Det Nye Nord - 01.10.1922, Síða 18
Side 180
DET NYE NORD
Oktober 1922
vi, at i denne Verden ingen Erobring bliver varig, som
ikke viser sig til Gunst for baade den besejredes og
Erobrerens Velfærd. Romerne undertvang Verden og
holdt den undertvunget, fordi de bedst kunde regere
den. Hvem tilhørte Britanniens Jord? Gud, der havde
skabt den; hans og ingen andens var og er den. Hvilke
Guds Skabninger havde Retten til at leve paa den?
Ulve og Urokser? Sikkert! Indtil en, der havde bedre
Ret, viste sig. Kelteren kom og foregav at have en
bedre Ret og søgte at bevise det — ikke uden Smerte
for Urokserne. Han h a v d e en bedre Ret til dette
Stykke Guds Land — nemlig en bedre Magt til at ud-
nytte det — i det mindste Magt til at bosætte sig der
og forsøge, hvad Gavn han kunde have af det. Ur-
okserne forsvandt; Kelteren tog Jorden i Besiddelse og
pløjede den. Skulde det altid forblive saaledes? Ak,
»for altid« er et Begreb, der ikke gælder i denne ende-
lige Verden. Ingen Ejendom er evig uden Guds, Ska-
berens. Den, Himmelen tillader at tage i Besiddelse,
den har ogsaa Retten dertil!«
I denne Opfattelse har hverken Kultur eller teknisk
Fremskridt hidtil skudt nogen Bresche. Da Menne-
skene ikke ved, hvad Livet er, vil de leve det i størst
mulig Besiddelse af Jordens Skatte. Og Vejen hertil
gaar gennem Magt — hvis Udøvelse i sig selv er en
Nydelse af første Grad. Det er derfor ikke — og bliver
aldrig — de forsagende, der styrer Lande og Folk.
Det er de begærendes Repræsentanter, som — under
skiftende Former og maaske lidt Vekslen i Begrebets
Art — holder Magtens Ror, og deres Opgave er over-
alt og til alle Tider den samme. Det Rige, Kristus
pegede paa, er ikke og kan ikke være af denne
Verden.
Kun ad etisk-religiøs — og ikke ad Kulturens eller
Fredsteoriernes — Vej vil den kunne ændres. Men
hverken human Filosofi eller monoteistiske Religioner
— semitiske (jødiske og muhamedanske) og kristelige
— har kunnet gøre det. Evropa er overhovedet ikke
»kristent«, selv om der findes nogle Kristne i det. Det
viste sig under Krigen, i hvilken Grad samtlige Landes
kristne Kirker og Samfund — mulig med Undtagelse
af Kvækerne — var nationaliserede og ledede Hærenes
Dyrkelse af Jahwe og Wodan.
Ægte evropæisk er da ogsaa en Bemærkning i et
af det socialistisk-imperialistiske »The new Statesman«s
Oktobernumre. Det siges her, at Englænderne ved
Chanak nu har en saa velrustet Hær, at den om for-
nødent vilde kunne tilføje Kemals Tropper et Nederlag,
der »vilde give Genlyd over hele Asien og genrejse
ikke blot Britanniens, men Kristendommens militære
Prestige!«
Det kan synes, som om kun den buddhistiske Reli-
gion rummer Muligheder for at virke fredeliggorende
paa Menneskenes Sind. Dens hele Verdens- og Livssyn
stiller nemlig paa en særlig Maade denne Tilværelse,
dette Liv paa en Plads, hvor der hverken findes
Jordbund for Magt- og Nydelsesbegær eller Selvind-
bildskhed og Overvurdering. Samtidig med Ophævelsen
af det personlige Gudsbegreb ophæves nemlig den
menneskelige Forestilling om J e g’et, der baade be-
hersker den monoteistiske og den materialistisk-ateisti-
ske Opfattelse, og som vel, naar alt kommer til alt,
er Krigens dybeste Aarsag og inderste
Anstifter.
Chr. Reventlow.