Det Nye Nord - 01.10.1922, Blaðsíða 10

Det Nye Nord - 01.10.1922, Blaðsíða 10
Side 172 DET NYE NORD Oktober 1922 Lyksborg), Løgumkloster med sin skønne Kloster- kirke. Af Valfartssteder mærkes den gamle Herreds- kirke i Kliplev med det undergørende Billede af St. Hjælper (Frelseren); den nuværende anselige Kirke skyldes dog ikke Valfarten; men Ahlefelterne paa Sø- gaard ombyggede den, at den skulde tjene som Slæg- tens Gravkirke. Præsteskabet ved Haderslev Frue Kirke dannede et Kollegium, der styrede den nordlige Del »Barved Syssel«; Grunden er ukendt. At det tyske Sprog var trængt ind med tyske Gods- ejere og Prælater fik man snart at føle. 1 5 0 0—1864. Haderslev var den første By i Sønderjylland (og hele Danmark), hvor Evangeliet o: den lutherske Lære blev forkyndt, siger Provsten i Haderslev, G. Boéthius, nogle Aartier senere. Her udkom den før- ste Kirkeordinans, herhen tyede de fordrevne Malmø- reformatorer og blev bekendt med dansk Salmesang; her fuldendte og underskrev Kommissionen den dan- ske Kirkeordinans, den danske Kirkes nye Grundlov i 150 Aar. De sproglige Forhold faar vi lidt at vide om. I Købstæderne er det tyske Prædikanter, der forkynder Luthers Lære; derimod er det ikke bevist, at Evan- geliet blev forkyndt paa Tysk nord for Dannevirke, hvad Landsbyerne angaar. Nu skal »Modersmaalet« afløse Latinen ved Guds- tjenesten, men nu viser det sig, at netop efter den Tid indføres det tyske Sprog i den sydlige Del op mod Flensborg—Tønder Linien. Hertuger, Bisper og Her- remænd er lige ivrige for Tyskens Fremgang, Kon- gerne er ligegyldige og hjælper ikke Befolkningen. Christian den Tredjes Broder, Adolf, fik det halve Sønderjylland med Sæde paa Gottorp Slot i Slesvig By. Chr. IIFs Søn og dennes Slægt blev Godsejere paa Als, Sundeved og Angel som »Hertuger af Sønder- borg«, »af Augustenborg«, »af Lyksborg« for at nævne kendte Navne. Der føres en sørgelig Udryddelseskamp mod det danske Kirkesprog, lige meget hvor stærkt Befolk- ningen klagede over, at de ikke forstod det tyske Sprog. Vi har Klager fra Hanved ved Flensborg 1661, fra Hyrup i Angel, fra Adsbøl i Sundeved; Kongen hjalp dem ikke. De kongelige Superintendenter var lige saa ivrige som de gottorpske i Kampen mod Fol- kets Modersmaal. Nu kunde man vel sige, at de ikke var ringere stillet end i den katholske Tid, da Kirke- sproget var Latin, de kunde dog ogsaa vænne sig til at forstaa det vigtigste af det tyske Kirkesprog, men den Hjælp til aandelig Udvikling, som Modersmaalet har været i det øvrige Norden, kom til at mangle her. 1665 stifter Hertugen af Gottorp Universitetet i Kiel; Professorerne dér har stedse lært Studenterne at se mod Syd og glemme Norden 1713 fordreves Hertugen af Gottorp for Landsfor- ræderi, ,og Kongen blev Enehertug. Det staar som en Gaade, hvorfor han ikke udslettede Hertugdømmets Særstilling og lod Sønderjylland være en Landsdel som f. Eks. Fyen. Naar det ikke skete, var det maa- ske, fordi Kongen nød en Ekstraindtægt for at være Hertug. Baade Kristian VI og Frederik VI havde Op- mærksomheden henvendt paa det forkastelige i, at Be- folkningen syd for Flensborg—Tønder havde tysk Kirke- og Skolesprog, selv om de var dansktalende, men Embedsmændene hindrede enhver Reform. Ved den Tid opstod en af Nordens største Salme- digtere H. A. Brorson (1694—1764), født i Randerup i Vestslesvig, Præst dér og i Tønder, Biskop i Ribe. Hans Salmer, f. Eks. »Den yndigste Rose«, »Her komme dine arme smaa«, »Den store hvide Flok«, er uovertrufne paa sit Omraade. Han tolker de Toner, som er opvoksede i det lidende og haabende Sønder- jylland. Han tilhører Pietismen. Den første danske pietistiske Salmebog blev udgivet af B. C. Ægidius, Præst i Varnæs, 1717; den er uden synderlig Værdi; de Salmer, han oversatte, er senere oversat bedre; hans egne er trivielle uden Poesi. Pontoppidans Sal- mebog fra 1740 indeholder Kingos Salmebog og des- uden mange af Brorsons Salmer og andre pietistiske Salmer; den holdt sig til vor Tid, til man 1890 fik den nuværende danske Salmebog for de slesvigske Menigheder. Rationalismen fik en udpræget Talsmand i Biskop Adler (1792—1834); han fik indført sin »Agende«, Alterbog, hvor han fuldstændig brød med oldkirkelig Skik, hvilket navnlig viste sig ved Daaben. Belært af den Modstand, han her mødte, nøjedes han med at tilføje et rationalistisk Tillæg til Pontoppidans Salme- bog med Titel »Christelig Salmebog«, hvor Salmerne er udvandede som ellers intet Steds. — Siden 1460 havde de danske Konger haft det tyske Hertugdømme Holsten, der var og blev en Del af Tyskland. Hvor megen Pris, de satte paa denne tyske Forbindelse, ses endnu 1815, da Frederik VI paa Kongressen i Wien blev tilbudt Skaane som Erstat- ning for Norge; han foretrak nogle nordtyske Lands- dele, som han bortbyttede og fik Lauenborg i Stedet. De tyske Hertugdømmer forvaltedes sammen med det danske Hertugdømme Slesvig. Denne Forbindelse kom os dyrt at staa. Oprøret 1848 havde næppe særlig mange Lægfolk i Sønderjylland paa sin Side, men Akademikerne, uddannede i Kiel, Præster, Sagførere o. s. v. havde Ungdomsminder fra denne og andre tyske Byer og Forbindelser fra Studenterforeninger, der drog dem mod Syd; fra Præstegaardene udgik megen tysk Paavirkning til Sognenes større Gaard- mandsfamilier. Da Oprøret endelig var dæmpet 1850, toges der fat paa at bringe Retfærdighed i Sprogsagen, saadan som nationalliberale Embedsmænd forstod det. Sønderjyl-

x

Det Nye Nord

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.