Det Nye Nord - 01.05.1922, Blaðsíða 17
Maj 1922
DET NYE NORD
Side 95
sind heute auf einander angewiesen in gemeinsamer
Abwehr gegen die Raubgier der Nachbarvolker.
Solange es noch N ational staaten gibt, die im
wesentlichen nach »Nationalitåten« sich gegeneinan-
der abschliessen und sich bekåmpfen, bedeutet die
Ausbildung von Rassegegensåtzen innerhalb eines
Staates fiir diesen Staat eine schwere Gefahr. Natio-
nale Einheit, die sich im wesentlichen auf gemeinsame
Sprache, gemeinsame Geschichte und gemeinsame
Kultur grundet, die aber mit Rasse fast gar nichts zu
tun hat, ist heute fiir Deutschland eine Lebensfrage.
Nicht einmal in einem Volke von so iiberwiegend
nordischer Rasse wie dem schwedischen Volk diirfte
es moglich sein, ohne scharfe Gegensåtze innerhalb
des Volkes aufzutun, durch staatliche Massnahmen
etwa gerade die Schweden nordischer Rasse zu be-
vorzugen.
ad 1. Historisk set råder ingen tilbakagång, men
»tvåbarnssystemet«, som de sista åren praktiseras
blom de starka initiativrika, nordiska slågterna,1) fo-
rer till undergång. Rrist på sjålvtukt och annan tukt
år desutom medverkande orsak till den tilbakagång,
som råder i psykiskt d. v. s. moraliskt avseende.
ad 2. På den anden frågan: »Ved hvilke midler
kan denne process stanses?« kan jag intet annat svar
§e ån det, som ligger uti den førsta frågans besvarande.
ad 1. Den nordiske race, som gjennem de sidste
Par tusen aar paa basis av sunde, naturlige forhold
bar hat en vældig utvikling, og var paa vei til aa ta
verdensledelsen i sin haand, viser i de sidste slegtled
tegn paa nedgang. Aarsakene hertil kan være mange.
Den mest iøinefaldende aarsak er vel den, at fød-
selsprocenten er sunket inden alle de samfundslag
som har været de herskende, de bærende, de op-
byggende, de skapende, og at hullerne i befolk-
emgstilveksten utfyldes av alle dem, som vore mo-
derne humane institutioner tar under sin beskyttelse.
En anden aarsak til forskyvning i befolkningskvali-
teten er det store indsig av mindre heldige elementer
u ten fra. Rygdernes avbefolkning, bondeklassens til-
) Jvfr. »Sveriges Adel« af Ponlus Fahlbeck. Red.
bakegang, storbyernes vekst, industrialisme og derav
følgende raceblanding har bidrat meget til aa sænke
nivaaet. At nivaaet synker, har vi daglige beviser paa,
naar vi iagttar det nuværende samfundslivs moralske
utartning og ser de overfyldte sindssykeanstalter og de
overfyldte fængsler.
ad 2. Segregation og sterilisation. Vi
maa gjennemføre en storstilet segregation av 5 å 10 %
av bærmen i storbyerne. Ikke celle-segregation, som
fordærver og forraaer forbryderne, oplærer dem til
uvirksomhet og til aa pønse paa nye angrep paa sam-
fundet, men segregation paa landet i smaa arbeidskolo-
nier — myrdyrkning, nyrydning, skogsarbeide — alt
sammen arbeide, som ikke utkonkurerer haandverk-
standen. Disse kolonier vil ved det utførte arbeide paa
det nærmeste dække utgifterne. De samme individer
i frihet koster samfundet uhyre summer. Hvor det
gjælder arvelig belastning, og hvor det har sine van-
skeligheter aa gjennemføre segregation, bør sterilisa-
tion komme i betragtning.
I husdyravl og planteavl har vi for længe siden
indført »en rationel racehygiene«. Men naar det gjæl-
der ugræs i den menneskelige aker, saa har vore in-
stitutioner og vort arbeide hittil væsentlig været av
den art, at vi heller har befordret end hindret ugræs-
sets videre forplantning. Forbryderondet har imidler-
tid gjort, at kravet om en gjennemført racehygieine
nu høres sterkere og sterkere.
Raade utvandringen og indvandringen til landet maa
reguleres saadan, at vi ikke som nu i begge tilfælder er
paa tapsiden. Vi mister bygdernes bedste folk og faar
isteden minus-individerne fra fremmede folkeslag.
Fortsætter denne proces som nu, vil det nordiske folk
og nordens folk om ikke længe ophøre aa være det
samme, som de var. Myndigheterne har det i sin magt
aa regulere indvandringen, saaledes at aandssvake,
epileptikere, mentalt forstyrrede individer med kjøns-
sygdom beheftede, tuberkuløse og fremmede racer,
hvis krydsningsprodukter med vor rase maa sees paa
med mistillid, og frem for alt at forbryderske elemen-
ter negtes adgang til landet. Her maa et internationalt
arbeide til, og dette har Den Norske Komité for Race-
hygiene pegt paa i sin utredning paa racekongressen
i New York. Utvandringen kan selvfølgelig ikke hin-
dres ved forbud, forbudets vei er i det hele ingen hel-
dig vei, men man kan paa mange maater øke mulig-
heten for, at bygdernes bedste sønner og døtre kan
forbli i landet.
De store folke- og racesygdomme bør ikke som
hittil bare bekjæmpes, men forebygges, m. a. o. vi
maa ikke alene behandle det syke individ, men un-
dersøke aarsakerne. Vi maa bekjæmpe ondet ved dets
rot og sætte os som maal, at ialfald den værste av
alle racefarsotter, nemlig kjønssygdommene, helt ut-
ryddes. Forebyggelse av race- og folkesygdomme er
nu tat op av det norske socialdepartement. At social-