Laugarvatnspósturinn - 18.07.1938, Side 3

13/ - 38
D A N M Ö R K.
Svensk Feminisme i Fremganft.
De svenske larare man inte finnar,
for gamle Sverige slár sin LidL til
kvinnor.
Og nár pá kurset svenska spráket
toner,
sá vet vi, det er svenska kennslu-
koner.
+++++
Ja, vi elsker landet.
Der stár i alle kordens læroböker:
en Dordmand han er Verdens bedste
"sóökar".
Dog sá man nogle Nordmænd miste
"farggen"
pá Landnamsfard med "Lyra" ifran
Bergen.
++++++
Dansk Export.
Det er anstrengende at besöge Island.
Först vugger og ruller vi over
Atlanten.
Sá gynger vi ad islandske Landeveje.
For at inviteres paa Svovlbad og
Mudderbad.
Og om Aftenen danser vi med Helga
den fagre.
Mon der kommer ret meget tilbage af os
++++++
For 1000_Aar siden stod et Par
berrer paa Öen Svoldr og brummende:
Kommer ikke "Ormen den Lange."
I gaar stod Hr. Rosinkranz paa
Kajen i Reykjavik og sukkede: Hvorfor
Pokker kommer "Lyra" allerede?
Men anden Lighed er der heller ikke
mellem de to Begivenheder, rent bort-
set fra, at Rutefarten mellem Svoldr
og Oslo dengang synes at have lidt en
Del under Forsinkelser, hvad man ikke
kan sige om Rutefarten Bergen -Reykja-
vik.
++++++++
Det er sá trist, nár man til Island
kommar,
at Træerne er bare nogle Tommer.
Hár Dansken derfor sejler over Vove,
sá bar han med sig Bögh og Bögeskove.
Vor Færd til Island má sikkert bli’
en bra’ tur,
nár man blir modtat^af en
hæstarett armálaflutningsmaður.
Venrudsigt for Island.
Alt paa Island tegner lyserödt,
selv Papiret paa Toiletterne.
++++++
Brev h.jem til Konen.
En dansk Deltager skrev i Efter-
middag i Brev hjem med "Lyra":
Förste Indtryk af Islandsk,
sendt med "Lyra" pr. brev, skrevet i
förste Time i Islandsk:
Det islandske Sprog er som et bál.
At lære det kræver Kræfter som hestur.
Men never mind, vér takir lagið.Ingen
fik Lov at hr.jota. Da vi havde gennem-
^aaet Vokalerne, fölte jeg mig endnu
1 Söðull. Jeg breika mig. Men da vi
begyndte paa Oplæsning og Oversættel-
se og fik 14 Sider for til i Morgen,
maate jeg tænke paa Ordát heita. Nu
blev det islandske Sprog en gauta.
Men óeg föler: faðir Sveinbj. Sigur
jonsson er min gæfa. Han er vor steinn
vor höll, vor fjall. Han vil forvandle
det islandske Sprog for os til en
gola, til et bað, til en sól, saa det
bliver som en h.jálmur og vor Lande.-
Derfor vil vi alle i Aften gribe vor
hönk og före vort Drikltekar til vort
gin, idet vi siger Tak og skól!