Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 5

Juli 1922
DET NYE NORD
Side 123
NORDENS KIRKE
»NORDENS KIRKE«.
Nåar vi har besluttet os til fremtidig at optage
en fast Afdeling for »Nordens Kirke«, skyldes
det først og fremmest et stedse stigende Antal Anmod-
ninger udefra i saa Henseende. Vi maatte af disse
forstaa, at der saavel blandt Læsere som Medarbejdere
gjorde sig det Standpunkt gældende, at de kirkelige
Spørgsmaals Betydning for det nordiske Samfundsliv
krævede dem samlede under én bestemt Rubrik inden-
for dette Tidsskrift, hvor de forhen maatte henvises
til »Landsafdelingerne«. — Det er ikke vor Mening
at beskæftige os meget med den standende Kamp mel-
lem de forskellige kirkelige »Retninger«. Vi maa anse
denne Kamp — og maaske særlig den Maade, hvor-
paa den føres — som et sørgeligt Tidens Tegn, den
nordiske Kristendom lidet værdig. Vi vil altsaa ogsaa
i vort kirkelige Afsnit være neutral, uden at en Neu-
tralitet dog skal opfattes som Lunkenhed og Kedelig-
hed. Det kan ikke ofte nok fastslaas, at der i Ordet
Neutralitet netop ligger Spiren til Kamp. Kampen mod
Dumhed og Uret og for Oplysning.
Vi vil i vort nye Afsnit særlig beskæftige os med
Kirkehistorie, Kirkepolitik og Kirkepsychologi. Og som
en Ring udenom disse Kærnespørgsmaal vil vi sætte
Samarbejdet mellem Nordens Kirker. Nordisk
Kirkehistorie har haft mange og tildels frem-
ragende Dyrkere. Men disses Arbejder er utvivlsomt
i en altfor ringe Grad naaet ud over en snæver Kreds.
Og dog kan Kirkehistorien, fremsat paa rette Maade,
være i Stand til at give Nutidsmennesket meget be-
tydningsfulde kulturelle Impulser, der kan strække sig
langt ud over den rent historiske Belæring.
Kirkepolitik i Ordets virkelige Betydning er
efterhaanden bleven noget fremmed og fjernt her-
oppe i Skandinavien. At der med visse Mellemrum
skal foretages visse rent praktiske Forandringer i de
skandinaviske Landes kirkelige Love, og at der hertil
stedse knytter sig visse partipolitiske Bevægelser, er
ikke ensbetydende med, at der drives Kirkepolitik i
virkelig Forstand indenfor de nordiske Riger. Kirke-
politik er Kirkens egen Indsats i Statens politiske Liv.
Det er Kirkens aabne Vindu ud mod det praktiske
Livs Centrer. Den lutherske Kirke har maaske i for
høj Grad foretrukket at holde Vinduet lukket. Selv
en Kirke behøver frisk Luft og Lys. Det vil da være
vort Maal at søge tilrettelagt Grundlaget for en skan-
dinavisk Kirkepolitik, særligt ved orienterende Af-
handlinger. —
Ved at udskille Kirkepsykologien og be-
handle den som en særlig Gren af »Kirkevidenska-
berne« tror vi at kunne yde et vægtigt Bidrag til For-
staaelsen af Kirkelivet. At lære hvert enkelt Lands
kirkelige Særegenheder at kende, at lære og forstaa
Forskellen mellem de forskellige Religioner og endelig
at lære og forstaa en Kirkes virkelige Stilling til en
Række af Samfundslivets øvrige Omraader, til Na-
turen og til dens Mennesker, kan vel kun være nyttigt
for det samlede Kirkeliv.
Det var med disse faa Ord Meningen at antyde den
Retning, der vil blive fulgt indenfor vort nye Afsnit
— og at søge fastslaaet dets Eksistensberettigelse. Det
er i hvert Fald vort Haab, at vi herigennem maa faa
Anledning til at yde vort beskedne Bidrag til en dy-
bere Forstaaelse af de nordiske Kirkers Liv og Virken.
Ose. Smith.
SAMARBETE MELLAN NORDENS KYRKOR.
Liksom man under romantikens tid svårmade for
j ett enat Norden, så fans under samma tid åven
en och annan, som dromde om en nordisk kyrka.
Bland dem var, som bekant, Grundtvig.
Skandinavismen har varit foremål for mycket be-
gabberi av ett senare och klokare slåkte, men de
senaste åren har i rikaste mål givit drommarena
uppråttelse.
»Den som ej långtat, svårmat, dromt og anat, av
honom aldrig något stort blev danat«.
Det år en sund mannaålders uppgift att forverkliga
ungdomstidens drommar. Den tanke, for villcen de
gamla skandinaverna svårmade, har borjat lyfta sig
upp ur kånslolivets dunkel och taga gestalt i hand-
ling. Samarbete år den nya skandinavismens losen.
Man har fått klart for sig, att allt »samrore« år av
ondo. Det endast hindrar det, som skulle befordras.
En fri och mogen man vill vara sig sjålv utan kom-
promisser, och blott som sådan kan han giva ett
kraftigt och årligt håndslag. Men det bidrag, han
dårigenom kan giva till befordrandet av ett gemen-
samt mål, biir nu blott så mycket vårdefullare. To-
nerna i treklangen skola vara rena, om ej missljud
skall uppstå. Det år denna overtygelse, som ligger
bakom de senaste årens samarbete mellan Nordens
kyrkor.
På ett vånmote mellan forna deltagare i de nor-
diska kristliga studentmotena lades i Nåås i Vester-
gotland hosten 1916 grunden til den organisation,
som tagit till sin uppgift befordrandet av detta sam-
arbete. De, som samlats dår, voro idel folkkyrko-
mån, representanter for de stora historiskt åldsta
nordiska kyrkoorganisationerna, som representera de
sårskilda nationella lynnesdragen i Sverige, Norge
och Danmark. Dem var det nårmast man nu ville
forena, dårfor att de hava inom de olika folken lik-
artad stållning och likartade uppgifter. Deras uppgift