Det Nye Nord - 01.06.1922, Blaðsíða 11
Juni 1922
DET NYE NORD
Side 109
PRESSEN I SØNDERJYLLAND.
»Drænde er Frænde værst«, er ikke for ingenting
A et dansk Ordsprog, som for den Sags Skyld
godt kunde være opstaaet nede i Sønderjylland, naar
man betænker de mange Krænkelser, vi har maattet
døje af vore egne Landsmænd, især af de styrende.
For at holde paa det lille tyske Grevskab Holsten gav
man det store Hertugdømme Slesvig til Pris. Det be-
gyndte allerede i Valdemarernes Tidsalder, da Val-
demar Sejr gav Slesvig og Holsten fælles Forvaltning,
hvad der lagde Spiren til Misforstaaelsen af Ordet
»up ewig ungedelt« i Kong Kristian den Førstes
Haandfæstning, der skulde forbyde Delingen af Hol-
sten og Delingen af Slesvig mellem flere Fyrster og
slet ikke vedrørte Forbindelsen mellem de to Lande
indbyrdes.
Det mærkes senere i de styrendes Modstand mod al
dansk national Vækkelse i Sønderjylland. Da Flor i
Tyverne i forrige Aarhundrede optog Arbejdet mod
»Slesvig-Holstenismen«, vandt han først Kongens Bi-
fald, men stødte siden paa Modstand som Følge af
tysk Indflydelse. Samme triste Erfaring høstede P.
Chr. Kock, da han i 1837 indgav Ansøgning om Ud-
givelse af et Ugeblad, endda to Gange og fik Afslag
begge Gange »i Hans Majestæts Navn« — uden at
Kongen anede noget derom. Ansøgningen blev dog
senere ved Prins Kristians (Kr. VIII) Hjælp bevilget
den 27. Marts 1838, og Bladet »Dannevirke« udkom
den 15. Juni 1838, først som Ugeblad, men allerede
fra 1. Januar 1840 udkom det 2 Gange ugentlig med
Lov til at optage Kundgørelser. Ogsaa i Aabenraa stif-
tedes der et dansk Blad af den senere saa kendte
Krøbling Frederik Fischer. Jeg har som Dreng en-
gang besøgt ham med min Fader. Hans Ben var
lammede, saa han ikke kunde gaa over Gulvet. Der-
imod var han en Kæmpe i Aanden. Han var en hel
Astronom, kunde forud beregne Formørkelser og Pla-
neternes Plads paa Himlen osv. Han fik Lov til at
udgive et Blad, der kom til at hedde »Aabenraa Uge-
blad« og senere »Freja«, et vigtigt Led i Danskhedens
Skanserække i Sønderjylland.
Indtil 1864 udkom der i Nordslesvig følgende dan-
ske Blade: i Haderslev »Dannevirke«, i Aabenraa
»Freja«, i Møgeltønder »Vestslesvigsk Tidende« og i
Sønderborg »Sønderborg Avis«. Desuden udkom i
Flensborg »Flensborg Zeitung«, redigeret i dansk
Aand, men skrevet paa Tysk. Kort efter den tyske
Besættelse af Landet maatte disse Blade standse deres
Udgivelse. »Flensborg Zeitung« kom snart paa tyske
Hænder, og »Sønderborg Avis« gik over til Tyskerne.
Med Indlemmelsen i Prøjsen 1867 blev den prøjsiske
Presselov gældende, og derved blev det muligt for
»Dannevirke« og »Freja« at begynde igen. I Sønder-
borg udgav et Selskab »Dybbølposten«, og i Flensborg
stiftede Gustav Johansen 1869 »Flensborg Avis«, der
1882 overtoges af Jens Jessen. Den 1. Oktober samme
Aar begyndte undertegnede Udgivelsen af »Vestslesvigs
Tidende« i Tønder, der 1885 blev forsendt med Flens-
borg Avis, medens »Freja« blev forsendt med »Danne-
virke«. Til Gengæld fremkom da i Aabenraa »Hejm-
dal« og i Haderslev »Modersmaalet«.
Disse Bladforhold er siden lidet forandrede. Kun
har »Vestslesvigs Tidende« faaet en egen Redaktion i
Tønder og et eget Halvark, som trykkes i Tønder og
vedlægges Hovedbladet. Desuden er der i Haderslev
af Svensson, tidligere ved »Dybbølposten«, oprettet et
nyt Blad under Titlen »Danskeren«.
Naar man kender Tyskerne, kan man tænke sig til,
at de danske Blade ikke vandrede paa Roser i den
tyske Tid fra 64 til Genforeningen. Der er næppe en
af Bladenes ansvarhavende, som ikke har maattet ind-
aande den tyske Fængselsluft i kortere eller længere
Tid. Ogsaa undertegnede maatte vandre i Fængsel —
oven i Købet for en Ordens Skyld. De fleste ældre
danske mindes vist denne mærkelige Sag, som vakte
en vis Opsigt. Da man ikke kan udrede alle Straffe-
sager med de danske Blade, skal jeg indskrænke mig
til en lille Omtale af denne Sag.
Jeg var i en lille kortfattet stedlig Meddelelse kom-
men for Skade at bruge den danske Sprogvending
»for en Ordens Skyld«, der i det danske Sprogbrug er
lige saa hjemmehørende som »for en Sikkerheds Skyld«
og mange lignende. Jeg havde skrevet om Dr. Brock-
schmidt, at han som Krigerforeningens Formand ved
en Fest havde telegraferet til den kommanderende
General og — maaske for en Ordens Skyld — til
Kejseren. Dermed mentes, at Brockschmidt ogsaa
havde telegraferet til Kejseren som den øverste Krigs-
herre. Men hvad gør saa de klogere Tyskere, de paa-
staar, jeg havde beskyldt Manden for at have telegra-
feret til Kejseren »for at faa en Orden«. Jeg udtalte
for Retten, at jeg umulig kunde anses for saa taabelig
at mene, at man saadan uden videre kunde telegrafere
Ordener ned fra oven. Baade den ansvarhavende og
jeg idømtes en Maaned Fængsel, skønt vi førte Vid-
ner for og fremlagde talrige Værker, hvori den paa-
talte Sprogvending kun brugtes i een Betydning. Ret-
ten havde gennem det tyske Gesandtskab i København
tilvejebragt et anonymt Skøn, der skulde godtgøre,
at Vendingen ogsaa var brugt af danske Vittigheds-
blade i den anden Betydning. Over for dette mærk-
værdige Skøn af en navnløs tilvejebragte vi et Skøn
fra det danske Videnskabernes Selskab, undertegnet af
Professorerne Thomsen og Wimmer, og opnaaede at
faa Sagen optaget paa ny. Atter Domfældelse, men
denne Gang med en ny Begrundelse, den nemlig, at
Ordene »for en Ordens Skyld« vel ikke i det danske
Rigssprog kunde forstaas som paastaaet i Anklagen,
men at de blev opfattede saaledes i hele den nord-
slesvigske Befolkning paa nær et lille Antal dannede,
som fuldstændig beherskede det danske Rigssprog.
Over for denne mærkelige Paastand tilvejebragtes der
et skriftligt Vidnesbyrd fra 2106 Nordslesvigere, som
med Eds Tilbud erklærede det modsatte. Men saa
kom der en ny Begrundelse: Domsfældeisen hvilede
ikke saa meget paa de ydre Bevismidler, som paa de
fem Dommeres eget Kendskab til den nordslesvigske
Mundart, og de 2106 Vidner vilde ikke rokke Dom-
meroverbevisningen.
Dette er Enevoldsherskerens »Vi alene vide« knæsat
i Retsplejen.
Tønder, i Juni 1922. p Skovrøy.