Det Nye Nord - 01.10.1922, Blaðsíða 9

Det Nye Nord - 01.10.1922, Blaðsíða 9
Oktober 1922 DET NYE NORD Side 171 NORDENS KIRKE SØNDERJYLLANDS KIRKE. Sønderjylland, Danmarks, hele Nordens Smer- tensbarn, Grænselandet for nordisk Æt, Sprog og Kultur med de stadige Brydninger indenfor sine Grænser. Sønderjylland, Mindernes Land; her stod den dan- ske Kirkes Vugge; her foregik saa meget i vor ældre og nyere Historie. Sønderjylland, Sorgens Land under Fremmedherre- dømmet 1864—1920; en Del blev endda ladet tilbage. Sønderjylland, Haabets Land, hvor Folket ikke glemte, hvor de hørte hjemme, men længtes mod Ret- færdighedens Dag. Sønderjylland, Glædens Land, hvor vi mødte en Strøm af Jubel ved Genforeningen, som vist sjældent har betaget et Folk. Sønderjylland, Fremtidens Land, hvor der er saa mange Saar at læge, saa meget Arbejde at gøre og- saa i kirkelig Henseende, baade i den Del, som kom tilbage, og i den Del, der blev under fremmed Magt. 8 0 0— 1 500. Da Kristendommen kom til Norden, eksisterede Be- grebet »Sønderjylland« ikke, Navnet paa Halvøen fra Skagen til Ejder var: Jylland. Byerne Slesvig, Ribe, Viborg laa i samme Landsdel. Kejser Karl den Store havde allerede sin kristelige Omhu henvendt paa Nor- den, hvis Vikingeflaade og Handelsskibe mindede ham om de hedenske Nordboere, men det var først hans Søn, Ludvig den Fromme, der benyttede et politisk Øjeblik til at sende den franske Munk Ansgar (født i Picardie) til Norden. En fast Stilling fik han som Ærkebisp i Hamborg, og da denne By afbrændtes af Vikinger, i Bremen; Norden var Missionsmarken, der paa den Maade en Tidlang kom til at staa under tyske Ærkebisper. Foruden sin Gerning i Bjørkø i Sverige fik han bygget en Kirke i Slesvig og én i Ribe, og dermed fik Kristendommen fast Fod i Norden. Endnu mens den nordiske Kirke er en Missionskirke, falder Inddelingen i Stifter, der fortæller om en stille Ger- ning, der er ledet af Bisperne, thi Stiftet er det Om- raade, der blev kristnet ud fra Stiftsbyen. Det, vi se- nere har kaldt Sønderjylland, blev ikke nogen kirkelig Enhed. Slesvig Stift strakte sig fra Ejder til Konge- aaen, men Øerne mod Øst: Ærø, Als og Femern hørte under Odense Bispestol, Vestkysten til Vidaaen og Tønder hørte til Ribe Bispestol; disse Dele lagdes først til Slesvig Stift efter 1864. Den Forbindelse, som Vikingetogene knyttede med det kristnede England, og som førte til, at Kong Knud den Store af Danmark ogsaa blev Konge af England, havde store Følger for den danske Kirke og dermed vel ogsaa for Sønderjylland. Fra 1103 fik Norden sin egen Ærkebisp, Asser, med Sæde i Lund. Dette maatte ske, Norden dannede en kirkelig Enhed, fremmed for det tyske Bremen. Biskop Albert af Slesvig sluttede sig hjertelig til det nye Ærke- sæde. Men Bremen søgte ved Intriger og forfalskede Dokumenter at vinde Norden tilbage, hvilket afvær- gedes af Eskil i Lund. Vi har et Minde om Udgangen af denne Strid i den Indskrift, som endnu findes over den søndre Indgangsdør til Slesvig Domkirke. Den tyske Professor Haupt har læst den delvis udslettede latinske Indskrift og gengivet det saaledes: »Uddriv mig Tysken, Verdens Tyran, og kald de gudfrygtige tilbage«. Samme Skrifttræk findes paa en Gravsten i Lund over Klerken Herman, der var Eskils Med- hjælp til at afvise Bremerbispens Krav. I den følgende Tid afløses de oprindelige Trækirker af Stenkirkerne, som vi for Størstedelen har endnu. Slesvig Domkirke er vel Danmarks ældste, den blev begyndt med tilhugget Granit, senere er Teglsten an- vendt. I dens Spor gaar en Række Kirker af hugget Granit i Angel, hvor Kendere finder Paarirkning fra Lund. Fjendskabet med Bremen menes at have frem- kaldt Afbildningen af Samson, der betvinger Løven; den findes i Lund og i Sørup m. fl. Kirker i Angel. Den vestlige Dels Kirker paavirkes fra Moderkirken i Ribe. Ellers er det raa eller blot kløvet Granit, der er brugt i vore Kirkemure her. Paafaldende er de mange (ca. 50) romanske Kirker af Teglsten, mest mod Vest. Gothiken findes i de nyere Kirker i Købstæderne og i enkelte Landsbyer. Alle Kirketaarne er gothiske. I Oversø og ved enkelte andre Kirker har vi ejendom- melige runde Kampestenstaarne ligesom i Skaane; det behøver ikke at være bevidst Efterligning; det kan være Bygmestres frie Komposition. En Ejendommelighed er Klokketaarne af Træ, hvoraf 47 er bevarede; i dem er ophængt Kirkens 1 til 3 Klokker. Taarnene er tjærede og er mere mær- kelige end skønne. Tilsvarende findes paa de sydlige danske Øer, f. Eks. Langeland. Oprindelsen er for- modentlig blot, at man bar beklædt Klokkestabelen med Brædder for at skærme mod Regn og Uvejr. Efter Valdemar Sejrs Tid blev Sønderjylland For- sørgelsessted for Kongens yngre Søn og blev arveligt Lehn, blev »Hertugdømme«. Holstenske Grever tilrev sig senere Embedet som kongelige Lehnsmænd; paa tysk Manér opnævntes Hertugdømmet efter Hoved- staden Slesvig (smign. Brunsvig, Oldenborg o. s. v.). Dermed er Jyllands 3 sydlige Sysler blevet en Enhed (Hertugdømmet) til Forskel fra det øvrige, Konge- riget. I øvrigt fik Sønderjylland de sædvanlige kirkelige Institutioner, Klostre, f. Eks. Rykloster i Angel (nu

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.