Kurér - 29.06.1921, Blaðsíða 3

Kurér - 29.06.1921, Blaðsíða 3
Snrér. Redaktör: Helge Wellejus. Trykkeri: Acta, Direktör G. Guð- mundsson. Clichées: Prentmyndagerð ísafold- ar (udfört ved V. Persson). Udsalgssteder: Ársæll Árnason Bog- handel og R. P. Leví, Tobaksfor- retning. Redaktören: Formiddag 10—12: Tlf. 499 Eftermiddag 2—4: Tlf. 948 Hpi paa Loubjeroet af Sig. Sigurðsson fra Arnarholti. (I Oversættelse.) Fager er Dagen paa Fjelde og Sletter, fager er Dagen paa Fjelde og Sletter. „Træd först, du vor störste" Kong Christian, vor kære. Gæst. Velkommen til os alle, ja, alle, fra de fremmede Hövdingers Haller, hjemkommen lierhen til Valla, Thingvalla, Thingvalla. Vi hilser dig vor Drot og velsigne dit Navn, dit Navn indfatter vi i vor Historie. Vor dyrcbare Dronning, vor Konges Pryd, vor dyrebare Dronning, vor Konges Pryd, Landets gode Guder omfavne dig i sine Foraarsdrömme, Islands Öjesten, Alexandrine. Velkommen til Landet og Folket paa Lovbjærget, i Medgang og Modgang. Nu blanes vore smukke Fjelde, de skönne, de skönne. Nu gaar vore Drömme Opfyldelsen imod — ved vor Drots Arm. Modtag Dronning voir Hyldest. Saga om Ðage fra længst forsvundne Tider, Kilde til vor Kundskab om vor hellige Moder, Kong Christian, Heltens Ry berömme her gennem Seklerne vore Kvad, nynnede om Kvæl- dene, sungne her i Telte paa dette Sted i Saga-Tiden, Sekel efter Sekel. — Sagaen elsker hver en kærlig Sön, Ættens Stolthed med Fremtids Haab. Vi sang paa vort Sprog og nedskrev det i vore Sagaer. Det er det vi elsker af vort ganske Hjerte. — Vor höje Drot, monne skönnere i Saga og Sang? Sunget har endnu ingen mere elsket Sprog i Sange, i Sange. Vort dyrebare Sprog, saa haardt og dog saa varmt hilser dig, vor Konge, evignyt. Vort Land med Kronen af Is, med Ild i Bai-men, med den klare Foraarsnat og den mörke Vintertid, trykker dig, vor Hövding, tæt ind til sit Hjerte. Vor Ven i Glæde og Sorg, her byder „Fjallkonan" Armen, bevæget, saa Öjnene dugges, de dugges, de dugges. Hellig er Stunden og Stedet, Konge, alt dette er dig tilegnet. Göre de Svende ‘ sammen med Kongen, göre da Svende sammen med Kongen det hellige Löfte, at tjene Landets Gavn, bevare og værne om vore Minder og Skikke. Fortiden skimter vi igennem Bjærgenes blaa Slör, Fremtiden skimter vi i skönne Drömme. Men en og samme er vor alles Længsel, vor Længsel, vor Længsel: Ære og Lykke for vort élskede Land, Islands Hæder og Sejerskrans. Islands Hæder og Sejerskrans. Aktieselskabet De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker Chr. Augustinus — Horwitz & Kattentid — E.,:Nobel.j [ilovedoplag for Island:] . ÍTage & F. C. MöIIer, Reyhjavík. Hafnarstræti 20 — Telegramadresse: Cigarillos — Telef.|350. Stort Lager af Cigarer, Cigarillos, Cigaretter, Rög, Skraa- og Snustobak. Kongen paa Fjeldbestigning’ ved Almannagjá. .* Telegrammer Perserne og Sovjet. (Isl. Press.) Paris. Det forlyder at Perserne söger Samarbejde med Sovjet. Irland. (Isl. Press.) London. Lloyd George har tilbudt de Va- lera frit Lejde til London for at for- handle med ham om Ordningen af det irske Spörgsmaal. Minearbe j derstrejken. (Isl. Press.) London. Minearbej dernes Förere har kun lovet at anbefale Overenskomstens Vedtagelse, hvis Regeringen vil staa ved sit Tilbud om 10 Millioner Pund Sterling til Mildnelse af Lön- reduktionen. Græsk-tyrkisk Krig. (Isl. Press.) Konstantinopel. Grækerne er slaaet paa Flugt ved Adabazar (Lilleasien) og Tyrkerne forfölger. Blandt de flygtende er franske og engelske Borgere, som nu op- tages af britiske Krydsere. -----o----- Dag og Daad. Kongen og Fölge afrejste i Mor- ges fra Thingvalla österover. Lede- ren af Turen, Hr. A. V. Tulinius, med hvem vi har haft en Samtale, udtaler, at samtlige Rejsens Del- tagere nærer de störste og bedste Forhaabninger til Rejsens lykke- lige Udfald. Beskytteren kom i Dag ind med' to Trawlere taget i ulovligt Fiskeri i Fangstfeltet ved Vestmannöeme. En Influenzaepidemi er udbrudt flere Steder her i Landet, ogsaa i Reykjavik. Den er dog temmelig mild i sin Optræden. Fra Stykkis- holm melder et Telegram, at et Par Hundrede af Indbyggerne lig- ger syge. Frelsens Hær. Dansk Möde med Oplæsning og Musik afholdes Torsd. Aften Kl. 8% i Frelsens Hærs Lokale. Major S. Grauslund leder. -----o----- Nordfra og- Sydfra. I Sverrig har Ærkebiskop Söder- blom i Forening med samtlige Landshövdinger og andre kendte Personligheder udsendt et Opraab imod den Kranse-Luksus, der ud- foldes ved visse Begravelser, ofte til Glæde for ingen. De önsker i Stockholm og hvert Len oprettet en Blomsterfond, som Venner og Be- kendte skulde opfordres i Döds- annoncerne til at sende et Bidrag til i Stedet for at sende Krans. Den afdödes Slægtninge vilde da fra Blomsterfonden faa en Blanket med den Afdödes og Givemes Navne. De indkomne Midler skulde bru- ges til Opförelse af större eller mindre Huse i Byerne eller paa Landet, at udleje til gamle Men- nesker til en Pris, der svarer til deres Evne. „BI omstergaard en“ skulde et saadant Hus kaldes og omgives med Blomster og Træer til Minde om de Döde og til Glæde for de Levende. Den 74-aarige Sarah Bernhard har i disse Dage debuteret som Ro- manforfatterinde. Hendes Debut- arbejde hedder ,,Den lille Afgud“ og er til de mindste Enkeltheder selvbiografisk. Sarah Bemhardt har skrevet et Par Böger för. Hun skrev i sin Tid en Beretning om den Luftfart, hun foretog i Ballon, medens hun end- nu var ansat ved Théatre Francais, og som gav Anledning til en Pro- ces, idet Teatrets Direktion an- klagede hende for „ulovlig Bort- rejse i Sæsonen", da der ikke i dets Husreglement fandtes nogen Be- stemmelser om, at Kunstnerinderne maatte gaa til Vejrs, og man vilde have hende straffet; og hun har udgivet sine Erindringer under Titlen: „Mit Dobbeltliv". „Den lille Afgud" har staaet som Feuilleton i Pariserbladet „Excel- sior“. Der er opstaaet Mistanke om, at nogle af Hestene paa Galopbanen strammes op med Æter eller Alko- hol, umiddelbart för de skal starte. Nogle Dyrlæger tog derfor forleden Blod- og Spytpröver af alle Heste- ne, og disse Pröver vil nu blive nærmere undersögt. Islands Skovsag. Af Forsimester Kofoed= Hansen Sommeren 1909 traf jeg i Havls Skov paa Nordlandet en svensk Videnskabsmand, Friherre Klinc- kowström, der var kommet hertil for at studere Fuglefaunaen. Vi glædede os over den smukke Birke- skov, der omgav os, og han fortalte mig i den Anledning, at han havde været i Danmark först for at ind- hente nogle Opíysninger om Is- land. „Der fortalte man mig“, sag- de han, „at der ingen Skov var paa Island, og nu finder jeg her Skove lignende dem vi har i den svenske Lapmark kun er de der noget höjere end her, fordi de ikke i saa höj Grad som her ödelægges af Husdyrene. Jeg bekræftede, at dette var Grunden til den islandske Skovvegetations ringe Udvikling, og beklagede, at der i Danmark herskede megen Ukendskab til Is- land. I Modsætning til hvad der blev fortalt den svenske Videnskabs- mand er Sandheden den, at en ret betydelig Del af den islandske Bygd, ca. bOO Kvadratkilometer el- ler 12 Kvadratmil, indtages af Skov- land, men den Vegetation, det bæ- rer, Birk somme Steder isprængt med Rön er meget uanselig, og kan kun kaldes Krat, med Undtagelse af faa Steder. Som för nævnt er det Mishand- ling, Kreaturbid, der har standset Skovvegetationens Udvikling. Skov- landet anvendes i videst mulige Omfang til Græsgang for Husdyr, navnlig Faar, og mest paa den Tid af Aaret, sent paa Vinteren og For- aaret, hvor der saa godt som ingen urteagtig Vegetation findes, og Dyrene derfor kun har Trævegeta- tion at ty til for at finde Foder. Ligesom en Gartner ved at be- klippe en Rækkeplantning kan frembringe af denne en tæt Hæk, saaledes bliver Skovvegetationen stadig fættere' og mere sammen- filtret ved den aarlig gentagne Af- bidning af Skuddene, og de fleste Steder er Krattené saa tætte, at man maa presse sig igennem dem for at komme frem. Den islandske Skovvegetation er et Kunstprodukt skabt ved Faaregræsning, og er, ganske faa Steder undtaget, ikke paa nogen Maade en Maalestok for, hvad de stedlige Vækstbetingelser kan frembringe af Skovvegetation. Paa Balkanhalvöen, i Serbien og Kroatien er Skovvegetationen viden om kun Krat ligesom her. Hvis en Fremmed kom til disse Egne og en derboende Forstmand sagde ham, at Grunden til dette kun var den at Skovvegetationen stadig blev bidt af Tusinder af Faar og Geder, saa vilde han rimeligvis straks tro ham, thi han vilde vide, at han befandt sig under et sydligt Him- melströg, og vilde ikke kunne give sig selv nogen Forklaring paa, h\vorfor der ikke der skulde kunne være höjvoksen Skov. Men hvis den samme Fremmede kom til et saa nordligt beliggende Land som Island, saa Skovvegetationen, og af en skovkyndig der hörte de samme Ord, vilde han uden Tvivl begynde at opföre Indvendinger og sige: Nej, det er umuligt, det maa være den nordlige Beliggenhed, de korte, kölige Somre der bevirker det, og ikke Husdyrenes Bid; uden at han i Virkeligheden vilde have mere Ret til at tvivle om Sandheden af den andens Ord det ene Sted end det andet. Forskellen er kun den, at mens Urskoven i Serbien og Kroatien har været ca. 140 Fod höj, har den her paa de bedste Vokse- steder kun været ca. 50 Fod höj. Det ses tydeligt nutildags af de bedste Skovrester, at den mindst har været saa höj. I dette Fprhold har ligget og lig- ger endnu den triste Hindring for en heldig Gennemförelse af Skov- sagen, Tvivlen om, at der kan frembringes noget saa værdifuldt, at Arbejdet derved berettiges til större Bevillinger. Derfor har Sa- gen være ringeagtet og er aldrig blevet sidestillet med andre offent- lige Virksomheder, hvis Formaals- tjenlighed og Nödvendighed er ind- lysende. En Snert af denne Tvivl har ogsaa berört Landbruget. Skovlandet spiller en saa vigtig Rolle i det islandske Landbrug som Græsgang, og vil göre det i en uoverskuelig Tid, at der ikke kunde blive Tale om at inddrage det hele som Fredskov. For Skovvæsenet kommer der saaledes til at forelig- ge tre Opgaver. 1. Opsætning af permanente Hegn om den Del af Skovlandet, der skal bringes til fuld Udvikling (Höjskovsdrift). 2. H. P. IH I S Heykjiivík. Sildestation paa Alptafjord Telegramadr.: DUUS. Xxn^port: Kul, Salt, Sildetönder etc., Kolonial & Isenkram. IBxiport: Klipfisk, Uld, Sild, Tran samt alle Fiskeprodiiktcr. Kontor i Köbenhavn: St. Koiig’eiisuíHle 81. Köb islandsk Klæde, det er billigst og bedst. Klædefabriken Alal'oss. Direktör: Sigurjón Pjetursson, Reykjavík, Islands störste og’ mest fuldkomne Klædefabrik. Klæde, Tilvirker: Tricotagevarer, Strömper. Uldspinderi, Kæmniug, Vævning. Alt af islandsk Uld. Ekspedition: Laugaveg 30, Reykjavík. Special Afdeling i Reykjavík for: Maimfactur- Tricotage Damekonfeetion. Byens störste og bedst assor- terede Manufacturforretning. Milner’s Ködforretning Laugaveg 20 A. Leverandör af 1. Kl. Köd, Konserves og Fedevarer. De kommer nok engangl til det Resultat at De köber bil- ligst og bedst hos Sv. Juel Henningsen, Austurstr. 7. Telefon 623. Brauns Verzlun flðalsinazii 9. Herre-Ekvipsrings- & Mamifacturforretning. Stort Lager af Ulstre, Regnfrakker, Overtræksklæder, Olie- == klæder, Sveathers, Rejsetæpper, Uldtæpper etc. === ri v 99 Reykjavík. Islands förste og eneste Sæbefabrík. Et nygift Par paa Vej til Hotel- let bærende deres Bagage. Hun: „Naar vi nu kommer til Ho- tellet, skal vi saa ikke pröve paa ikke at se ud som nygifte?" Han: „Det kan vi godt, min egen Pige, vil du bære Kufferten her, og min Stok og Paraply?" „Le Ruy Blas“ (Paris). ------o----- Tilvírker blöd Sæbe, Stangsæbe, Bonevox o. m. m. Ekspedition: Hafnarstrætí 1S, Reykjavík. 1 MIIUOD11 er 1 Million 920 Tus. Kroner, hvis det russiske Rige igen faar sine Valutaforhold ordnede, som för Krigen, og det haaber og önsk- er vi alle. Ovennævnte Belöb har Varehuset sikret sig til en billig Kurs. Vor Konge kommer til Island den 26. ds., og de fölgende 10 Dage nddeler Varehuset gratis denne ovennævnte Million Rubler paa fölgende Maade: Enhver der köber en Herreha- bit, som koster 100 Kroner eller derover faar 250 Rubler gratis med Habiten, og enhver der köber et Grulvtæppe, som koster over 400 Kroner, faar 1000 Rubler Köb nu disse Ting, som sælges til Dagens billigste Pris, og giv Deres Sön eller Ðatter eller anden Slægtning eller Ven disse Rubel- noter, og de har da sikret samme en Arv, uden at det har kostet Dem en 0re. Men husk at det var i Aaret 1921, da H. M. Kongen og Dronningen hesögte Island. Varelmset Jensen-Bjerg. Smukke islándske Tæppeskind maa enhver, som besöger Island, have med bjem. Righoldigt Lager. Billige . . . . Priser . . : . Bergur E i narsso n, Garver Telefon 878. — Vatnsstig 7. Islands bedsf assopferede Skræddep- efablissemenf Civil- og Uniformsarbejde Andersen & Lauth Kirkjustr. 10. Opsætning af temporære Hegn i græsgange. Hegnet skal staa i et den Del af samme, der bliver til- vist Antal Aar, f. Eks. i 15 Aar, ind- bage til Græsning, for at frem- til der i det gennemhuggede Krat bringe virkelig værdifulde Skov- er kommet en frodig Græsvækst og yngre, saftige Skud i Stedet for de afhuggede gamle. Derefter flyttes saa Hegnet og opsættes om næste Parcel. Dette kan betegnes som en særlig Form for Lavskovsdrift. 3. Frembringelse af ny Skov. Skove, i Hvalfjorden, afgiver et Be- vis for, at man paa meget faa Aar kan foröge Skovlandets Værdi som Græsgang mangedobbelt ved Fred- ning og Gennemhugning. Arealet blev hegnet 1914, Gennemhugning Med Hensyn til den förste Op- gave, da udgör det hegnede Areal endnu kun ca. 800 Hektar, tre stör- re Stykker paa ca. 200 Hektar og nogle mindre. Virkningen af Fred- ning og Gennemhugning er meget iöjnefaldende, og giver de bedste Löfter for Fremtiden. Paa den an- den Opgave er der slet ikke be- gyndt, men den ene ai' de hognede begyndt 1917, og nu vilde der alle- rede kunde holdes fem Gange saa mange Husdyr som för. Opsætnin- gen af permanente Hegn om 100 Kvadratkilometer i Stykker paa 2 Kvadratkilometer, og af temporære Hegn om samme Areal vilde med- före en aarlig Udgift af ca. 75000 Kr. i 25 Aar med den nuværende Omkostning af 3 Kr. pr. Meter.

x

Kurér

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kurér
https://timarit.is/publication/1325

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.