Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 15
Juli 1922
DET NYE NORD
Side 133
DEN NORDISKE
race:
Redigert av Dr. Jon Alfr. Mjoen.
DEN NORDISKE RACES SKJÆBNE.
Av Dr. Fritz Lenz.
Mennesker, som har et større eller mindre kvan-
tum nordisk blod skulde vi ha likesaamange
av som vi har »hvite«. En del av de mennesker vi
kalder »hvite« behøver slet ikke ha noget nordisk
islæt men kan være av mediterran eller lilleasiatisk
race. Men paa den anden side er der nordisk blod i
millioner av mulatter og mestiser, saa at begge tal
opveier hinanden. Efter dette skulde antallet av men-
nesker med nordisk blod være likt antallet av »hvite«,
nemlig omtrent 600 millioner.
I følgende tabel har jeg nu forsøkt aa bedømme
hvor mange dele nordisk blod, der findes i disse 600
millioner.
o
tt
C5
Ur
O
to
Ur
O
O
tt
UT
o
S! co
CC ur
m
p-
>
3
CD
•-i.
FT
tt
in in q in z
^ g; w 'c o ^
p- S sr p- ° ^
CD
P
-i
O
ns
tt
3
CD
tt
N
CD
CD
ET
a
P-
3
CD
CL
S -
CD tt
3
CD
P
O
tt
o © © o to
o Ci
K lo to w ^ ^
UT O UT UT O o ur
CO 5^*
tO © ^ Ur CO
Ur O CO
h-L O »-*•
05
o
05
o
w <
ro n>
a SL s.
CL (IC) 2
g 3
a o
o p
CfQ
ffi 3
O CD
O
O
UT
O
Ur
O
Ur
O
W o
tt %
?? CL
CD CD
a P
s I
CL p
3
CD
• CL
to
O
o
tt
Pr ffl
3 ®
S'
tr
§ ®
E ° >
o Qd 3
3 a 3-^
2 o SL S
2 >1 <5 c*
p CL CL 5
S 5* SL g*
3 o o.
P- «s S
E“ a“
Denne opstilling gjør naturligvis ingen fordring paa
aa være nøiagtig, men den gjengir dog i store træk
det rigtige forhold. I anden spalte har jeg forsøkt en
talmæssig bedømmelse av den gjennemsnitlige procent
nordisk blod i det nævnte omraade. Hvis man om-
regner disse procenter i absolute tal, saa faar man
tallene i den tredje spalte. Denne sum er 200—250
millioner. Saa stort omtrentlig skulde altsaa antallet
av rent nordiske mennesker være, som kunde tænkes
dannet av den i blandingsbefolkningen fordelte arv.
I virkeligheten er antallet av rent nord-raciske men-
nesker selvfølgelig meget mindre, da det overvejende
antal av nordisk blod findes i blandingsavkom. Hvis
man forsøker aa bedømme hvor mange mennesker,
som har ialfald indtil halvdelen nordisk blod, saa
faar man tallene i rubrik 4, sammenlagt 150—200
millioner. Tilslut bar jeg i rubrik 5 forsøkt aa be-
dømme hvor mange mennesker ialfald har 7/s nordisk
blod, og jeg har ialt faat 35—40 millioner.
Jordens samlede befolkning er for tiden 1600—1700
millioner. Derav har vel 600 millioner endel nordisk
blod. Denne del er sammenlagt saa stor, at den vel
kunde bygge op en arvemasse for 200—250 millioner
mennesker. Det nordiske blod utgjør altsaa idag
kanske Vs av den samlede menneskehets arvemasse.
For nu aa bedømme om den nordiske race gaar
tilbake eller gaar frem, maa vi undersøke, hvor
sterk den vel har været i tidligere tider. Den nordiske
race er den yngste gren paa menneskehetens træ. I
sine nuværende hovedsæter i Nord- og Nord Vesteuropa
har den neppe bodd længer end 10,000 aar, ti stort
længer er det ikke siden isbræerne ira den sidste
istid forsvandt fra deres daværende bosteder. De nor-
diske menneskers forfædre kom antagelig fra sydvest
og fulgte som jægere rensdyrsflokken langs isbræ-
kanten. Deres antal kan ikke ha været stort, neppe
over en million. Da temperaturen steg i de nordiske
land, kunde antallet øke sterkt, og utvandrerskarer
og erobrerskarer kunde sprede sig over store stræk-
ninger i Europa. I det første aartusen før Kristus
behersket nordiske mennesker ikke bare Nord- og
Mellemeuropa men ogsaa store omraader i Sydeuropa,
Lilleasien og Indien. Det er naturligvis umulig aa
angi nøiagtige tal for denne tid. Man maa ikke
glemme, at de nordiske bærere av den hellenistiske
kultur bare var en haandfuld mennesker. Antageligvis
har det ikke været stort anderledes i Italien, Persien
og Indien. Paa den anden side beretter græske for-
fattere, at Balkanhalvøen, som idag overveiende be-
staar av mørke racer, dengang beboddes av blonde
mennesker. Det romerske rike i sin største utvidelses-
periode omfattet omtrent 100 millioner mennesker,
mens der idag paa det samme omraade bor mindst
300 millioner. Italien huset dengang omtrent 10 mil-
lioner. I Mellem- og Nordeuropa’s skoge kan i det
høieste bare nogen millioner nordiske mennesker ha
fundet sit livsophold. Efter blodets samlede masse
var altsaa den nordiske race paa denne tid sikkert
meget mindre talrik end nu, kanske bare en tiendedel
saa stor. Ogsaa dens forhold til jordens samlede be-
folkning var dengang sansynligvis ikke større end
nu. Kina skal i midten av det 17de aarhundrede ha
hat 60 millioner mennesker, og vi har ingen grund
til aa tro, at det kinesiske rike, som bestaar i mere
end 4000 aar, i oldtiden skal ha hat et væsentlig
ringere befolkningstal. Urbefolkningen i Amerika og
Afrika har siden den tid ikke paa langt nær tiltat
saa sterkt som Europa og Asien, som synes omtrent
aa ha holdt skridt med hinanden. Vi kan derav
altsaa slutte, at det nordiske blod i forhold til jordens
samlede befolkning i de sidste 2—3000 aar ikke har
avtat men heller tiltat. I Sydeuropa, i Lilleasien og
Indien er den nordiske race naturligvis forsvundet,
men paa den anden side har den i løpet av de sidste
3 aarhundreder erobret Nordamerika, Sydafrika og
Australien og der utvidet sig til millionbefolkninger.
Men tiltrods herfor er dens fremtidsutsigter ikke