Det Nye Nord - 01.09.1922, Blaðsíða 8

Side 142
DE T NYE NORD
August—September 1922
Nordlandsarbejderne, genialt ledet af Carl Lindhagen,
kæmpede forgæves for at faa Foreningsret.
Rent politisk set præges dette Aarti — som er det
sidste, der behandles i det foreløbigt udkomne — af
den liberale Valgretspolitiks Uheld og af den alminde-
lige Valgrets Gennemførelse. Og i denne Sammenhæng
fælder Gerhardt Magnusson en Dom over Karl Stalf,
en Dom som forbavser, men viser Forfatterens frie og
uafhængige Syn paa Tilskikkelser og Personer. Thi
denne Vurdering g'aar stik imod den almindelige so-
cialdemokratiske Forgudelse af denne Mand, som trods
alle sine personlig sympatiske Egenskaber dog var en
slagen Statsmand.
Socialismen i Sverige har haft haarde og trange Ti-
der, men den har formaaet at overvinde selv de største
Vanskeligheder, at sætte over de fleste Hindringer.
Trods al Modstand er de sidste Aartier dog en Frem-
gangens Tid. Kooperationerne fik Fart og fast Fod-
fæste; Folkets Hus blev bygget, og den socialdemo-
kratiske Presse voksede frem til Indflydelse og Magt.
Det har kostet megen Møje for det svenske Social-
demokrati at naa saa langt, som det nu er naaet. Men
Kampen fremad og opad er interessant og lærerig —
ikke blot for Svenskerne, men for alle og vel især for
Skandinaver. Det er at haabe, at mange, der staar
uforstaaende overfor det, vi kalder Socialisme, vil tage
det her omtalte Arbejde og læse det, og sikkert vil det
umiddelbare og menneskelige Syn, som dets Forfatter
har, gøre Indtryk. Det er en lærerig og fornøjelig Bog
paa samme Tid, en Bog, der er en fortrinlig Vejleder
i vort Broderlands nyeste Historie.
De mange Sider læses i en Fart, og man tager kun
med Vemod Afsked med den. Ikke een Linie præges
af den ødelæggende Tørhed, som saa let smyger sig
ind i social-historiske Værker. Der er Kolorit over
Stilen, over Billederne og over hele Udstyret. Og vi
ser klai’t — og det er dog Bogens største Fortjeneste —
at der er Kraft i Arbejderbevægelsen til at gaa fremad
trods Nederlagene. Og det inaa alle kunne glæde sig
over, ligemeget om man er lænket i Socialismens eller
i en anden Partibaas.
Johannes Lehmann.