Det Nye Nord - 01.09.1922, Blaðsíða 11

Det Nye Nord - 01.09.1922, Blaðsíða 11
August—September 1922 DET NYE NORD Side 145 udtalte, »mest skyldes en historisk Reminiscens og ellers ikke i nogen Maade kan rationelt begrundes.« At dette forholder sig saa, ligger da ogsaa klart for Dagen. Da den belgiske Forfatning i 1831 blev til, var et af de fornemste Forbilleder den uskrevne engel- ske Forfatning. I England er som bekendt kun det ene Kammer, Underhuset, folkevalgt, medens det an- det Kammer, Overhuset, bestaar hovedsageligt alene af selvskrevne arvelige Lorder. Her var det derfor kun ganske naturligt, at det arvelige Herrehus ikke i Længden kunde fastholde fuld Ligestilling med det af hele Folket valgte Underhus, og at det sidste Kam- mers Stemme navnlig maatte blive afgørende, naar det drejede sig om at lægge nye Skatter paa den brede Befolkning; heraf opstod da ganske naturligt Under- husets Forret med Hensyn til alle finansielle Lovfor- slag. Paa den grundlovgivende belgiske Forsamling i 1830 var det nu først foreslaaet at indføre et ikke- valgt Senat i Lighed med det engelske Overhus, nemlig et bestaaende alene af livsvarige af Kongen udnævnte Medlemmer, og med denne Ordning passede da Art. 27 i sin tidligere Affattelse godt. Imidlertid opgaves det aristokratiske Førstekammer senere, og et folke- valgt Senat, valgt af ganske samme Vælgere som det andet Kammer, indførtes i Stedet, men man glemte da at rette Art. 27, skønt den ikke længere passede under den nye Ordning. Denne Fejl fra 1831 er altsaa nu rettet i Belgien, og den belgiske Forfatning er der- ved nu kommet i Overensstemmelse med den svenske og den svejtsiske, hvor begge Kamre er og altid har været ganske ligestillede ved Finansbudgettets som ved almindelige Loves Behandling. Forhaabentlig vil denne Reform heller ikke blive upaaagtet i Danmark, naar man her engang igen gaar til en ny Grundlovsrevision, der helst skulde være bedre forberedt end de tidligere. Thi selv om Folketingets Forret med Hensyn til Finansloven maaske endnu kunde have nogen Rimelighed under Grundloven af 1866 med dens ret forskellige Sammensætning af Tin- gene, har den i hvert Fald tabt al rimelig Begrundelse nu, da Hovedforskellen mellem Tingene er blevet re- duceret dertil, at Landstinget vælges af noget ældre og altsaa formentlig noget modnere og besindigere Vælgere. Knud Berlin.

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.