Det Nye Nord - 01.10.1922, Blaðsíða 10
Side 172
DET NYE NORD
Oktober 1922
Lyksborg), Løgumkloster med sin skønne Kloster-
kirke. Af Valfartssteder mærkes den gamle Herreds-
kirke i Kliplev med det undergørende Billede af St.
Hjælper (Frelseren); den nuværende anselige Kirke
skyldes dog ikke Valfarten; men Ahlefelterne paa Sø-
gaard ombyggede den, at den skulde tjene som Slæg-
tens Gravkirke.
Præsteskabet ved Haderslev Frue Kirke dannede et
Kollegium, der styrede den nordlige Del »Barved
Syssel«; Grunden er ukendt.
At det tyske Sprog var trængt ind med tyske Gods-
ejere og Prælater fik man snart at føle.
1 5 0 0—1864.
Haderslev var den første By i Sønderjylland (og
hele Danmark), hvor Evangeliet o: den lutherske
Lære blev forkyndt, siger Provsten i Haderslev, G.
Boéthius, nogle Aartier senere. Her udkom den før-
ste Kirkeordinans, herhen tyede de fordrevne Malmø-
reformatorer og blev bekendt med dansk Salmesang;
her fuldendte og underskrev Kommissionen den dan-
ske Kirkeordinans, den danske Kirkes nye Grundlov
i 150 Aar.
De sproglige Forhold faar vi lidt at vide om. I
Købstæderne er det tyske Prædikanter, der forkynder
Luthers Lære; derimod er det ikke bevist, at Evan-
geliet blev forkyndt paa Tysk nord for Dannevirke,
hvad Landsbyerne angaar.
Nu skal »Modersmaalet« afløse Latinen ved Guds-
tjenesten, men nu viser det sig, at netop efter den Tid
indføres det tyske Sprog i den sydlige Del op mod
Flensborg—Tønder Linien. Hertuger, Bisper og Her-
remænd er lige ivrige for Tyskens Fremgang, Kon-
gerne er ligegyldige og hjælper ikke Befolkningen.
Christian den Tredjes Broder, Adolf, fik det halve
Sønderjylland med Sæde paa Gottorp Slot i Slesvig
By. Chr. IIFs Søn og dennes Slægt blev Godsejere
paa Als, Sundeved og Angel som »Hertuger af Sønder-
borg«, »af Augustenborg«, »af Lyksborg« for at nævne
kendte Navne.
Der føres en sørgelig Udryddelseskamp mod det
danske Kirkesprog, lige meget hvor stærkt Befolk-
ningen klagede over, at de ikke forstod det tyske
Sprog. Vi har Klager fra Hanved ved Flensborg 1661,
fra Hyrup i Angel, fra Adsbøl i Sundeved; Kongen
hjalp dem ikke. De kongelige Superintendenter var
lige saa ivrige som de gottorpske i Kampen mod Fol-
kets Modersmaal. Nu kunde man vel sige, at de ikke
var ringere stillet end i den katholske Tid, da Kirke-
sproget var Latin, de kunde dog ogsaa vænne sig til
at forstaa det vigtigste af det tyske Kirkesprog, men
den Hjælp til aandelig Udvikling, som Modersmaalet
har været i det øvrige Norden, kom til at mangle her.
1665 stifter Hertugen af Gottorp Universitetet i Kiel;
Professorerne dér har stedse lært Studenterne at se
mod Syd og glemme Norden
1713 fordreves Hertugen af Gottorp for Landsfor-
ræderi, ,og Kongen blev Enehertug. Det staar som en
Gaade, hvorfor han ikke udslettede Hertugdømmets
Særstilling og lod Sønderjylland være en Landsdel
som f. Eks. Fyen. Naar det ikke skete, var det maa-
ske, fordi Kongen nød en Ekstraindtægt for at være
Hertug. Baade Kristian VI og Frederik VI havde Op-
mærksomheden henvendt paa det forkastelige i, at Be-
folkningen syd for Flensborg—Tønder havde tysk
Kirke- og Skolesprog, selv om de var dansktalende,
men Embedsmændene hindrede enhver Reform.
Ved den Tid opstod en af Nordens største Salme-
digtere H. A. Brorson (1694—1764), født i Randerup
i Vestslesvig, Præst dér og i Tønder, Biskop i Ribe.
Hans Salmer, f. Eks. »Den yndigste Rose«, »Her
komme dine arme smaa«, »Den store hvide Flok«,
er uovertrufne paa sit Omraade. Han tolker de Toner,
som er opvoksede i det lidende og haabende Sønder-
jylland. Han tilhører Pietismen. Den første danske
pietistiske Salmebog blev udgivet af B. C. Ægidius,
Præst i Varnæs, 1717; den er uden synderlig Værdi;
de Salmer, han oversatte, er senere oversat bedre;
hans egne er trivielle uden Poesi. Pontoppidans Sal-
mebog fra 1740 indeholder Kingos Salmebog og des-
uden mange af Brorsons Salmer og andre pietistiske
Salmer; den holdt sig til vor Tid, til man 1890 fik
den nuværende danske Salmebog for de slesvigske
Menigheder.
Rationalismen fik en udpræget Talsmand i Biskop
Adler (1792—1834); han fik indført sin »Agende«,
Alterbog, hvor han fuldstændig brød med oldkirkelig
Skik, hvilket navnlig viste sig ved Daaben. Belært
af den Modstand, han her mødte, nøjedes han med at
tilføje et rationalistisk Tillæg til Pontoppidans Salme-
bog med Titel »Christelig Salmebog«, hvor Salmerne
er udvandede som ellers intet Steds.
— Siden 1460 havde de danske Konger haft det
tyske Hertugdømme Holsten, der var og blev en Del
af Tyskland. Hvor megen Pris, de satte paa denne
tyske Forbindelse, ses endnu 1815, da Frederik VI paa
Kongressen i Wien blev tilbudt Skaane som Erstat-
ning for Norge; han foretrak nogle nordtyske Lands-
dele, som han bortbyttede og fik Lauenborg i Stedet.
De tyske Hertugdømmer forvaltedes sammen med det
danske Hertugdømme Slesvig. Denne Forbindelse kom
os dyrt at staa. Oprøret 1848 havde næppe særlig
mange Lægfolk i Sønderjylland paa sin Side, men
Akademikerne, uddannede i Kiel, Præster, Sagførere
o. s. v. havde Ungdomsminder fra denne og andre
tyske Byer og Forbindelser fra Studenterforeninger,
der drog dem mod Syd; fra Præstegaardene udgik
megen tysk Paavirkning til Sognenes større Gaard-
mandsfamilier.
Da Oprøret endelig var dæmpet 1850, toges der fat
paa at bringe Retfærdighed i Sprogsagen, saadan som
nationalliberale Embedsmænd forstod det. Sønderjyl-