Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 8

Side 126
DET NYE NORD
Juli 1922
kom de 24-aarige Mænd, der havde aktiv Valgret og
beherskede det ungarske Sprog. Det er betegnende,
at i Overensstemmelse med Loven ogsaa Analpha-
beter kunde vælges til Folkerepræsentanter — altsaa
»Landets Fædre«.
Et Lovforslag blev kun til Lov efter at være ved-
taget af begge Kamre og sanktioneret af Kongen.
Det er ikke svært at forestille sig, at Regeringen
i Kraft af den aabne Afstemning og deraf følgende
Korruption og Valgtryk altid kunde tilvejebxånge et
loyalt Repræsentanternes Hus.
Derfor sørgede ogsaa skiftende Regeringer, hoved-
sagelig under Ledelse af den berømte Greve Kolo-
man Tisza, som var Ministerpræsident 1875—1895
og som grundlagde det liberale Parti.
Man maa dog anerkende, at Ungarn gjorde store
Fremskridt under hans Regering og ogsaa styrkedes
finansielt, men det er paa den anden Side en Kends-
gerning, at alt skete alene i de Besiddendes Interesse,
og at Korruption og store Samfundslags Forarmelse
tog sin Begyndelse i denne Periode.
Den da indledede »Liberalisme« var netop falsk,
thi under dette Slagord opnaaede Storgodsejerne endnu
mere Magt, hvortil kom Storkapitalens stadig til-
tagende, omend endnu tilbagetrukne Indflydelse, saa-
ledes at den ungarske Befolkning før Verdenskrigen
og endnu mere ved Krigens Slutning saa at sige be-
stod af kun tre Klasser: nogle meget faa Rigmænd,
et betydeligt Antal kun lige Vegeterende, hvortil den
intelligente Middelstand hørte, og endelig de mange
og meget Fattige.
Hvor den ungarske Liberalisme førte hen, kan
maaske bedst klarlægges af følgende Kendsgerninger:
Af den daværende Befolkning paa 18 Miil. udvan-
drede i Aarene 1906-—1910 ialt 886.000, de fleste til
Amerika. I den samme Periode udgjorde Antallet af
Hjemvendte ialt 160.000, altsaa blev 726.000 definitivt
i Udlandet. Hovedsagelig var det Landarbejdere og
stærkt forgældede smaa Grundejere, som ikke kunde
finde Brød i det frugtbare Agerland. Smaa Erhvervs-
drivende og Industriarbejdere vegeterede paa en meget
lav Levefod, det samme gjaldt de dog en Del bedre
stillede Privatfunktionærer og den mægtige Hær af
offentlige Funktionærer, som ligeledes var forgældet
til op over Ørene.
Derimod førte Storgodsejere, Storkapitalister og
Størstedelen af de Handlende et overmaade rigt og
pragtfuldt Liv. En stor Del af Magnaterne levede
næsten til Stadighed i Udlandet, kun de store Ind-
tægter hentede de samvittighedsfuldt fra Fædrelandet.
Liberalismen var altsaa kun liberal af Navn, i Vir-
keligheden derimod feudal-aristokratisk.
4.
Saaledes slæbte Udviklingen sig hen til Oktober
1918, da Verdenskrigens skæbnesvangre Nederlag blev
aabenbart. Sidst i Oktober blev Ungarn ved Grev
Michael Kårolyis Revolution paa en Nat til en »Folke-
republik« med socialdemokratisk Regering. I Parentes
bemærket synes det, som om i Ungarn end ikke en
Revolution kan fremkaldes undtagen af en Greve.
Regeringens politiske Retning forskød sig hurtigt til
Venstre, og i Begyndelsen af Marts 1919, altsaa kun
4 Maaneder efter, gled Statsroret over i Bolsheviker-
nes bloddryppende Hænder, som i Raadsrepublikkens
Navn sønderrev alt bestaaende og overhovedet efter
russisk Recept førte det frygteligste røde Rædsels-
regimente. Denne frygtelige Tid varede i fem Maa-
neder og blev bragt til Ophør dels ved den hvide
Modrevolution under Ledelsen af den nuværende Rigs-
forstander Nikolaus Horthy, dels ved Rumænernes
Okkupation af store Dele af Landet i Slutningen af
August.
Efter Bolshevismens Fald dannedes provisoriske
Regeringer, hvis Retningslinie som en naturlig Reak-
tion trinvis bøjede sig mod Højre. Efter den røde
Terror fulgte naturligt en hvid Terror, hvis hele tem-
melig blodtørstige Hævn i første Række simpelthen
rettedes mod Jøderne, der beskyldtes og endnu stadig
beskyldes for alene at have bragt Raadsrepublikens
usigelige Elendighed over Nationen. Objektivt set er
denne Beskyldning, der desværre ogsaa deles af mange
»Dannede«, lige saa urigtig som ethvert Ekstrem.
Faktum er, at der i Sovjets Ledelse ogsaa har del-
taget Kristne, og at Bolshevikerne dræbte ogsaa Jøder.
Endvidere er det en Kendsgerning, at den mægtige
Hær af offentlige Funktionærer allerede havde under-
kastet sig Raadsregeringen fra første Øjeblik, og at
heller ikke det borgerlige Samfund ydede nogen Mod-
stand.
Nok om det, efter Sovjets Fald var det umuligt at
føre et organiseret Statsliv, Konge og Parlament mang-
lede, hele den politiske Bygning laa i Ruiner. De
provisoriske Regeringer handlede under en vis majors
jernhaarde Tryk, og den sidste af disse Regeringer
lod i Kraft af en Regeringsforordning vælge Repræ-
sentanter til en forfatningsgivende Nationalforsamling
paa Grundlag af en ogsaa for Kvinder gældende al-
mindelig, hemmelig, lige, umiddelbar og obligatorisk
Valgret. Denne moderne Valgret blev overtaget fra
Sovjet; men det maa bemærkes, at de af Sovjet iscene-
satte Valg kun var en Farce.
Den konstituerende Nationalforsamling, der bestod
af 212 Repræsentanter, traadte sammen d. 16. Febr.
1920 med den Opgave inden to Aars Forløb at til-
passe Forfatningen efter de ændrede Forhold og at
tilvejebringe en ny definitiv Valglov for den kom-
mende Rigsdag. »Den Konstituerende«, der for Stør-
stedelen bestod af smaa Landbrugere, valgte den alle-
rede tidligere omtalte, naturligvis adelige Nikolaus
Horthy, tidligere Admiral i den tilintetgjorde østrig-
ungarske Flaade, til midlertidig Rigsforstander, en
Stilling, han endnu beklæder.