Det Nye Nord - 01.06.1922, Blaðsíða 18

Side 116
DET NYE NORD
Juni 1922
nings-Værk« (udgivet af »Manchester Guardian« i Hef-
ter, hvoraf fire er udkomne paa Hovedsprogene, men
desværre ikke paa et skandinavisk Sprog, hvilket dog
sikkert vilde have kunnet svare sig), tildels gaar frem
efter denne Retningslinie, omend Tidspunktet for visse
Konferencers Afholdelse tvang ham til at behandle
visse »Fællesspørgsmaal« i de første Hefter. —
Man maa iøvrigt vel vogte sig for at antage, at
Sporgsmaalet om Etableringen af en økonomisk Po-
litik i et Statssamfund kun har teoretisk Interesse.
Dens praktiske Følger vil være yderst haandgri-
belige. Uden et økonomisk-politisk System er et Sam-
fund i Virkeligheden prisgivet den økonomiske Spe-
kulation, hvadenten denne drives af Landets Bank-
chefer eller af tilfældige politiske Magthavere. Et
saadant System betyder ingenlunde Statssocialisme,
ejheller den saa velkendte Tvangs- og Restriktions-
økonomi. Det betyder helt enkelt Hævdelse af Landets
okonomiske Bærekraft.
At opstille et økonomisk Skema for en enkelt Stat
er ikke ensbetydende med, at man udelukkende be-
skæftiger sig med en ganske bestemt Stat. Man kan
meget vel opstille generelle Skemaer, selv om det er
heldigt at give Taleksempler fra en bestemt Stat. Men
fremfor alt er det i denne Forbindelse af Betydning,
at man til Stadighed giver Taleksempler fra hele Ver-
den af Hensyn til Enkeltstatens Forhold til Verdens-
økonomien.
Det er den økonomiske Politiks Maal at skabe
Befolkningen i sin Helhed de bedst mulige
økonomiske Kaar under Hensyntagen til de bestaaende
stats- og folkeretslige (geografiske) Forhold. Dette
Maal maa staa fast, hvadenten der i et Land hersker
det kapitalistiske eller det kommunistiske Økonomi-
system. Midlerne til Maalets Opnaaelse burde være
ens, men de forskellige Partiprogrammer viser med
uhyggelig Tydelighed, at Forstaaelsen af selve det
national økonomiske Spørgsmaal svigter. De øko-
nomiske Grundproblemer maa ikke indblandes i de
mere eller mindre følelsesagtige og subjektive politiske
Standpunkter. Hvadenten et Menneske er konservativ
eller radikal af Livsanskuelse, vil han uanset dette
søge at naa, hvad man maaske bedst kan kalde, sit
økonomiske Ligevægtspunkt. De Krav, der saaledes
med Rette kan stilles til enhver Regerings økonomiske
Politik kan sammenfattes i nedenstaaende: Sikring af
Befolkningens elementære Behov (Føde, Klæder, Bolig),
Sikring af Befolkningens Adgang til fornuftig øko-
nomisk Beskæftigelse under Hensyntagen til Landets
naturlige økonomiske Hjælpekilder og endelig Hævdel-
sen af Landets samlede økonomiske Stilling ligeover-
for Omverdenen med den deraf følgende Stabilisering
af hele dets materielle Niveau. En Gennemgang af
disse Krav i den ovenstaaende Rækkefølge skal være
denne Artikels Middel til en samlet Fremstilling af de
national økonomiske Grundspørgsmaal. Den er
ikke skrevet særlig over danske Forhold, men hvor
jeg skal benytte lllustrationsslatistik, har jeg hentet
denne fra Danmarks statistiske Aarbog. —
Vi vil først underkaste Befolkningerne selv
en statistisk Undersøgelse. Det, der her ved en Skit-
sering af et Lands økonomiske Struktur særlig interes-
serer, er en Normalbefolknings Leddeling efter Alder
og Køn. Om Danmarks Befolkning har vi i saa
Henseende foranstaaende Tabel fra 19 11 (Tabel I).
Saaledes ser altsaa det »Legem« ud, over hvis Sund-
hed den danske okonomiske Politik skal være en
Vogter. Alle Landes Befolkningslegemer er jo ikke
ens, men Forskelligartethederne er ikke saa store, at
de her berettiger til nogen videre Drøftelse. Krigen
har i de krigsførende Lande været haard ved de mel-
lemste Aldersklasser og har ogsaa i nogen Grad her
forrykket Forholdet mellem Antallet af Kvinder og
Mænd. Men ellers præges et Befolkningslegems Ud-
seende mest af Fødselshyppighed og Dødelighed. Lad
mig blot nævne, at den største og mindste Dødelighed
fandtes før Krigen her i Europa i Danmark (13,3
Dødsfald pr. 1000 Indbyggeri) og i Spanien (23,0 pr.
1000 Indbyggere), medens den største og mindste Fød-
selshyppighed var at træffe henholdsvis i Portugal
(33,1 Fødsel pr. 1000 Indbyggere) og Frankrig (19,5
pr. 1000 Indbyggere). Fødselsoverskuddet
var endelig størst i Holland (Tilvækst 15,0 pr. 1000
Indbyggere) og mindst i Frankrig (1,2 pr. 1000 Ind-
byggere). Der er her helt set bort fra Rusland. Be-
folkningens økonomiske Liv krystaliserer sig først og
fremmest i Erhvervene. Medens vi derfor er ved sta-
tistiske Illustrationstabeller, vil jeg anføre de enkelte
Landes Erhvervsdeling, saaledes som den formede sig
for Krigen (Tabel II).
(Det har desværre ikke været mig mulig at frem-
skaffe en tilsvarende Oversigt over Krigens Nydannel-
ser indenfor Staterne.)
Tabel II.
Af 100 erhvervsdygtige beskæftigede sig med Indbygger pr. □ km
Landbrug etc. Industri etc. Handel etc. Andre Erhverv inct. Tyende
Danmark . . . 48,2 25,2 11,8 14,8 70,75
Norge 41,0 27,7 14,0 17,3 7,61
Sverige 49,8 20,9 7,5 21,8 13,44
Tyskland . . 35,2 40,0 12,4 12,4 120,04
Østrig 60,9 23,3 5,4 10,4 95,24
Ungarn 69,7 13,6 4,2 12,5 64,19
Rusland .... 58,3 17,9 7,1 16,7 5,85
Italien 59,4 24,5 7,4 8,7 120,94
Schweiz .... 30,9 44,9 13,0 11,2 91,11
Frankrig.... 42,7 31,7 14,3 11,3 73,82
Belgien 21,1 41,6 11,7 25,6 252,04
Holland .... 30,7 33,7 17,2 18,4 171,36
Storbritlanien 13,0 45,8 21,3 19,9 144,20
U. S. A 35,9 24,1 16,3 23,7 11,96