Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 11
Juli 1922
DET NYE NORD
Side 129
Foreningen af ungarske Fascister, »Det vaagnende
Ungarn«, der i mange Henseender danner en selv-
herskende Stat i Staten. Fra Tid til anden udsender
den højst ophidsende Proklamationer, foranstalter
Slagsmaal her og der paa Gaderne og repræsenterer
efter hele sit Væsen den kæmpende Antisemitisme.
Foreningen tæller mindst en Million, for største Delen
naive Medlemmer, og lader uafbrudt høre fra sig.
»Det vaagnende Ungarn« mistænkes — ogsaa af Ikke-
Jøder — ofte for at have en Haand med i mangen
Bloddaad. Saaledes blev der i Begyndelsen af April
d. A. forøvet et Bombeattentat mod de jødiske Del-
tagere i et politisk Aftensmaaltid, der holdtes i en
Selskabsklub. 6 Personer dræbtes og 31 saaredes.
Gerningsmændene er, trods det store Politiapparat,
som staar til Raadighed, hidtil — i al Fald officielt —
ukendte. Regeringen er voldsom energisk overfor
»Det vaagnende Ungarn«, men desværre kun i Ord.
I Virkeligheden handler den meget lidt, og enten kan
den ikke, eller vil ikke bekæmpe den berygtede For-
ening. I begge Tilfælde er det yderst sørgeligt.
Det er en Selvfølge, at Regeringens og Socialdemo-
kraternes Verdensanskuelser er skilt ved en uover-
stigelig Kløft. Men det maa betragtes som et Held,
at Socialdemokraterne — maaske som en Følge af et
mildt Tryk paa Regeringen fra Ententens Side —
endelig er kommet til Orde, da de repræsenterer en
sund Surdejg, danner en Hemsko overfor Regeringens
mest udprægede Overtrædelser, kontrollerer Regeringen
saavidt mulig og tvinger den til, i al Fald for Skams
Skyld, ogsaa at yde noget paa det syndig forsømte
sociale Omraade.
Oppositionens øvrige 7 Fraktioner afviger hoved-
sagelig i Kongespørgsmaalet fra Regeringen, der be-
kender sig til det frie Kongevalg, hvorimod største
Delen af Oppositionen er legitimistisk stemt. Det
umaadelig indviklede Kongespørgsmaal er ifølge stil-
tiende Overenskomst for Tiden fjernet af den indre
Politik, da der nu er vigtige Skattelove under For-
handling.
Forøvrigt er det kun ubetydelige Nuancer, der skil-
ler de 7 Oppositionsfraktioner, saaledes at de uden
Vanskelighed lader sig forene i to Grupper: i frie
Kongevælgere og Legitimister. Men herfor skal de
nok vogte sig, et Bevis paa, at ogsaa Oppositionen
kun lader sig bevæge af egoistiske Drivfjedre og at
Førerskabet er Hovedsagen for Lederne af de demi-
nutive Fraktioner.
7.
Af det allerede anførte fremgaar det tydeligt, at
Ungarns Fremtid ikke alene er stærkt afhængig af
den yderst trykkende ydre-politiske Situation, og af
det stadig over hele Landet svævende Erstatnings-
spøgelse, men i lige saa høj Grad af sin indre Politik.
Den nuværende Regering ledes som allerede nævnt
siden Slutningen af 1920 af Ministerpræsidenten Grev
Stefan Bethlen, og spørger man nu om Regeringen
har forbedret de indre Forhold, maa man besvare
det udfra følgende faktiske Billede af Forholdene:
Den frygtelige Dyrtid stiger fra Time til Time. De
besiddelsesløse Landbrugsarbejdere er prisgivet en
knugende Elendighed, mange af dem er ogsaa ar-
bejdsløse. Industriarbejderne kan knapt leve, striker
meget ofte for at opnaa Lønforhøjelser. De offentlige
Funktionærer gaar det ligesaa elendigt, de sulter, for
aandeligt Arbejde bliver endnu meget daarligere betalt
end tidligere. Ejerne af de meget smaa Landbrug,
der ikke har noget Overskud af Produkter til Salg,
har det ogsaa meget vanskeligt. Og denne store Elen-
dighed er herskende i et frugtbart Agrarland, hvorfra
der i 1921 blev eksporteret store Mængder Korn og
Mel, til stor Glæde i første Række for Stor-Grund-
ejerne.
Noget bedre stiller Forholdene sig for Smaahaand-
værkerne og Privatfunktionærerne. Særdeles godt gaar
det dem, der handler med Levnedsmidler, de mellem-
store Godsejere, de fleste Købmænd, Sagførerne, o.s.v.
Glimrende gaar det for de store Godsejere, Stor-
Kapitalisterne, Industriforetagender, Banker, de tan-
tiémelønnede Direktører, o. s. v., Spekulanter, Krigs-
millionærer. De lever alle i en Luksus og Over-
daadighed, som aldrig før set. Ogsaa det katolske
højere Præsteskab, der sidder inde med store Land-
ejendomme, gaar det storartet. En af de »fattigere«
Biskopper har en aarlig Indtægt paa mindst
30 Miil. Kroner.
Enhver, der har nogle Penge og ikke kan begynde
paa nogen anden Forretning, spekulerer af For-
tvivlelse paa Børsen, for dog at forsøge noget, Stats-
funktionærer sælger deres Løsøre og spekulerer paa
Børsen. Forfatteren af denne Artikel kender personlig
en Biskop, der — ikke af Nød, kun af Pengegriskhed
— spekulerer ganske kraftigt paa Børsen.
Ungarn er ogsaa i Dag, ligesom i gamle Dage, et
Latifundiernes Land. For Eksempel Fyrst Paul
Esterhåzy er Ejer af et 230,000 Hektarer stort Gods,
desforuden ejer han Guld- og Sølv-Kunstskatte til
Værdi af Milliarder. Men Privatejendom er som be-
kendt »hellig«.
Den næsten almindelig udbredte Antisemitisme,
der blussede stærkest op efter Bolshevismens Fald,
har næppe tabt noget af sin Intensitet under Grev
Bethlens Regime, tværtimod maaske. Den ungarske
Antisemitisme er dog en ganske særlig Sag. En Kends-
gerning er det, at Handel og Bankvæsen for Største-
delen ledes af Jøder, følgelig er der forholdsvis langt
flere Rigmænd blandt Jøder end blandt de Kristne
— bortset fra Storgodsejerne. Naturligvis har de
rigeste Jøder ogsaa i Tidens Løb erhvervet sig Lati-
fundier. Denne Rigdom er sandsynligvis den egentlige
Grund til det store Had, thi den Slags Slagord, som
»Alle Jøder er Bedragere« eller »Ikke Konfessionen,
men Racen«, og mange andre lignende, tjener kun til