Det Nye Nord - 01.05.1922, Blaðsíða 6

Side 84
DET NYE NORD
Maj 1922
1921 nedadgaaende som en Følge af Bolignøden og
Depressionen i Byerhvervene, og det er muligt, at det
samme vil vise sig at være Tilfældet for en Del af
Provinsbyerne, men for det første er det paa ingen
Maade givet, at denne Tilbagevandring til Landet —
selv om det skulde vise sig, at den er foregaaet til det
egentlige Land og ikke til de bymæssige Bebyggelser
— er ensbetydende med, at de paagældende har fun-
det varig Beskæftigelse i Landbruget, og dernæst
maa man erindre, at den egentlige Landbefolknings
naturlige Tilvækst udgør ca. 20.000 Personer aarlig.
Hvis Landbruget samtidig skulde være i Stand til at
opsuge denne Tilvækst, skulde det altsaa i Løbet af
hvert 10-Aar formaa at beskæftige tæt ved % Million
Mennesker mere end i de sidste 10 Aar.
* *
*
Man skal, forekommer det mig, være ualmindelig
dristig for at turde paastaa, at en saadan Udvikling er
mulig. Nu skal jeg indrømme Muligheden af, at enkelte
Agrarpolitikere er i Besiddelse af en saadan Dristig-
hed, i al Fald naar de diskuterer Spørgsmaalet: Land-
brug kontra Byerhverv, men man maa dog have Lov
til at kræve, at en Paastand, der paa en saa afgørende
Maade er i Modstrid med det sidste halve Aarhun-
dredes Udvikling, underbygges med saglige Argumen-
ter, som kan sandsynliggøre en Udvikling som den
paastaaede. Saa længe man ikke er i Stand til at præ-
stere saadanne Indicier, maa man have Lov til at be-
tragte Paastanden som for hasarderet til at veje til i
en alvorlig og saglig Diskussion om vore økonomiske
Fremtidsmuligheder. Lad os imidlertid, inden vi for-
lader dette Spørgsmaal om Landbrugets Evne til i
Fremtiden at bidrage til Beskæftigelsen af sin naturlige
Befolkningstilvækst, ganske periferisk betragte de Mu-
ligheder, der i saa Henseende synes at frembyde sig.
Der er to: en stigende Intensitet i Driftsformen og en
forøget Udstykning.
Landbruget har selvfølgelig ogsaa fremtidig meget
betydelige Udviklingsmuligheder. Jeg skal ikke her
beskæftige mig med Muligheden af en stadig Forø-
gelse af den animalske Produktion. Der førtes faa
Aar før Krigens Udbrud indenfor sagkyndige Krese
en særdeles livlig Diskussion, om man havde naaet
— muligvis overskredet — Grænsen for den Intensitet,
hvormed man paa en økonomisk forsvarlig Maade
kunde drive den animalske Produktion i Landbruget.
Maaske var den Skepsis, der dengang gjorde sig gæl-
dende overfor Muligheden af en fortsat Udvikling af
Landbruget i den hidtil fulgte Retning uberettiget, men
der kan paa den anden Side fornuftvis ikke være no-
gen Tvivl om, at der findes en Grænse, og at det dan-
ske Landbrug paa sit nuværende Stade ikke befinder
sig saa særlig fjernt fra denne Grænse, der drages af
det aftagende Udbyttes Lov. De mange og betydelige
Udviklingsmuligheder, som stadig staar Landbruget
aabne, ligger utvivlsomt ikke i en kvantitativ For-
øgelse af den animalske Produktion, men derimod i
en kvalitativ Udvikling af denne, med andre Ord, en
Fortsættelse af den Industrialisering af Metoder og
Produktionsproces, som dansk Landbrug er under-
gaaet siden Midten af forrige Aarhundrede. For blot
at pege paa de mest aktuelle, vil Maskinerne
ganske utvivlsomt komme til at spille en stadig større
Rolle indenfor Landbruget; i Osteproduktio-
nen ligger et nyt Felt for videre Udvikling af For-
ædlingsprocessen; Kartoflerne rummer som di-
rekte Eksportvare eller som Raaprodukt for Sprit-,
Gær- og Kartoffelmelproduktionen andre, utvivl-
somme Muligheder; for den kondenserede Mælk
gælder endelig — maaske — noget lignende. Man vil
imidlertid se, at der hele Vejen er Tale om rent indu-
strielle Processer, som vil have Egenskaber og Vil-
kaar fælles med den øvrige Industri.
Tilbage bliver Drømmen om at udvikle Landbruget
til et Havebrug, men man vil formentlig kunne
blive enig om, at Virkeliggørelsen af denne Drøm,
om den nogensinde indtræder, vil foregaa i et saa
langsomt Tempo, at den for Befolkningsproblemets
Udvikling kun kan faa en rent forsvindende Betyd-
ning. Forøvrigt er det vel et Spørgsmaal, om ikke
Havebruget herhjemme snarere vil udvikle sig i Til-
knytning til Byerne som et Bierhverv for Industriar-
bejdere og Funktionærer.
Hvor optimistisk man end bedømmer Landbrugets
Udviklingsmuligheder, er det saaledes givet, at den Ud-
vikling til stigende Intensitet i Landbrugets Drifts-
former, som i særlig Grad kan give dette Erhverv
Evne til at beskæftige sin naturlige Befolkningstil-
vækst, allerede er løbet til Ende. Den foregik i sidste
Halvdel af det 19. Aarhundrede og var trods sit be-
tydelige Omfang langtfra i Stand til at opsuge den
egentlige Befolknings naturlige Forøgelse. Det vilde
derfor være absurd at vente, at Landbruget gennem
sin fortsatte Industrialisering, der overvejende vil
komme til at foregaa ved Teknikens Hjælp, skulde
evne noget saadant.
Naar man endelig fra forskellige Sider sætter sin
Lid til Udstykningens Virkninger i saa Hen-
seende, er der Grund til heroverfor at gøre opmærk-
som paa, at vi gennem hele den betragtede 50-Aars
Periode har haft Lejlighed til at konstatere Omfan-
get af en naturlig Udstykningsbevægelses Virkninger,
endda i betydelig Grad øget ved en omfattende kunstig
Udstykningspolitik, idet der siden 1900 er oprettet ca.
10.000 Stats-Husmandsbrug. Til Trods for at denne
kunstige Bevægelse utvivlsomt er drevet udover sin
økonomiske og sociale Forsvarlighed, har den været
ganske ude af Stand til at hindre den ovenfor be-
skrevne Hovedbevægelse i Landbrugets Udvikling, hvis