Det Nye Nord - 01.05.1922, Blaðsíða 11

Maj 1922
DET NYE NORD
Side 89
en Tid vær upaalidelige Deltagere i et politisk Sam-
arbejde, men baade fagligt og politisk ef Arbejder-
klassen inde i en Brydningsperiode, der maa føre den
over i positiv Samfundspolitik. Samarbejdet med
»de borgerlige« vil nødvendigvis blive i samme Grad in-
tensivere, og jeg tror, Udviklingen vil forløbe relativt
hurtigt, fordi Socialdemokratiet herhjemme rummer
om ikke nogen udpræget Førerskikkelse som i
Sverige, saa dog — en Række helt udmærkede saglige
Kræfter. Tendensen til at lægge Hovedvægten paa det
saglige Arbejde synes ogsaa voksende, selv om der
endnu bringes Autodafeer af Saglighed paa den rent
Politiske Agitations Alter. De andre Partier nægter sig
jo imidlertid heller intet i denne Retning (Militær-
forliget) .
Endnu mindre Grundlag synes der at være for en
Politik efter Linjen: Landbrug kontra Byerhverv, og
dog har netop denne Brydning præget det politiske Liv
den sidste Rigsdagssamling i mindst lige høj Grad som
Forholdet mellem Socialdemokrater og Borgerlige.
Landbruget lever politisk endnu paa Erhvervsdelingen i
1870, eller i al Fald ved Aarhundredskiftet. Det føler
sig som absolut dominerende Erhverv, det er vant til
at se Erhvervspolitiken herhjemme lagt til Rette efter
sine Interesser og sin Vilje, og den voksende Selvbevidst-
hed hos Byerhvervene forekommer det at være en
uhyre Anmasselse. Man ser det saa tydeligt af hele
Argumentationen fra Landbrugets Side, den megen
Tale om naturlige og unaturlige Erhverv, den stadig
tilbagevendende Tanke om Landbruget som det Er-
hverv, der bringer Landet Fortjeneste, medens Byer-
hvervene er en Slags Snylte- eller i al Fald Luksus-
erhverv o. s. v. Hvor betegnende er paa den anden
Side den Glædesrødme, hvormed Byerhvervene mod-
tog Landbrugsministerens Erklæring om, at han er-
kendte Nødvendigheden af en Industri her i Landet.
Man syntes glad bevæget som over en uventet Ind-
rømmelse fra en overlegen, men ædelmodig Modstan-
der. Man er fra den Side sandelig ikke forvent. Men
Byerhvervenes Selvfølelse er utvivlsomt stigende, og sag-
ligt set har deres politiske Standpunkt været Landbru-
get overlegent, og maa nødvendigvis være det. Land-
brugets økonomiske Politik er nemlig i sin nuværende
Form — bygget, som den er, paa forældede Frihan-
delsteorier, der ikke har nogen som helst Rod i den
økonomiske Realpolitik, der følges Verden over —
en forloren Ideal-Politik, hvormed man
mere eller mindre bevidst maskerer den Interessepoli-
tik, der — naturligvis — følges. I Sammenligning her-
med er Byerhvervenes økonomiske Politik — for saa
vidt man allerede nu tør opstille et saadant Begreb —
helt igennem reellere, fordi den kræver en Realpolitik
under Hensyn til de til enhver Tid herskende Forhold
og med Hensyntagen til Byerhvervenes specielle In-
teresser. Landbrugets Maskepolitik har sin store Del
af Skylden for, at Modsætningen mellem By og Land
er blevet saa skarp, fordi man derved lukker Saglig-
heden ude og giver sig de politiske Lidenskaber i Vold.
Vilde man i Stedet for fra alle Sider være enige om na-
turligt og reelt at plante Fødderne i hver sine specielle
Interessers Jord og ud fra disse forhandle eller kæmpe
sig til Rette med Modstanderne, er det min Tro, at det
politiske Liv baade i sit kulturelle Niveau og sin Evne
til at fremme den almindelige Udvikling vilde være
naaet et betydeligt Skridt fremad. I en saadan For-
øgelse af Folkets politiske Værdier maa man, tror jeg,
se en af de uafviselige Betingelser for, at det kan
lykkes at kæmpe sig i god Behold gennem den al-
vorlige Udvikling, i hvis første Fase vi er traadt ind.
L. Estrup.