Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 17

Juli 1922
DET NYE NORD
Side 135
Sterilisation i Oregon. I staten Oregon er der, efter den
medicinske rapport fra Oregon State Hospital, utført 30
operationer paa mindreværdige individer i løpet av 2 aar
(til utgangen av Sept. 1920). Operationerne blev utført efter
ordre fra State Board of Eugenics. Man har kunnet fastslaa,
at ingen uheldige resultater er forekommet.
(Eugenical News.)
Forskjel mellem Finlands og Frankrikes opfatning av
kvalitetsmennesker. I Finland utbetaler man en premie
til den mor og far, som har 4 barn mellem 4—14 aar, alle-
sammen friske, velstelte og velopdragne. Der spørres ikke
bare efter barnas sundhet, men ogsaa efter foreldrenes og
besteforeldrenes. I Frankrike har man ogsaa premiesystem,
men her stilles ingen betingelser. (Marie Michelet.)
Finland er hele Nordens grænsevakt mot det røde bar-
bari, den nordiske kulturs ytterste forpost mot asiatismen.
(Edvard Welle-Strand. »Ukens Revy« nr. 22, 1922.)
Ta en kvinde av god ætt og av egen race. En sang paa
Istrien lyder saaledes: En pike fra øen Cherso gifter sig
ikke med en adelsmand, og en bondegut fra Lussin fore-
trækker en bondepike fra hjembygden for en dame fra
Venedig. Der spørres hovedsagelig efter »sundt blod og en
god mor«, og de lærer fra barn av aa forstaa at »saaledes
som moren spinner, væver døtrene«, og at »beim Pferde
sieht man auf den Gang, beim Mådehen auf den Stamm«.
(Hugo Piffl, Brunn.)
Den vordende mor. I Storbritanien begyndte vi med aa
beklage den tilstand, hvori den mandlige ungdom befandt
sig, under og efter boer-krigen- Det var fra underofficerens
syn paa tingene. Der blev foreslaat fysisk træning for aa
avhjælpe mangelen. Man ignorerte fuldstændig det andet
kjøn. Man stillet sig ogsaa paa det standpunkt at bruken
av manualer kan rette knær, som var angrepet av »engelsk
syke« 15 aar tidligere, eller fornye tænder, hvis leie har
været tomme for et tiaar. Det var nødvendig aa gaa litt til-
bake, disse rekruter hadde sandsynligvis engang været yngre.
Saa opdaget propagandisterne skolebarnet. Vi hadde hat
national opdragelse i 30 aar, men ingen læge hadde nogen-
sinde vist sig i vore skoler. Vi begyndte aa studere disse
barn. Efter aa ha opdaget barndommen ved aa studere den
voksne, opdaget man ved aa studere barnet at der muligens
existerte en spædbarndom. Efter kritisk undersøkelse blev
denne mistanke retfærdiggjort. Der fandtes virkelig spæd-
barn. Og videre, disse spædbarn døde i tusenvis, og et langt
større antal, som ikke døde, blev ødelagt og det for livet.
Den kampagne, som var begyndt med forslag om opøvelse
av rekruter paa exercerplassene, blev man nødt til aa omlægge.
Man maatte begynde med spædbarnet, efterat beviset var
levert for at man ikke kan ha en soldat eller en sjømand,
et palamentsmedlem eller endog en mere nyttig borger uten
først aa ha reddet et spædbarn. Endog her maatte vi lære
aa gaa tilbake, dersom vi vilde gaa fremad. De franske,
our mentors, begyndte med melk for spædbarn, men snart
foret de den diende mor istedet, og tilslut den vordende
mor. Saaledes har videnskap, praksis og nu i Storbritanien
endog lovgivningen begyndt aa beskjæftige sig med proble-
met »den vordende mor«. Det tok lang tid aa naa dit, naar
man tar i betragtning hvor længe det er siden Moses levet.
Men der vil vi bli staaende, saalænge og saafremt civilisa-
tionen vedvarer. Vor nationale opgave er nu aa vedta det
princip, at vordende moderskap skal og maa ha det første
krav paa nationernes hjelpekilder. Men da er det heller
ikke staten eller samfundet likegyldig, hvem den vordende
mor er. (C. W. Saleeby.)
Den barnefattige familie — dvergfamilien — kontra den
barnerike. De økonomiske reformer maa sætte sig som
maal aa fordele byrderne mellem de barnerike familier paa
den ene side, og de ledige, de barnløse og barnefattige fa-
milier paa den anden side. Det vil la sig gjennemføre ved
skattepolitik, lønspolitik, arveret og kolonisationsvæsen.
Reformer av den slags er allerede i anmarsch. Vi maa
passe paa at der biir gjort helt arbeide. Denn das deut-
scheVolk wird in Zukunft rassenhygienisch gelei-
tet sein — oder es wird nicht sein.
(Dr. Herm. Siemens.)
Tobarnssystemet og romernes og grækernes undergang.
Keiser Augustus forsøkte aa gi de barnerike familier sær-
rettigheter. Keiser Hadrian forbød kvinder aa gaa i kloster
før de var 40 aar og satte straf for den enke, som ikke
giftede sig 5 aar efter den forrige mands død. Men det hjalp
intet. I det gamle Grækenland var det endnu værre. Polybius
skriver, at etbarns — og tobarnssystemet la de græske byer
og lansbyer øde. Det er regnet ut, at tobarnssystemet i
løpet av 75 aar vil nedsætte en nation til det halve.
(Axel Holst, foredrag i Studentersamfundet.)
Farerne ved den maskuline utdannelse av kvinden. Paa
initiativ av en komite nedsat av: The British Medical Asso-
ciation er der foretat undersøkeiser for aa bringe paa det
rene om kvindernes deltagelse i hockey, football, svømning,
roing, ridning, kapløp og lacrosse virker steriliserende og
utvikler det maskuline element i hende. Komiteer holder
paa frihet for kvinder uten stængsler, men vil fremkomme
med forslag til forandring i de nu brukelige metoder til
aa træne engelske piker.
(Committee appointed by The Royal Colleges
of Surgeons and Physicans.)
Utryddelsen av dem, som opdrager det næste slegtled:
En uhyrlighet, som paakalder opmerksomhet, er at 2 per-
soner, som hittil paa grund av smaa indtægter har undgå at
indtægtsbeskatning, biir skattepliktige hvis de gifter sig.
Dette er en av de typiske detaljer i lovgivningen, som vil
bli utænkelig, naar vi endelig faar lært vore lovstiftere aa
tænke eugenisk og vise den samme omsorg for det næste
slegtled som for det næste valg. »That, however, is not yet,
and will not be until we do.« (C. W. Saleeby.)
Egne hjems politik kontra Socialisme og Kommunisme.
Den organisation, som har faat navn av smaabrukerbevegel-
sen og som er skapt tillive for aa faa bedre sociale til-
stande blandt arbeidere og smaabrukere, vil sikkert bli til
velsignelse for vort land og folk som helhet. Arbeider-
demokratiets politik er rundet af vor egen jord, av egen
behov. Det er ingen fremmed plante som socialismen, og
har fastere røtter enn de utopiske dogmer og teorier. Ar-
beiderdemokratiets politik innebærer en vakker tanke: ved
jorddyrkning aa ville øke antallet av smaa egne hjem i
Norges land, hvor hver mann er sin egen konge og hvor
kvindens særpregede eiendommelighet kan utfolde skjønnere
blomster enn i storbyens forflatende og jagende liv.
(Ivar Tveit i Vælgeren.)
Decentralisation ogsaa av fornøielser og underholdning.
Det hjelper ikke noget aa jamre over at ungdommen reiser
fra bygderne. Man maa hjelpeungdommen i bygderne
til kundskap og livsglæde. (Eugen Hansen.)
De sinnessloa och Alfred Petrén’s motion i den svenske
riksdag. Vid ett fattigvårdsmote håromåret meddelades, att
på en enda fattiggård funnos tjugutre barn av sinnessloa
foråldrar, mest alla mer eller mindre belastade. På en annan
fanns en sinnesslo kvinna med fefn barn, på en tredje en
med fyra o. s. v., alla sinnessloa.
De største mænd, Amerika har frembragt, opstillet ef-
ter betydningen av den indsats de har gjort: Washington,
Penn, Lincoln, Franklin, Jefferson, Grant, John Adams,
Webster, Hamilton, Jackson, Longfellow, Prescott, Irving,
Emerson, Madison Farragut, J. Q. Adams, Hawthorne,
Cooper, Rumford, Clay, Patrick Henry, Fulton, Sumner,
Sheridan, Monroe og Audubon.
(Frederick Adams Woods i The Journal of Heredity.)
Pasteur som drama. For tiden spilles der i London, av
den berømte franske skuespiller Lucien Guitry, et stykke
som heter »Pasteur som drama«. Stykket er skrevet av den
franske skuespillers søn, Sacha Guitry, som er blit inspirert
ved aa studere den i sit fedreland forfulgte kemikers liv og
løpebane. Pasteur var som bekjendt ikke læge, han hadde
ingen medicinsk utdannelse. Han var kemiker og begyndte
efter at han hadde fuldendt sin kemiske utdannelse, som
professor i kemi ved universitetet i Strassburg, hvorfra han
senere blev forflyttet til Paris, hvor han blev professor i
kemi ved Sorbonne. Tiltrods herfor tillot Pasteur sig ikke
destomindre aa revolutionere den medicinske videnskap og
lægge den om paa et nyt grundlag. Ingen læge, ingen enkelt-
mann har gjort en saadan indsats i de medicinske viden-
skaper som Pasteur. Hans arbejder førte til praktiske resul-
tater og reformerte det videnskabelige grundlag. Pasteur
blev anklaget; hans »kvaksalveri« var en utaalelighet for
læger og dyrlæger. De sidste vilde ogsaa ha ham anklaget
for hans dyreeksperimenter, som de mente kun skulde ut-
føres av dem som hadde tat dyrlægeeksamen. Det store