Det Nye Nord - 01.09.1922, Blaðsíða 21

August—September 11)22
DET NYE NORD
Side 155
derom i Levnedsbrevene. Meningen er, at der var
nogle, som ønskede at oprette et dansk Teater, og at
han forsynede dem med det nødvendige Materiale i
Skikkelse af en Række danske Komedier. Det er i
Virkeligheden alt, hvad vi med Sikkerhed ved herom.
Men Striden staar stadig lige højt, om Holberg havde
sine første Komedier liggende færdige forinden den
danske Skueplads’ Grundlæggelse, og om Kendskabet
til denne Omstændighed har gjort Udslaget eller dog
været medvirkende til Planen om at skabe et dansk
Teater; eller om han saa at sige i en Haandevending
digtede dem, efter at Komediemesteren, Montaigu i
•Juli 1722 havde faaet Bevilling paa at agere Komedier
i det danske Sprog. For den første Opfattelse taler
de mange Lighedspunkter i Emne og Figurer, som
netop de tidligste Komedier har tilfælles med Peder
Paars og med de fire Skæmtedigte, som blev til i
Aarene nærmest forud. Tager man en Komedie som
»Den Vægelsindede«, der almindelig tages for den
anden i Rækken, vil man ikke være utilbøjelig til at
give Vilh. Andersen Ret i, at denne Komedie sandsyn-
ligvis er den allerførste fra Holbergs Haand. Thi den
viser ham som Begynderen paa den dramatiske Løbe-
bane, indeholder lange mediterende Monologer, der i
Virkeligheden er en Slags Epistler, og teatralsk umu-
lige. Vistnok taler Holberg selv et Sted i Stykket
skæmtefuldt om »Autoren til de danske Gomedier«,
hvilket viser, at i hvert Fald én Komedie maa være
bleven spillet, før »Den Vægelsindede« kom frem; sligt
tør man dog ikke hefte sig for stærkt ved, det kan
være et Indskud, kommet til for at lokalisere og
bringe Komedien up to date, inden Manuskriptets
endelige Aflevering til Skuespillerne.
Modstandere af den Opfattelse, at Holberg havde
flere Komedier liggende færdige, før der blev Tale om
at oprette en dansk Teater, men som mener at de
skyldtes nogle faa Ugers intense Arbejde, efter at
Montaigu havde henvendt sig til ham om Bistand, kan
hefte sig ved en Bagatel, som at Holberg, der i den
sparsommelige Eraste’s Portræt og Betragtninger ty-
delig nok har tegnet et selvironisk Billede af sig selv,
lader Eraste sige: »Jeg er nu 40 Aar« — og de fyrre-
tyve Aar var paa dette Tidspunkt omtrent Holbergs
egen Alder. Men kan dette og meget mere virkelig
gøre det troværdigt, som Nystrøms og andres Op-
fattelse er, at Holberg i Løbet af nogle faa Sommer-
uger har evnet at sammenskrive fem lange Komedier?
Vistnok kan en Digter arbejde stærkt, naar han er
inspireret, men alene Tiden til at nedskrive Kome-
dierne maatte jo tage flere Maaneders ihærdigt Ar-
bejde, rent bortset fra Plan og Gennemførelse af
Scenegang. Og for at Rollerne kunde blive udskrevne
og lærte og Prøverne gaa an maatte Holberg dog
mindst en 5 å 6 Uger forinden have afleveret Manu-
skript til »Den politiske Kandestøber«, som løb af
Stabelen ultimo September 1722.
Men saa lidt véd man om noget saa betydende som
Afl'attelsestiden for Holbergs første Komedier. Og
endnu mindre véd man om det første Teaters Gang
og Skæbne. Fraregnet Holbergs egen Beretning om
Tilløbet til Førsteopførelsen af »Den politiske Kande-
støber«, en svensk Dagbogsnotits, nogle faamælte Med-
delelser i tyske Aviser, har vi egentlig kun én Kilde
— og det endda en ret mager — i de bevarede Pla-
kater fra Grønnegade Teatret. Og af dem er endda
knap en Fjerdedel bevaret, 46 ialt. Vor meste Vi-
den om det første danske Teater maa vi konstruere
paa Grundlag af dem. Vi lærer, at der som Regel
kun spilledes to Gange om Ugen, Onsdag og Fredag,
og at Spilleaaret havde tre Sæsoner: fra ud paa
Høsten til henimod Jul; den anden kortvarige: fra
Midten af Januar til Fastens Begyndelse; og endelig
en Sommersæson fra Maj til Hundedagenes Begyn-
delse i Juli. Sandsynligvis har man givet henimod
et halvhundrede Forestillinger aarlig. Men da Teatret
faktisk var lukket det meste af 1725, og atter lukke-
des 1727, for kun at genaabnes for et fortvivlet Forsøg
i 1726 paa atter at faa det til at gaa, tør man næppe
regne med, at der er spillet dansk Komedie paa Grøn-
negade-Seenen ialt mere end et Par hundrede Aftener.
Holberg var den eneste danske Dramatiker, der nød
den Ære at blive spillet her. Af gode Grunde — thi
bortset fra de gamle Skolekomedier var der ingen
anden. I den Forstand er han da tilvisse Skaberen af
den danske Skueplads. Men saa ubetinget, som dette
almindeligvis opfattes, var dette dog ikke Tilfældet.
Thi lægger vi de bevarede Gadeplakater til Grund,
linder vi liere franske Stykker — Moliere, Regnard,
Racine o. a. — averteret til Opførelse, end danske.
Skuespillenes Direktør var jo trods alt branskmand,
for ham har dog det franske Repertoire været det
fornemste, og Holberg mest en velkommen Hjæiper.
Nu og da gaves jo ogsaa her efter enkelte fornemme
Velynderes Begæring Stykkerne paa fransk. En i mo-
derne borstand udpræget og bevidst national Scene
har Huset i Grønnegade da ikke givet Plads for —
og det allerede af den Grund, at nogen national Af-
grænsning og Selvbevidsthed endnu ikke var formet
i de almene Begreber, i hvert Fald ikke naar Sagen
drejede sig om litterære Materier. At man forsøgte
at give danske Komedier, var i hvert Fald for Fransk-
manden Montaigu snarest et Forsøg paa at finde sig
et nyt og større Publikum.
Holberg forholder sig tavs om Grønnegadeteatret,
fraregnet den første Forestilling. Selvfølgelig har han
nu og da indfundet sig der, men at han, den eksklu-
sive, sære og selvfølende Mand skulde have ledet
Prøver, rettet paa Skuespillerne, end sige fraterniseret
med dem, holder jeg for lidet troligt. Han gav dem
sine Komedier, fordi de var bestemt til at spilles, og
han skrev dem, fordi det morede ham at skrive dem,
og fordi han havde den Ærgerrighed at ville vise, at