Kurér - 05.07.1921, Blaðsíða 3

Fra Klædefabrtken ,,Alafoss“.
Alafoss-Löbets Pokal.
Kurér.
Redaktör: Helge Wellejus.
Trykkeri: Acta, Direktör G. Guð-
mundsson.
* *
Clichces: Prentmyndagerð Isafold-.
ar (udfört ved V. Persson).
Udsalgssteder: Ársæll Árnason Bog-
handel og R. P. Leví, Tobaksfor-
retning.
Redaktören:
Formiddag 10—12: Tlf. 499
Eftermiddag 2—4: Tlf. 948
Frankrig stadig mod Sovjet.
(Isl. Press.)
Paris,
Briand har afslaaet Krassjns For-
slag om den fransk-russiske Hau-
dels Genoptagelse.
England og Japan.
(Isl. Press.)
London, Lördag.
Man dröfter Muligheden af at
genoptage Forhandllngerne med
Japan under saadanne Ændringer,
som U. S. A. kan gaa ind paa.
Fra Kulstrejken.
(Isl. Press.)
London, Lördag.
Minearbejdernes Forhandlingsud-
valg har telegraferet til Distrikter-
ne, at Arbejdernes overvældende
Majoritet har besluttet uden Op-
hold at begive sig i Arbejde.
„Daily Telegraphv anslaar det di-
rekte Tab foraarsaget af Strejken
til 237 Millioner Pund Sterling.
Indtörsel af engelske Avlsdyr til
Canmark.
Kbhvn. Söndag.
For förste Gang siden Krigens
Begyndelse har Danmark indköbt
Avlsdyr i England til Fremme af
Svineavlen i Danmark, idet den be-
kendte Statskonsulent Mörkeberg
har opholdt sig i nogen Tid i Eng-
land og indköbt en Række York-
shire Orner.
Hjælp til Arbejdslöse.
Kbhvn. Söndag.
Köbenhavns Borgerrepræsenta-
tion har d. 1. ds. uden nogen Dröf-
telse vedtaget et Forslag om at be-
vilge yderligere 4 Millioner Kroner
til Hjælp til Arbejdslöse. Ifölge
Danskernes Forestillinger orn
Færöerne er i almindelighed ret
overfladiske og gaar i reglen ikke
meget udover bevidstheden om, at
öernes hovedstad hedder Thors-
havn, samt en temmelig dunkel
Anelse om at færöisk næringsliv
fronterer af torsk, grindehval, fjeld-
faar og alkefugle.
Det er forbavsende snæver plads
der i danske skoleböger ofres paa
Færöerne.
Endskönt man bliver forundret
over at dansk viden omtrent slet
ikke indbefatter Færöerne, vil man
ved nærmere eftertanke i nogen
grad kunde undskylde dette for-
hold. Ligesaa godt orienteret Dan-
mark er med hensyn til de store
kulturlande, ligesaa indadvendt
har Danskernes blik været med
hensyn til de smaa folk indenfor
den danske samhörighed. Psykolo-
gisk forklares dette let ved, at man
altid er tilböjelig til at interessere
sig for den der er större end en
selv, medens man næppe ændser
den mindre betydelige.
Men der er ogsaa andre aarsager.,
De store afstande. mellem Danmark
Milner’s KMforretning
Laugayeg; 20 A.
Leverandfr af 1. Kl. Köd,
Konserves og Fedevarer.
„Socialdemokraten" belöber. den
samlede Understöttelsé til Arbejds-
löse ýdet af Köbenhavns Komune i
indeværende Aar sig nu til 12 Mil-
lioner Kroner.
De svenske Kommunister.
(Isl. Press.)
Stockholm, Lördág.
Politiet företager Arrestationer
blandt Kommunisterne.
Kbhvn. Söndag.
Danmarks Smörudförsel.
Paa Grund af foröget Efterspörg-
sel fra. England er Smörprisen at-
ter steget, saaledes at Detailprisen
nu er Kr. 4,97 per Kilo.
Kbhvn. Söndag.
Portoen for Pakkepost.
Ved -den internationale Pakke-
post-Konvention, der blev afsluttet
i Madrid i November f. A., blev det
bestemt at foröge Portoafgifterne
for Pakkepost fra d. 1. Januar 1922,
samtidig med at det overlodes
hver enkelt af de underskrivende
Stater at bringe de forögede Afgif-
ter til Udförelse paa et tidligere
Tidspunkt. De danske postale Myn-
digheder har nu besluttet, at de nye
Takster skal træde i Kraft d. 1.
Juli d. A.
Kbhvn. Söndag.
Danmarks Landbrug.
Paa de danske Mejeriforeningens
aarlige Möde i disse Dage udtalte
Formanden, at han ansaa Udsigter-
ne for vedblivende Udförsel af
dansk Smör til Amerika for gode,
ligesom Danmark i det Hele taget
havde gode IJdsigter til at sikre sig
en gunstig Stilling paa de forskel-
lige Verdensmarkeder, naar For-
holdehe Verden over blev nogen-
lunde rolige. Osteproduktionen var
fordoblet, men Formanden paape-
gede, at Eksporten ikke altid hav-
de givet det önskede Udbytte, og
fremhævede Nödvendigheden af at
arbejde videre med Produktionen
af kondenseret Mælk.
—*---o------
og Færöerne, den udprægede for-
skel i snart sagt alle forhokl, ha'r
gjort det besværlígt at tilegne sig
positiv kundskab om det föröske
land og folk.
Sámhörighed i ökonomisk hense-
ende, der fremavler gensidig inte-
i resse i alle retninger, eksisterer ik-
ke udenfor nogle faa afgrænsede
kredse. De paa Færöerne bosatte
Danskere er omtrent udelukkende
embedsmænd. Materielt samarbej-
jle saa godt som finder ikke sted
mellem Færöinger og Danskere.
Endelig kommer, at naar en en-
kelt gang en Dansker er rejst ud
for at studere Færöerne, har stu-
dierne centraliseret sig til Thors-
havn med et par af de större han-
delspladser. „Landsbygden" — som
har den störste del af folkemæng-
den — er bleven ham fremmed. Til-
med — som rimeligt kan være —
er rejsen foretaget paa dcn aller-
gunstigste aarstid. Hvor ubönhör-
ligt Færöingernes liv i aarets vin-
termaaneder er lænket til stormen
og brændingen, faar han intet be-
greb om. Men netop de enestaacn-
de barske færöiske naturforhold
har en væsentlig og dyb indvirk-
ning paa folk’esindet, paa beboer-
nes intellektuelle liv og paa sam-
fundets materielle trivsel. Det er
en faktor som afgjort maa tages i
betragtning, naar man gaar til en
vurdering af betingelserne for öer-
nes ökonomiske fremgang og be-
folkningens kulturelle udvikling.
Foruden det at der endnu blot
findes en eneste körevej paa Fær-
öerne og at transport derfor prak-
tisk talt iklte ka’n foregaa uden ad
sövejen, der i den ugunstige aars-
tid idelig er stængt af uvejr, er
over tredjedelen af dc c. fire snes
beboede pladser paa öerne, rene
brændingspladser, hvor man i da-
ge, ja, i uger hverken kan komme
til eller fra ad sövejen, fordi bræn-
dingen ved landingstedet staar som
en mur, man ikke kan trodse. Det
hjælper lidt at man, om end paa en
besværlig maade kan komme over
land til en anden for brænding
mindre udsat bygd paa vedkom-
mende ö og derfra videre med far-
töj; l'or nian har jo ikke over fjæl-
det kunnet medbringe stort andet
end sin egen person, da der ingen
körevej er.
Endnu vær're stiller forhioldet sig
for öer som Skúgvoy, Koltur,
Dimun, Mikines, Svinoy og Fugloy.
Der maa man pænt finde sig i at
blive hvor man er til brændingen
har lagt sig saa meget, at den kan
trodses.
För kutterfiskeriet begynder om
foraaret plejer skipperne at rejse
omkring for at hverve mandskab
til deres fartöjer. For et par aar
siden drog en skipper til en af
ovennævnte öer for at söge mand-
skab til sit fartöj. Under opholdet
opstod brænding ved öen. Der gik
flere dage og vejret vilde ikke
bedre sig. Da skipperen havde „lig-
get vejrfast“ derude i to og en halv
uge, kom der en dag, da bygdens
raskeste mænd med fare for livet
fik baaden ud. Men da han vendte
tilbage var hans fartöj borte. Da
det ikke havde kunnet ligge stille
langt ind i sæsonen, var det af-
rejst med en anden som skipper.
I den tid, skipperens ufrivillige
ophold varede havde han i heldigt
tilfælde kunnet göre en rejse tur
og retur Ægypten.
En normand, som i nogle vinter-
uger havde rejst rundt paa Færöer-
ne,- fortæller at ordet „brim“ (d. e.
brænding) har sat sig kronisk fast
i hans trommehinder.
Hvis statsmagterne i Danmark
havde besiddet positiv og erfarings-
rnæssig kundskab om, hvorledes
vor barske naturs knytnæve stadig
er rettet mod al færöisk foretag-
„Kurér“
Idet vi hermed udsender sidste
Numer bringer vi samtidig vor sto-
re Læsekreds en Tak for den Vel-
vilje, den har haft for Bladet.'
Vi takker ogsaa de mange, som
paa forskellig Maade har været os
behjælpelige.
Det er i og for sig noget ualmin-
deligt at stoppe et Dagblad efter en
halv Snes Dages Virksomhed, men
som sagt ved Starten: Vor Opgave
rækker ikke udover Kongedagene.
Vi haaber at Bladet maa have
været til Fornöjelse for tnange,
men vi ser ogsaa alle dets Mang-
ler.
Det at udgive et Dagblad paa Is-
land byder paa flere Vanskelighe-
der end man möder andre Steder,
og er det alligevel lykkedes os at
slippe nogenlunde fra Forsöget,
saa vil vi dog i dette sidste Nu-
mer bede Læserne have lidt Over-
bærenhed tilovers dér hvör vor
bedste Vilje ikke hjalp.
------o----—
somhed, vilde de sikkert have fölt
en rig tilskyndelse til at yde hurtig
hjælp for at mildne livsformerne
bl. a. ved tekniske foranstaltninger
ved landingsstederne, ved rationelt
at bygge veje, broer og havne, ved
virkelige og betydningsfulde laan
til moderne fiskefartöjer — alt det-
te for hvilket det först i de sidste
aar blot er begyndt at gry. Som et
af naturen evnerigt folk vilde Fæ-
röingerne da idag staa i en trygge-
re tilværelse og naed frydigt mod
kunne deltage i kappestriijen med
andre nationer istedetfor át initia-
tivet nu saa mangen gang kvæles
af mismod og i erkendelse af vor
vanmagt.
Man kan tröste sig med at. ogsaa
vi kommer med engang; men det
er ingen hel tröst; for den, der en-
gang er sejlet langt agterud, vil
selv med den störste anstrængelse
aldrig kunne naa op paa siden af
de bedre udrustede nationer, der jo
aldrig lægger bi for at vente paa
en.
Der staar en kutter ud havleden,
en prægtig sejler, en fryd for öjet.
Den krydser mod vinden, mod
fiskegrunden. Der kommer et an-
det fartöj, grimt, osende af skysort
kulrög. Det plöjer som et uhyre
frem gennem fygen’de söer med
stævnet i vind og voven, stryger
Fævöerne.
Af Svevre Faíuvsson.
Kunstudsfillingen
aaben daglig i Kommnneskolen
fra Kl. 10—7.
Bílleder
af kendte íslandske Steder
faas hos
Jon J. Dalbú, Aðalstræti 6
Köb islandsk Klæde, det er billigst og- bedst.
Klædefabriten
A lafoss.
Direktör: Sigurjón Pjetursson, Reykjavík.
Islands störste og' mest fuldkonme Klædefabrik.
Iílæde,
Tilvirker:
Tricotagevarer,
Strömper.
Uldspinderi,
Kæmning,
Yíevning.
Alt af islandsk Uld.
Ekspedition: Laugaveg 30, Reykjavík.
Reykjavik,
Islands förste og eneste Sæbefabrik.
Tilvirker blöd Sæbe, Stangsæbe,
Bonevox o. m. m.
Ekspedition:
Hafnarstrætí 18, Reykjavík.
forbi den krydsende sejler og er
snart ude af sigte.
Det förste er Færöeren, det andet
er Island i deres medbejlerskab til
havets rigdomme.
Der gaar en mand i marken, en-
som og slidsom bærer han selv
gödningen til sine kartofler i en
tremmekurv paa egen ryg. Han
graver möjsommelig i den karrige
jord med sin spade.
Der gaar en anden mand i mar-
ken med sin langpibe i munden
bag en plov forspændt med velnæ-
rede, dampende heste.
Det förste er Færöerne, det an-
det Danmark paa joi'darbejde.
Dette er Færöingernes stand-
punkt mellem Danskere og Islæn-
dere.
Og dog bryder det nu i det fæ-
röiske folkesind.
Ud af landets eventyrnatur af
storslaaede fjældformor og nuance-
ret landskabsskönhed fremspirer
en færöisk malerkunst. Af vor gam-
le kvadskat med dens ejendomme-
lige toner gror en musik med et
fuldt ud nationalt særpræg. Der
fremstaar digtere som evner at gi-
ve lödige udtryk for tanker og
stemninger og det íæröiské sprog
aabenbarer síg i' iiytiden som et
stof, hvori der er baade klang og
Smukke islandske Tæppeskind
maa enhver, som besöger
Island, have med hjem.
Righoldigt Lager. Billige
. . . . Priser . . . .
Bergur Ei narsson, Garver
Telefon 878. — Vatnsstig 7.
fjdde og smidighed til stöbning af
literære frembringelser.
Saa staar da Færöerne, omend
famlende, i sin váagnende kunst.
Engang vil den ogsaa bringe bud
ud over öernes snævre omkreds.
Da vil vort land vel glide ud af
den ubemærkethed, som vi har væ-
ret genstand for, selv fra dem, der
staar os nærmest. Og da vií vi og-
saa selv vinde i styrke indefra, og
selvtillid vil aflöse det mismod som
permanent bor i folkesjælen. Da vil
nordens mindste folk ogsaa kom-
me til at. udföre, sit lille hverv som
nation.
Sverre Patursson.
------o----—
Brauns Verzlun
AðalslTæN 9.
Herre-Ekviperings- & Manufactarforretning'.
Stort Lager af Ulstre, Regnfrakker, Overtræksklæder, Olie-
— ■ klæder, Sveathers, Rejsetæpper, Uldtæpper etc. -■ 1 ■
Som Fölge af Kongefestlighederne
er Restaurant »Iðnó«
lukket til Tirsdag 5. Juli.
Áktieselskabet
De Danske Gigar- & Tobaksfabrikker
Chr. Augustinus — Horwitz & Kattentid — E. Nobel.
Hovedoplag for Island:
Tage & F. C. Möller, Reykjavík.
Hafnarstræti 20 — Telegramadresse: Cigarillos — Telef. 350.
Stort Lager af Cigarer, Cigarillos, Cigaretter, Rög, Skraa- og
Snustobak.
Dag og Daad.
Afskeden med Island.
Kl. 10% i Aftes gik Kongeparret
ombord i „Island", som eskorteret
af „Fylla“ har sat Kursen mod
Grönland.
Kongen og Dronningen har skæn-
kct 10.000 Kr. til det nye Landsho-
spital.
Til Byens fattige har Kongepar-
ret skænket 5000 Kr.
„Gulfoss" afgaar i Aften KI. 8 til
Köbenhav. Blandt Passagerne:
Direktör E. NielsCn, Hr. Beehen,
Revisor Mancher, Oddur Rafnar, P.
Petersen, Fru Konsul Bay, Fröken
Ingibjörg Bjarnason, Fru Jóhanns-
son, G. J. Johnsen med Frue, Ka-
binetssekretær Jón Sveinbjörnsson,
Etatsraad Monberg, Söster Clemen-
tia. Söster Maxina, Söster Cordula,
Pastor Meulenberg, Fru Margrjet
Símonardóttir, Fru Jónína Pálsdótt-
ir, Hrómundur Jónsson, Frk. Ara-
son, Professor G. Hannesson med
Datter, Frk. Sigurbjörg porláks-
dóttir, G. Waage, Pjetur Magnús-
son, Sigm. Jóhennesson med Frue,
Guðjón Jónsson, Stefán Jónsson,
Viktor Bergvin, Dr. Jón Hj. Sig-
urðsson, Kapt. Einar Stefánsson,
Árni Riis, Alexander Jóhannesson,
Eggei't Stefánsson, P. M. Bjarnason
med Frue, H. E. Smith med Frue,
Prokurist Helgason med Frue, Fru
Jónína Jónsdóttir, Fru Ingibjörg
Hjálmarsson, Frk. Flalldóra Ólafs-
dóttir, P. O. Bernburg.
En gammel Veteran. Under Kon-
gens Ophold paa Sydlandet hilste
han paa gamle Faktor Nielsen fra
Eyrarhakki. Nielsen, deltog som be-
kendt i Krigen 1864.
——-o-----—
Nordfra og Sydfra.
Under Kongens Ophold i Chris-
tiansfeld var der blandt den Men-
neskemæpgde, der havde taget Op-
stilling, en tysk Dame, som, idet
Majestæten passerede hende, be-
troede en Nærstaaende: „Er ist
nicht schön!“ Kongens Svar kom
prompte: „Er hört aber gut!“
I Japan er Filmscensuren betyde-
lig ‘strengere end hos os. Der er det
forbudt at vise Films, som
1) berörer den kejserlige Familie,
2) sætter den nationale Sikkerhed
paa Spil,
3) har social eller politisk Ten-
dens,
4) rörer ved store Mænds eller Af-
dödes Ære,
5) demonstrerer Forbrydelser el-
ler Udbrydningsforsög,
6) berörer internationale Forhold,
7) viser uhyggelige eller letfærdi-
ge Ting,
8) kritiserer Dagsbegivenhedeme,
fremmer eller modvirker en
Privátmands Hensigter,
9) bidrager til at nedbryde Re-
, spekten for Loven, Ordenen og
gode Sæder,
10) lokker Börn ind paa Forbryder-
banen.
11) har Lærere til Bedste.
12) argumenterer mod Reglen, at
det gode skal belönnes og det
onde straffes.
Desuden er det forbudt at vise
slidte og utydelige Films, som an-
ses for skadelige, for Öjnene, der jo
forövrigt sidder skævt nok i For-
vejen.
De billige smaa 2-Personers Dros-
ke-Automobiler vil om kort Tid hol-
de deres Indtog i Köbenhavn. De-
res Takster bliver 25 pCt. billigere
end de store Automobilers, og for
at Folk skal kunne se, hvor de kö-