Det Nye Nord - 01.11.1922, Blaðsíða 10

Side 192
DET NYE NORD
November 1922
Renterne af Reservefond og Kasse svinger
med om vi lige har optaget Statslaan eller ej. Reg-
nes Domænefondet med, havde vi før Krigen paa
denne Konto en Indtægt af 2 Miil., under Krigen
gennemsnitlig 25 Mili., i 1920—21 13 Mil!.; iaar er
der et Underskud paa lV-i Mili., hvad der dog har
en Grund, der egentlig ikke vedrører Kassebehold-
ningen. Andre Fonds, deriblandt Statslaa nefon-
den og Hypothekbanken, gave i Forfjor 37i
Miil., men i Fjor 5 Miil. (Paa Grund af Jord fon-
den); Apotekerfonden er oppe paa V2 Miil.,
udestaaende Fordringer giver 800,000, Statens
Tjenesteboliger 1,600,000 i Leje, Kolonial-
lotteriet og Landbrugslotteriet indbringer
henholdsvis 700,000 og 200,000. Klasselotteriet
gav før Krigen lVs Mili. som Overskud paa solgte
Lotterisedler til et Beløb af 143/4 Mili. Paa Grund af
Forhøjelse af Kollektørernes Provision faldt Indtæg-
ten til 1 Mili. de senere Aar; i Aar er Lodsedlernes
Mængde forøget, saa Bruttoindtægten er lidt over
223/r Mili., hvorudaf Spillerne faar knapt I8V2 Mili.,
Kollektørerne 1,600,000 og Driften af Lotteriet 7s Mili.,
saaledes at der bliver 2V2 Miil. til Staten. Vort Klasse-
lotteri er det Lotteri i Verden, der giver Spillerne
mest igen.
Nationalbanken gav Statskassen ifjor23A Miil.,
i Aar 3 Mili. som Betaling for Retten til at udstede
Sedler, der i Øjeblikket er halvt dækkede; det svarer
til et rentefrit Laan til Banken, hvis Indtægt, betalt
af det høje Prisniveau, tillader denne at føre en Ud-
laanspolitik, som ikke mange Banker i Verden kunde
have staaet for. Bankoctroyens Fordele og den stærke
Udnyttelse af Seddeludstedelsen har finansielt set været
stærkere end Direktionens finansielle Misgreb.
*
Statens Virksomheder er begrædelige: Havnene giver
7a Miil., Statsprøveanstalten 70,000 i Underskud; til
Gengæld har Statstidende givet 180,000, militære
Klædefabrik 153,000, og den kongl. Mønt 23A Miil.
Det betaler sig at lave Sølv- og Kobbermønt, særlig
naar Sølvmønten er af Nickel. Ialt giver de offent-
lige Virksomheder udenfor Bane, Post og Telegraf
2,600,000. Men saa kommer de større Etater med
70 Mili. Kr. Underskud.
Statsbaner . . .
Postvæsen . . .
Telegrafvæsen.
1914
Indtægt Udgift
56,4 4- 47,7
18,7 -4- 17,1
3,3 -=- 2,9
78,3 -1- 67,7
+ 10,6 Miil.
1920-21
Indtægt Udgift
183,7 -r- 237,3
51,5 -4- 68,2
13,4 -ir 17,4
248,6 -4- 322,9
-r- 74,3 Miil.
1921—62
Indtægt Udgift
170,7 4- 233,2
57 -i- 64
14,7 -i- 15,1
242,5 -4- 312,3
-4- 69,8 Miil.
Tallet for iaar er i Virkeligheden 16 Mili. mindre, men
det skal da lægges paa tidligere Aar. En Del er Kulind-
købet, der nu afskrives med dette Beløb og føres til ende-
lig Udgift iaar. Men selv reduceret med 16 Mili. bliver
de tilbageblevne 54 Mili. en slet Forrentning af de
600 Miil., der er anbragt i Banerne. Miseren begyndte
med Hassing Jørgensens Uvilje mod i Tide at
lægge Taksterne efter Udgifterne og er fortsat med
Ledelsens manglende Bøjelighed. At lade økonomiske
Virksomheder lede af formelle Jurister, er egentlig
absurd. Jeg kan huske en Gang, da jeg ønskede én
af de statsvidenskabelige Kandidater, der ikke blot
havde Trafikøkonomi til Specialestudium, men ogsaa
til Lidenskab, ansat i Jernbanens Centraladministra-
tion, at en Kontormandarin ved Navn Petersen for-
klarede mig, at hverken Specialstudium eller stærk
Interesse kunde kvalificere Manden saa meget, som
hvis han f. Eks. havde været paa et Sagførerkontor.
At man ikke, da de var unge, har søgt at faa saa
trafikinteresserede og med Trafikøkonomi saa fortro-
lige Personer som nuværende Lektor Røgind, Over-
retssagfører Ulrichsen og Konsul, Grev Schack ind i
Baneadministrationen, men har foretrukket farveløse
juridiske Gennemsnitskandidater, taler ikke til Ære
for Generaldirektøren.
Statsbanerne har indkørt i forfjor 183s/s Miil.,
men iaar 1703A Miil., hvoraf 68V2 var Persontrafik,
der volder størst Udgifter og giver mindst Indtægt.
Af Udgifternes 2321/å Miil. skyldes 167r Mili. Færge-
væsenet, der, omend 2 Miil. billigere end ifjor, aldrig
har og aldrig vil dække sig. Maskinværkstedet sluger
193A Mili. I Trafikafdelingen sluger Stations-, Tog-
og Banetjenesten henholdsvis 407a, 14 og 2772 Mili.
eller 82 Miil. ialt mod 9772 Miil. ifjor. Kuludgifterne
er stadig enorme: i 1920 tog Opvarmning, Belysning,
Brændsel og Olie 53 Mili., iaar 493A. Lægger vi til
de 493A de 8Vi, som Færgerne sluger af Kul og Af-
skrivning paa Lagrene af 16 Miil., faar vi en Brænde-,
Olie- og Kulregning af 74 Miil. Kr. Den øvrige Loko-
motivtjeneste tager 203/4 Mili. Afskrivning opføres
med 472 Miil.
❖
Postvæsenet har en Indtægt af 57 og en Ud-
gift af 64 Miil. Underskuddet er siden iforfjor redu-
ceret fra 17 til 7 Mili. Telegrafvæsenet, en Overgang
under Krigen Trafikministeriets guldæglæggende Kæle-
gris, gav i 1920—21 et Underskud paa 4 Mili., iaar
er dette Underskud reduceret 400,000; maatte dette
Minus atter blive til et Plus!
Spørgsmaalet om de tre Etaters Stilling er bræn-
dende, her som anden Steds: Kan de bære en kort
Arbejdstid og en anstændig Aflønning? Vi maa huske,
at de store udenlandske Privatbaners Success før
Krigen var betinget af en meget daarlig Behandling
af deres Funktionærer. Og maa man ikke, hvis man
vil beholde Statsdrift, give en fagkyndig Administra-