Det Nye Nord - 01.12.1922, Blaðsíða 5

December 1922
DET NYE NORD
Side 207
ligt, men de indslaaede Veje førte ikke frem til det
endelige Maal.
Man prøvede paa at lade de statskirkelige Forhold
med Hensyn til Styrelsen og til Udnævnelse af Præ-
ster og Biskopper blive bestaaende og blot løsne Sog-
nebaandet. Det var ikke tilstrækkeligt. Senere gav
man Lov til Oprettelse af Valgmenigheder indenfor
Folkekirken og udvidet Adgang til Brugen af Kir-
kerne, jfr. Lovene af 1855, 1868 og 1873, men disse
Frihedslove, som de er kaldt, var dog, ihvor fortræffe-
lige de end kunde siges at være for de paagældende
Mindretal, kun Lapper paa den gamle Forfatning og
ingenlunde en Ordning af selve denne i Retning af
folkeligt Selvstyre i Overensstemmelse med Grund-
lovens Aand.
Selvfølgelig var Det kirkelige Raad af 1884, som
Jacob Scavenius tik oprettet ved kgl. Anord-
ning og ikke ved Lov, det endnu mindre, og denne
Anordning blev da ogsaa ophævet af Venstreministe-
riet i 1901.
Flere Gange har der været nedsat Kirkekonunis-
sioner eller kirkelige Udvalg til at overveje, hvorle-
des Kirkens Forfatning retteligst burde ordnes; men
først i Aaret 1922 har dette ført til en mere gennem-
gribende Lovgivning. De kirkelige Love af 30. Juni
1922 er følgende:
1. Lov om Menighedsraad,
2. Lov om Kirkers Bestyrelse,
3. Lov om Vedligeholdelse af Kirker og Ivirkegaarde,
4. Lov om Indførelse af dansk Kirkelovgivning i de søn-
derjyske Landsdele,
5. Lov om Sognebaandsløsning og Brugen af Kirkerne,
6. Lov om Adgang til Præsteembeder i Folkekirken,
7. Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København
og Frederiksberg m. m„
8. Lov om Bispeembeders Besættelse og om Adgang til
Stiftsbaandsløsning,
9. Lov om Oprettelse af to nye Bispeembeder.
Disse Love, hvoraf en Del er Koedification af den
tidligere kirkelige Lovgivning, navnlig efter 1901, ord-
ner Folkekirkens Forfatning med stærkt Hensyntagen
til det folkelige Selsvtyre i Overensstemmelse med
Grundlovens Aand. Sognemenighederne faar en valgt
Repræsentation, Menighedsraadet, hvoraf kun Sogne-
præsten eller Sognets Præster, hvor der er flere, er
selvskrevne. Menighedsraadet har Styrelsen af Kirker,
Kirkeg'aarde og Præstegaarde i sin Haand under Til-
syn af Provstiudvalg, Stiftsøvrighed og Ministerium.
Menighedsraadet har Indstillingsret ved Besættelse af
Præsteembedet, det antager Kirkebetjente og udøver
en Række Beføjelser vedrørende Gudstjenesten og Kir-
kens ydre Forhold i sin Helhed, det deltager i Valg af
Biskopper og af Provstiudvalgets Medlemmer, og det
har Ret til, ogsaa uden at være spurgt, at tage Sager
og Forhold, der vedrører Sognemenigheden, under
Overvejelse og henvende sig til Biskoppen eller Mini-
steriet.
Sognemenighederne har ikke tidligere haft saadanne
Rettigheder. Hvad Kirkeordinansen og Riberartiklerne
tildelte dem, gik tabt i Tidens Løb. Enevælden op-
slugte de sidste Rester. Dansk Kirkepolitik har gen-
nemgaaende fulgt den almindelige danske Politik un-
der dennes forskellige Former. Efter 1849 har det
taget lang Tid, inden Folkekirken kom ind under de
ny Forhold. Folket var blevet afvant med at tænke
paa Styrelsen af Kirkens Sager. Enevældens Aand
herskede paa dette Omraade. Først efter Systemskif-
tet i 1901 blev der for Alvor Tale om at ordne Folke-
kirkens Forfatning i Grundlovens Aand, saa at det
folkelige Selvstyre ogsaa her kunde gøre sig gældende.
Det er at haabe og tro, at den ny kirkelige Ordning,
som nu er indført, og som allerede er i Virksomhed,
vil vække en Interesse i vort Folk, som kan komme
det kristelige Liv til Gavn. Dette vil være et ønske-
ligt Udslag af dansk Kirkepolitik i Nutiden.
J. C. Christensen.