
Omstændighed, at Størsteparten af vore mange frem-
ragende Nationaløkonomer synes ganske opslugt af
Interessen for andre Problemer, som altsaa utvivlsomt
maa være af langt større Interesse end Spørgsmaalet
om, hvorledes vort Folks økonomiske Fremtid vil
forme sig.
Emnet er dog formentlig ikke helt blottet for Be-
tydning og skulde specielt synes at egne sig til Behand-
ling i et interskandinavisk Tidsskrift, eftersom de en-
kelte skandinaviske Landes Syn paa Befolkningspro-
blemet maa være grundlæggende for deres Stilling til
et interskandinavisk økonomisk Samarbejde — om
man da overhovedet længere tør tillade sig at opstille
et saadant Begreb.
* *
*
Betragter man det primitive Samfund, er det umid-
delbart indlysende, at Befolkningsproblemet: Kampen
for Eksistensen, er det altoverskyggende økonomiske
Problem. Men Forholdet er for det moderne Samfund
ikke anderledes. Selv om saa at sige hver Dag nu
har sit økonomiske Problem at løse, kan disse i Vir-
keligheden alle følges tilbage til det, som altid har
været og, saa langt frem i Tiden, som man evner at
se, vil vedblive at være Økonomiens store Grund-
problem: Befolkningens Underhold.
Mellem Behandlingen af Befolkningsproblemet før
og nu er der imidlertid den store Forskel, at medens
man til Bedømmelse af Problemet i det primitive Sam-
fund kun behøvede Kendskab til de snævert begræn-
sede lokale økonomiske Muligheder, maa der i vore
Dage tages Hensyn til og altsaa haves Kendskab til
en Verdensøkonomis Udviklingslinjer, hvilket praktisk
talt vil gøre det umuligt for den enkelte at naa til mere
end en blot Skitsering af Hovedlinjerne i Problemet.
Hvad der yderligere vanskeliggør Spørgsmaalets
Behandling, er den Kendsgerning, at Problemets
Relativitet er stigende. Man ser det bedst i en
Tid som den nuværende. Danmark har nu i snart
2 Aar haft en Arbejdsløshed paa 40—100.000 Per-
soner, foruden de deraf afhængige Forsørgede. I
det primitive Samfund havde disse Tusinder forlængst
set sig stillet overfor Valget mellem at sulte eller
gennem Udvandring at søge efter nye Eksistensmulig-
heder. Det moderne Samfund ser vi derimod i Stand
til i Kraft af sine opsparede Reserver og sin enormt
øgede Produktivitet, kort sagt den Margin, der
skiller det fra Eksistensgrænsen, at
afvente en eventuel Tilbagevenden af de økonomiske
Muligheder.
De økonomiske Love virker ikke længere med deres
oprindelige Haardhændethed, men deres vedvarende
Gyldighed vil paa den anden Side vise sig deri, at
Samfundet, naar de økonomiske Muligheder svigter,
i det lange Løb vil se sig stillet* overfor det samme
Valg: Udvandring eller en gradvis Sænkning af Leve-
niveauet ned mod Eksistensgrænsen.
Der er da Grund til at understrege, at de Resultater,
en skitsemæssig Undersøgelse af Befolkningsproblemet
kommer til, ogsaa maa være af en kun relativ Gyl-
dighed. Befolkningen vil — en Tid — kunne vælge
mellem et simplere Leveniveau og Opfyldelsen af de
Krav, den økonomiske Situation stiller, hvad enten
disse Krav nu gaar ud paa en Omlægning af Erhvervs-
virksomheden i Landet eller dens Forlæggelse til
andre Lande.
* *
* '
1870 havde Danmark ca. 1.800.000 Indbyggere,
1920 ca. 3.100.000. Da der i samme Tidsrum til over-
søiske Lande udvandrede over 300.000 Personer, vil
man se, at Befolkningen paa meget lidt nær har for-
doblet sig i det sidste halve Aarhundrede, hvad der
maa siges at være en særdeles respektabel Forøgelse
i Betragtning af vor Tids synkende Fødselshyppighed.
Aarsagen er som bekendt den, at Dødeligheden her-
hjemme er den laveste i Verden.
Spørgsmaalet bliver nu, om der til denne raske Be-
folkningstilvækst herhjemme svarer Muligheder for en
lige saa kraftig Udvikling af Erhvervsvirksomheden.
Svaret er i og for sig allerede delvis givet af de samme
Tal, idet Udvandringen af 300.000 Personer i Løbet
af 50-Aaret viser, at de faktiske Erhvervsmuligheder
herhjemme ikke holdt Maal med Befolkningens
Forøgelse.
Nu var Landbruget gennem hele det 19. Aarhun-
drede ikke alene det bærende, men det ganske do-
minerende Erhverv herhjemme. Det skaffede i 1870
960.000 af Landets Indbyggere deres Underhold, me-
dens Haandværk og Industri, Handel og Omsætning,
altsaa praktisk talt alle øvrige produktive Erhverv til-
sammen, kun ernærede 580.000. Endnu ved Aarhun-
dredskiftet ernærede Landbruget (hvortil her af Hen-
syn til det foreliggende statistiske Materiale er hen-
regnet Skovbrug, Gartneri og Fiskeri) en større Del
af Befolkningen end de øvrige produktive Erhverv
tilsammen. Det er da overvejende sandsynligt, at Lan-
dets Erhvervsmuligheder — i al Fald for de første 30
Aar af det her betragtede halve Aarhundrede — falder