Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 18

Side 136
DET NYE NORD
Juli 1922
gross av landets læger hadde vistnok sympati for Pasteur
og hans glimrende arbeider, men de grep ikke inn for aa
hjelpe ham. Det var naturligvis inden det medicinske fakul-
tet, at Pasteur hadde sine bitreste flender, og anden akt i
Guitrys drama gjengir et saadant møte i det medicinske
akademi, hvor Pastuer forsvarer sig og sine teorier. I tredje
akt føres en gut, Joseph Meister, inn til Pasteur for aa bli
behandlet. Pasteur sender bud efter en læge for aa utføre
en indsprøitning. Lægen trykker paa sprøiten uten aa ha
nogensomhelst ide om sprøitens indhold, dermed er loven
sket fyldest. Den store mester traadte beskedent tilbake for
ikke aa bli anklaget for kvaksalveri, men det lykkedes ham
allikevel ikke aa fri sig for aa bli anklaget. Fjerde akt viser
Pasteurs hjem paa landet, hvor han paa grund av over-
anstrengelse er nær ved et legemelig sammenbrud. Hans ven-
ner forsøker aa overtale ham til aa ta den fornødne hvile,
men Pasteur er saa optat med studier av epilepsi, at han
ikke kan rive sig løs. Her kommer Joseph Meister, som
nu er eldre, inn og en vidunderlig scene kommer nu mel-
lem disse to. I sidste akt kommer anerkjendelsen utenfra.
Det er den engelske læge Lister, fra hvem anerkjendelsen
først kommer. Det spil som Guitry utfører — geniets kamp
mod de organiserte tiender — er blit en triumf for hans
kunstneriske evner.
Giftermaal mellem beslegtede. I Perus historie har man
fundet interessante exempler paa, at fyrster har giftet sig
med sine søstre. En saadan fyrste overvandt sin nabo og
tok hans hustru. Han delte senere sit land mellem sine to
sønner, nemlig den som han hadde med sin søster, og den
han hadde med den overvundne nabos hustru. Historien
fortæller at den søn, som var født i konsanguint egteskap
(søster-egteskapet) var den mest begavede. (Spinder.)
Staten bør oprette et ernæringsinstitut. Folkets ernæring
er en saa viktig sak, at den maa ledes paa en ganske anden
maate end hittil. Den er likesaa viktig som alt kommuni-
kations-, lovgivnings- og undervisningsvæsen. Vi maa faa et
eget ernæringsvæsen, helst et eget ernæringsdepartement,
som avløser provianteringsvæsenet. Men dette maa helt
igjennem representeres av fagfolk — læger, fysiologer, ke-
mikere, botanikere, kjøkkenchefer, matlagere, landbruks-
mænd, teknikere o. s. v. Medicinalvæsenet bør henlegges
hit. Al matstelundervisning likesaa. Som redskap bør dette
departement utstyres med et ernæringsinstitut — isteden-
for jurister. Gjennem dette institut som mellemled sættes
saa dette departement i forbindelse med alle vore høiere
statsinstitutioner — universitetet, landbrukshøiskoler — alle
de forsøkslaboratorier rundt om, som jeg tidligere har
præket om i Polyteknisk Forening — samt med hele vor
praktiske næringsmiddelindustri og hele vort undervisnings-
væsen i matstel. (Dr. Sopp, Kap Laboratorium.)
Racehygiene som selvstændig videnskap. For hver maa-
ned finder vi flere og flere av De Forenede Staters univer-
siteter og høiskoler interessert i eugeniske studier, og mange
av dem holder paa at organisere kurser, som udelukkende
vies racehygienen.
(H. H. Laughlin, Cold Spring Harbour).
Eugenisterne vil ikke standse de sociale reformer, men
de vil føre beviser for, at de masser av penge, som utøses
for aa opdrage de aandssvake og minusindividerne, er et
tap for samfundet. Disse individer maa hindres fra aa for-
plante sig. (Dr. Papillaut, Société Fran?aise d’Eugenique.)
Norsk videnskap bedømt i utlandet. Der findes udmer-
kede høker om arvelighetslære baade paa dansk, norsk og
svensk. I første række blandt disse staar en bok av Oscar
Hagem: Arvelighetsforskning.
(Erwin Baur i Z.schr. f. Abstammungs- und Vererbungslehre.)
Red biologiske fakta, før det biir forsent. Save va-
nishing data. (Haddan.)
Den dominerende race i Europa, de høie, lysha arede,
blaaøiede mennesker, som har skapt europæisk historie og
grundet alle de regjerende dynastier i Europa, synes aa ha
været det siste produkt av den progressive menneskehets
evolution. Endskjønt den nu findes minst opblandet paa
den skandinaviske halvø, kan den ikke være opstaaet der,
fordi denne ø for 7000 aar siden var dækket med is. Deres
oprindelige hjem synes aa ha været rundt kysten av Nord-
sjøen og i Baltenlandene. Kanske det forholder sig som Sir
Arthur Keith mener, at de bebodde det land, som strakte
sig tvers gjennem det, vi nu kalder den flemske bukt.
Klimaet var koldt, men efter al sansynlighet ikke arktisk.
Det lignet heller det nuværende norske klima. Kilderne
for racens ernæring fandtes i de langgrunde strækninger,
som ga den fiskenæring og muslingeskal. Under disse for-
hold utviklet der sig en race av fryktløse sjørøvere med
foretagsomhet og tapperhet. Disse var trofaste tilhængere av
sine ledere, uten hvilken egenskap ingen reise vilde ha lyk-
kedes. Det kjølige klima med kolde vintre førte til en for-
skyvning av kjønsmodenhetsalderen og til sterk vekst særlig
av musklerne. Legemlig kraft staar nemlig i omvendt for-
hold til tidlig kjønsmodenhet. (Eugenics Review 1922.)
Den iberiske eller mediterrane race er blit fundet for-
holdsvis ren i Syd- og Vest Irland, i Spanien og Portugal,
i Syd-Italien og i Ægypten. Overalt fremviser den de samme
karakteregenskaper, nemlig: et fyrig temperament, hurtig
til aa ta anstøt og til aa hævne en virkelig eller indbildt
fornærmelse. Endvidere samvittighetsløshet hvad angaar
de vaaben, som skal vælges til aa angripe fienden; snik-
morderens hemmelige dolk biir foretrukket for aapent slag.
Man finder hos disse folk tendens til aa danne hemmelige
foreninger og sammensværgelser, en ringe vurdering av
sandheten og udyktighet til aa holde ut ved arbeide.
(Eugenics Review 1922.)
Kulturfolkenes undergang. Bærerne af en bestemt kultur
er altid et bestemt folk, en bestemt race. Hvis vi en dag
pludselig ikke vilde ha flere barn, men adopterte negerbarn
isteden, og opdraget dem nøiaktig saadan som vi er vant
til med vore barn, saa vilde denne næste generation ha
vore kulturelle traditioner, forføie over vor viden, tale vort
sprog og til aa begynne med kulturelt staa omtrent saa
høit som vi. En eller to generationer vilde dette ydre kul-
turfirnis nok holde, men saa vilde alt hurtigt ta en ende.
Dette kultiverte negerfolk, opstaat paa denne maate, vilde
ikke kunne opretholde vor kultur, endnu mindre føre den
videre. Man vil kanske synes, at dette exempel er paradox,
at noget lignende aldrig er forekommet, og allikevel er en
lignende process gaat forut for alle kulturfolks undergang og
avspiller sig for vore øine ogsaa hos vore nuværende kultur-
folk. Hidindtil har næsten enhver høiere kultur bevirket
hos et folk, at det har forandret sig, at det er blit daarli-
gere i forhold til sin race. Som følge av kulturen blev det
gamle folk som hadde skapt denne kultur, langsomt, men
uten stans fordrevet indefra og erstattet av et andet, daar-
ligere, laverestaaende folk. Og saasnart fordrivelsen hadde
opnaadd en viss grad, brøt kulturen sammen. Romerne i
slutten av keisertiden var et fuldstændig forandret folk,
sammenlignet med romerne paa Cato’s tid. Med en tiltagende
kultur begynder en skarp selektionsprocess; men i vore
dage biir ikke længer det daarlige arvegods skillet ut, men
det gode: Ved et bestemt kulturtrin begynder altid en ri-
kelig vilkaarlig indskrænkning av barneantallet, og i almin-
delighet begynder netop familier med gode legemlige og aan-
delige arveanlæg med denne formindskning av barneantallet
og som derfor forplanter sig meget mindre kraftig end de
med daarlige anlæg. Dette viser alle statistiske optegnelser
med forfærdende tydeligliet. I almindelighet har de førende
mennesker og de førende familier i alle samfundsklasser
for faa barn; denne tilintetgjørelse av det bedste arvegods
gaar altsaa gjennem hele folket, den avspiller sig altsaa
slet ikke bare hos de velstaaende folkeklasser. Netop derfor
er denne process saa faretruende. For enhver som har
øine aa se med er det klart, at hvis tingene skal gaa videre
paa denne maate vil allerede av disse her skildrede aar-
saker ogsaa vi og alle nulevende kulturfolk maatte gaa til-
grunde. (Erwin Baur, Deutschlands Erneuerung. 1922.)