Kurér - 30.06.1921, Blaðsíða 3

Kurér - 30.06.1921, Blaðsíða 3
,Væg af Jernbetonpæle; til hele Ar- bejdet skal der anvendes 430 Stk. Jernbetonpæle, som hver vejer 5000 Pund; de rammes ned til fast Bund ved Hjælp af en Ramklods, hvis Vægt er 2400 Pund; sqm í)riv- kraft til Löftning af Pæflene og Ramklodsen anvendes Elektricitet fra det nye Elektricitetsværk ved Elliðaaaen. — Bolværksarbejdet udföres af Det dan'ske Jernbeton- Ingeniörfirma Kampmann, Kierulff & Saxild, som blandt andet er kendt fra Udförelsen af det store --o- Danmark Danmark, nu blunder den lyse Nat bagved din Seng, naar du sover. Gögen kukker i Skov og Krat, ( Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte, som Sang ved Vugger. Danmark, du vaagner med Söer blaa, inætte som Moderöjne, alt, hvad i dine Arme laa, lader du Solen skinne paa, se, hvor det yppigt glider frem af forgangne Tider. Lærker, som hopper af Æg i Vaar, svinder i Plimlens Straaler. Tonerne ned med Lyset gaar, samnje Sang som i tusind Aar. Lykken fra glemte Gruber klinger af unge Struber. Daníel Bruun: ,Turistruter paa Island‘. Den kendte Islandsforsker, For- fatter-Kaptejnen Daniel Bruun har hos Gyldendal udsendt anden Ud- gave af „Turistruter paa Island I. og II“. Disse Böger, som er smukt udstyret og indeholder talrige ud- mærkede Billeder, er de bedste Vej- ledere, man kan tænke sig for Tu- rister. Men Kapt. Bruun, som har set mere áf Island end de fleste, skriver tillige saa interesseret om Steder og Forhold, at. ogsaa andre end Turister har Glæde af Bögerne. Landbruget paa Island. Af Landbrugskonsulent Sigurður Sigurðsson. Bro- og Iíajanlæg i Svendborg, den nye FJyvebaadsstation i Köben- havn, Gudenaacentralen Kraftsta- tion og flere andre större Jernbeton1 arbejder. — I Forbindelse med Bol- .værksarbejdet i Reykjavik Havn foretages et betydeligt Opfyldnings- arbejde, som udföres af Havnen selv under Ledelse af Havnedirek- tören, Ingeniör pórarin Kristjáns- son. — Hele det nye Anlæg forventes at skulle blive færdigt omkring 1. Novbr. i Aar. Hyldene dufter i Stuen ind ude fra Danmarks Haver. Kornet modnes i Sommervind. Hanegal over lyse Sind stiger bag Gavl og Grene, hvæsset som Kniv mod Stene. Köer og Heste og Faar paa Græs henover brede Agre, aabne Lader for fulde Læs, Sejl, som stryger om Klint og Næs, Byger, som gaar og kommer — det er den danske Sommer. Pigernes Latter og lyse Haar, Leg, som faar aldrig Ende, Öjnene blaa som Vand i Vaar mildt om et evigt Danmark spaar, Sol over grönne Sletter, Lvkke og lyse Nætter. Thöger Larsen. De kan faas i Ársæll Árnasons Boghandel. ----o---- Dag og Daad. Kunstudstillingen. Vi erindrer om at Kunstudstillingen i Kom- muneskolen er aaben daglig fra Kl. 10—7. Vikingebaaden, som ligger paa „Tjörnin", vækker almindelig Op- mærksomhed. Den er bygget nöj- Kurér. Redaktör: Helge Wellejus. Trykkeri: Acta, Direktör G. Guð- mundsson. Clichées: Prentmyndagerð ísafold- ar (udfört ved V. Persson). Udsalgssteder: Ársæll Árnason Bog- handel og R. P. Leví, Tobaksfor- retning. Redaktören: Formiddag 10—12: Tlf. 499 Eftermiddag 2—4: Tlf. 948 lingen, skönt der har været mange Vanskeligheder at overvinde. Ved Foredragene i „Báran“ ha,r der hver Aften været samlet 2—300 Bönder, de fleste fra Nordlandet. Hele Udstillingen interesserer dem meget, ogsaa af den Grund, at man- ge af de udstillede Maskiner aldrig har været set her i Landet för. I Gaar forevistes sydfor Forsögs- haven Gröftesprængning ved Dyna- mit, ligesom det ogsaa blev vist, hvorledes man sprænger Sten uden Boring. Udstillingen har, siger Direktö- ren, været besögt af en Mængde Mennesker, saa det ses, at Islands förste Landbrugsudstilling har haft en heldig Start. Interview med Docent Anton Christensen. Vi opsöger Docent Anton Christ- ensen (fra Landbohöjskolen i Kbhvn): Hvad synes De om Udstil- lingen? Den er saa righoldig og omfat- tende, som man kan önske sig det; der er ingen Grund til at samle mere sammen under de vanskelige Transportforhold. Og de gamle islandske Land- brugsredskaber? Ja, de er selvfölgelig afpassede efter Forholdene. Der var forresten mellem disse Redskaber eet, hvis Eksistens jeg aldrig har vidst om; det var en Gödnings-Knusemaskine. Hvordan gaar det med Redskabs- pröverne? Vi begynder med Centrifugen i Dag, herefter skal vi pröve Plove, Hesteriver og Tractorer. Der er og- saa en Fræser(Kultivator), som har været anvendt i Vildmosen i Dan- mark. Men hvad mener De om islandsk Landbrug? Jeg har ikke været paa nogen Gaard endnu, men jeg saa et Styk- ke Jord ved Vífilstaðir, som var lagt under Kultur; det imponerede mig navnlig da jeg saa den ubrudte Jord rundtom. Vi spörger til Slut om Docent Cliristensens Indtryk af Reykjavik. To Ting har forbavset mig. Jeg havde aldrig troet, Gaderne i Reykjavik var saá gode, og heller ikke, at Köerne paa Island var saa gode, som de i Virkeligheden er. ——-o------------------ Reykjavík Havn forbedres. Der bygges nyt Bolværk. Som et Led i den planlagte Ud- forming af Reykjavik Havn udfö- res i Sommer ca. 120 M. nyt Bol- værk, som væsentligst skal benyt- tes til Anlægsplads for Fiske-Traw- lerne; herved vil den nuværende Bolværksstrækning blive betyde- ligt aflastet, saaledes at Pladsfor- holdene for Rutedampere og andre Handelsfartöjer bliver meget for- bedrede. — Da Træværk angribes meget kraf- tigt af Pæleorm i Reykjavik Havn, udföres det nye Bolværk som tæt Den Landbrugsudstilling, som forleden blev aabnet her i Reykja- vik, er et glædeligt Bevis paa at der indenfor den islandske Bonde- stand nu er Vilje til at fremme et Omslag i Arbejdsmaaden, saaledes at Landbruget paa Island omsider bliver modemiseret og Maskiner tages i Anvendelse. Men denne For- andring maa ogsaa siges at være nödvendig for selve Landbrugets Eksistens, thi flere og flere söger fra Landet til Ivöbstæderne, og me- dens der ved Aarhundredskiftet var ca. 60% af Befolkningen, som levede af Landbrug, saa er Tallet i Fjor paa ca. 50%. Gaardenes Antal er omtrent 6600, spredt over heie den beboede Dei af Island. Af Gaarbrugerne er ca. 45% Selvejere, Resten Fæstere hos Staten eller Lejere hos private. Det islandske Landbrug staar og falder med Höhösten, man har der- for — navnlig i de senere Aar —- gjort store Arbejder for at indlæg- ge mere Jord under Kultur, det vil sige som Græsland, og nu er der hele Landet over ca. 21. Tus. Hektar dyrket Græsland, „Tún“. Ifölge Statistiken belöber Ilöhöstens Re- sultat paa disse dyrkede Jorder sig gennemsnitlig til 30 „Heste“ (hver 90—100 kg.) pr. Hektar. Herforuden dyrker den islandske Bonde lidt Rodvækster, men det samlede Areal, for hele Landet, som er optaget hertil er ikke over 500 Hektar. Fölgende Tal redegör for Udvik- lingen af det fundamentale i vort Landbrug, Husdyrholdet: Aaret Kvæg Faar Heste 1900 20,950 445,855 31,300 1910 26,340 578,634 44,800 1913 27,000 635,000 47,160 1919 23,000 564,683 51,600 Aarsagen til Tilbagegangen i de sidste Aar er Foderknaphed i For- bindelse med strænge Vintre og Dyrtid. Angaaende Kvægets Beskaffen- hed skal jeg anföre, at Kontrol- foderforeningen ansætter den gen- nemsnitlige Aars-Mælkeydelse pr. islandsk Ko til 2200 Kg. Faarene er i varierende Stand i de forskellige Distrikter, eftersom Græsgangene agtig efter Modellen paa Musæet af Skibsbygger Nyborg, Havnefjord. „Botnia" afgaar paa Söndag fra Köbenhavn via Thorshavn hertil. „Beskytteren“s Fangst, Grimsby- Trawleren og en tysk Trawler (Brémerhafen) er hver blevet idömt en Böde paa 10.000 Kr. Korrespondenterne og Kongefami- lien. Tre Joumalister afrejser, i Morgen Nat österover for at slutte sig til Kongefölget. Det er Redaktö- rerne K. K. Hansen, Brockmann og Wellejus. -----o----- Kongen ved ,Geysir‘. (Privat-Meddelelse.) Geysir, Onsdag. Kongefamilien med Fölge naaede nu i Aften hertil efter en Dags hel- digt Ridt. Vejret har hele Dagen været upaaklageligt. Her paa Stedet er der oprettet en Radiostation, og övrige Arrange- menter er heldigt udfört, dog und- tagen selve den store Geysir, som — hvad der nu er almindelig kendt blandt Turens Deltagere — trods det at der for flere Dage siden blev gjort Forsög paa at Stramme den op med adskillige Kasser Sæbe, dog nægter at „gjósa". Hele den kongelige Familie be- finder sig udmærket ovenpaa Da- gens Anstrængelser, ogsaa Dron- ningen for hvem man, med Hen- blik paa det lange Ridt, allerede för Starten fra Thingvalla havde næret ængstelige Betænkeligheder. I Morgen gaar Turen til Gull- foss, og alle haaber paa Solskin. Milner’s Köclforretning Laugaveg 20 A. Leverandör af 1. Kl. Köd, Konserves og Fedevarer. er. Lammene kan 4 Mdr. gamle veje 35—50 kg. En af Landbrugets störste Ud- förelsesartikler er saltet Faareköd. I 1920 blev der heraf til Danmark, Sigurður Sigurðsson Landbrugskonsulent. Norge og Sverige udfört over 27,000 Tönder. Af Ukl udförtes i 1919 omtrent 900 Tons, men i Fjor kun lidt over Plalvdelen af dette. Ogsaa Heste er en vigtig Ud- Kunstudstillingen aaben daglig i Kommuneskolen fra Kl. 10—7. Aktieselskabet De Danske Gigar- & Tobaksfabrikker Chr. Augustinus — Horwitz & Kattentid — E. Nobel. Hovedoplag for Island: Tage & F. c. Möller, Reykjavík Hafnarstræti 20 — Telegramadresse: Cigarillos — Telef. 350. Stort Lager af Cigarer, Cigarillos, Cigaretter, Rög, Skraa- og Snustobak. „Botnía“ afgaar 3. Juli fra Köbenhavn via Thorshavn til Reykjavik. C. Zímsen. 1 IfUOH RUBltR er 1 Million 920 Tus. Kroner, hvis det russiske Rige igen faar sine Valutaforhold ordnede, som för Ivrigen, og det haaber og önsk- er vi alle. Ovennævnte Belöb har Varehuset sikrét sig til en billig Kurs. Vor Konge kommer til Island den 26. ds., og de fölgende 10 Dage uddeler Varehuset gratis denne ovennævnte Million Rubler paa fölgende Maade: Enhver der köber en Herreha- hit, som koster 100 Kroner eller derover faar 250 Rub.ler gratis med Habiten, og enhver der köber et G-ulvtæppe, som koster over 400 Kronei’, faar 1000 Rubler Köb nu disse Ting, som sælges til Dagens billigste Pris, pg giv Deres Sön eller Datter eller anden Slægtning eller Ven disse Rubel- noter, og de har da sikret samme en Arv, uden at det har kostet^ Dem en 0re. Men liusk at det var i Aaret 1921, cla H. M. Kongen og Dronningen besögte Island. Varelmset Jensen-Bjerg. Köb isliiiidsk Klæde, det er billigst og bedst. Klædefabriken Alafoss. Direktör: Sigurjón Pjetursson, Reykjavík. Islands störste og mest fuldkomne Klædefabrik. Klæde, Tilvirker: Tricotagevarer, Strömper. Uldspinderi, Kæmning, Vævning. Alt af islandsk Uld. Ekspedition: Laugaveg 30, Reykjavík. Brauns Verzlun flðalsfrazh' 9. Herre-Ekvipering's- & Manufacturforretning. Stort Lager af Ulstre, Regnfrakker, Overtræksklæder, Olie- ===== klæder, Sveathers, Rejsetæpper, Uldtæpper etc. == A. Rosenbergs Café & Restaurant. Byens störste og bedste Restaurant. Udmærket dansk Kökken. Frokost 12—1, Diner 6—7V2 og a la carte hele Dagen. Billige Priser. Koncert fra 3’/2—5V2 og efter Teatertid af Reýkjaviks bedste Orkester under Ledelse af Þ. Guðmundsson. Modellen af Vikingeskib kan beses i denne Uge paa „Söen“. Adgang ombord hver Aften Kl. 8—11. De kommer nok engangl til det Resultat at De köber bil- ligst og bedst hos Sv. Juel Henningsen, Austurstr. 7. Telefon 623. förelsesartikel. Der sælges hvert Aar en Del til Danmark og Eng- land, i Fjor blev udfört 6270 Heste. Om vore Heste kan man for öv- rigt sige, at de i mange Henseen- der er udmærkede Dyr. De1 er nöj- somme, forholdsvis stærke og sær- deles udholdende. Störrelsen er no- get varierende. De störste Heste er 144—146 cm. (Baandmaal). Middel- störrelsen drejér sig om 133—136 Cm. Prisen paa islandske Heste er meget forskellig, efter deres Stör- relse og Godhed som Rideheste. Markedspris paa Heste 3—8 Aar, var sidste Aar 300—500 Kr. Gode Bideheste sælges for 1000—2000 Kr. Den höjeste Pris paa en Ridehest har været 3000 Kr. Om Landbrugets Fremtidsmulig- heder kunde siges mangt og meget, men jeg skal fatte mig i Korthed og kun paapege som) en af de förste Opgaver: Samfærdselsmidlernes Forbedring. Man har ogsaa dröftet og debatteret Anlæggelsen af en Jærnbane fra Reykjavik östover Sydlandets Fladestrækninger, helt til pverá i Rangárvallasyssel. Landbrugsselskabet har optaget forskellige store Planer for Frem- tiden, det drejer sig om Engvan- ding navnlig paa Sydlandet. Men hvis Selskabet skulde have alle Önsker opfyldt, maatte der Millio- ncr til. I Projektet over Vanding af „Flói“ fra Hvítá er Udgifteme an- stillet til een Million Kr. Arealet, som her egner sig for fuldstændig eller delvis Vanding, er 170 Kvad- ratkilometer eller 30000 Tönder Land. Der er idetheletaget paa Island et stort Arbejdsfelt indenfor Land- bruget. Og det gælder om at göre det klart for vort Folk, at det först og fremmest er nödvendigt at Landbruget fremmes. Ogsaa fordi vor Nationalitet og Kultur i det har sin störste Styrke, og er vedligeholdt og udviklet her1 fra. Sigurðnr Sigurðsson. ------o-—— Én Snedker i Aalborg har et stort SkiR i sit Vindue, hvorpaa der staar: „Hvad De ikke ser her, fin- des paa Lageret!", og alligevel blev han meget fornæmiet, da en Herre forleden bad om et Fotografi af Gorm den Gamle som ung. De sidste Modeskrig er Parasoller af Firbenskind og Nakkekam med Fjer. ------o------ Smukke islandske Tæppeskind maa enhver, som besöger Island, have med hjem. Righoldigt Lager. Billige . . . . Priser .... Bergur Einarsson, Garver Telefon 878. — Vatnsstig' 7. Sæbelobriken „Stris” Reykjavik, H. P. DUm Reykjayík. Sildestation paa Alptafjord Telegramadr.: DUUS. Import: Iíul, Salt, Sildetönder etc., Kolonial & Isenkram. ZExz/port: Iílipfisk, Ul(l, Sild, Tran samt alle Fiskeprodukter. Kontor i Köbenhavn: St. Kongensgade 81. Special Afdeling i Reykjavík for: Maimfactur- Tricotage Dainekonfeetioii. Byens störste og foedst assor- terede Manufacturforretning. Islands bedst assorterede Sknædder- etablissemenf Civil- og Uniformsarbejde Andersen & Lauth Kirkjustr. 10. Islands förste og eneste Sæbefabrík. Tilvirker blöd Sæbe, Stangsæbe, Bonevox o. m. m. Ekspedition: Hafnarstrætí 1S, Reykjavík. (Reykjavik Musikhus) Telefon 656, Telegramadr.: Musikhus, Noder-Instrumenter - Strenge m. m. fra störste udenlandske Forlag og bedste Fabriker i Musik-Instrument Branehen. y Pladenyheder for Naal og Diamant, |fXsla.zxc3.sIk:e XsTocier og ZPla_cLe:r_ / Laugaveg 18 (ved Apotheket). Som Fölge af Kongefestlighederne er Restaurant »Iðnó« iukket til Tirsdag 5. Juli.

x

Kurér

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kurér
https://timarit.is/publication/1325

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.