Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.2014, Qupperneq 112

Andvari - 01.01.2014, Qupperneq 112
110 SVEINN EINARSSON ANDVARI En er þetta nú örugglega fyrsti ljóðleikur sem á það heiti skilið? Á síð- ari árum hafa verið að koma fram í dagsljósið ýmis leikrit sem ekki hafa farið hátt en sem mörg hver hafa þó verið á fjölunum úti um allt land og - í Vesturheimi. Árið 1947 birtist í Tímariti Þjóðrœknisfélags íslendinga grein eftir Árna Sigurðsson, gamlan leiklistarfrömuð þar vestra.6 Þar vekur hann athygli á því hversu snemma landnemarnir fóru að bregða sér á svið og hversu víða um byggðirnar, það er líkt og þeir beinlínis taki þátt í þeirri leiklistarbylgju sem gekk yfir Island á árunum 1860-19207 Verkefnavalið er líkt og á Islandi, meira að segja dönsku söngvaleikirnir skjóta þarna upp kollinum. Það sem kannski skilur helst á milli og kemur nokkuð á óvart er hversu mörg leikrit fæðast vestra á þessum frumbýlingsárum. í leikritaskrá sinni telur Lárus Sigurbjörnsson upp nokkurn fjölda slíkra leikrita, án þess þó alltaf að geta heimilda.8 í annan stað telur Viðar Hreinsson í íslenskri bókmenntasögu að hvorki meira né minna en 123 leikrit hafi litið dags- ins Ijós vestra á þessum árum.9 Augljóst er þó að mikil gróska hefur verið í leikritagerðinni og í mörgum tilvikum um að ræða flýtisverk samin að gefnu tilefni. Um leiklistarstörf Vestur-íslendinga fjallar sá sem hér heldur á penna nokkuð ítarlegar í þriðja bindi af íslenskri leiklist sem nú liggur fyrir í handriti. 2 Að ljóðskáldið Stephan G. Stephansson samdi leikrit hefur verið lengi vitað og þarf ekki annað en skoða handritaskrá Landsbókasafns til að sannfær- ast um það. Eðlilega fjallar því Viðar í riti sínu Landneminn mikli um leik- rit sem vitað er að leikið var vestra eftir Stephan. Það nefndist Heima og hérna. Samrœður í leikritsformi. Þetta var árið 1881 og Stephan nýfluttur frá Wisconsin til byggðarinnar í Norður-Dakota í Bandaríkjunum á leið sinni á sléttur Kanada í Alberta-fylki. Hann var 28 ára gamall. Viðar hafði fyrstur manna vakið athygli á leiksýningu Bárðdælinga svo snemma sem 1871, sem Stephan kom að eða minnsta kosti sá; það var Hallur, staðfærsla á Holbergsleikriti eftir Tómas Jónasson. Nú voru komnir vestur Bárðdælingar til Garðar - byggðar sem Stephan mun hafa skírt eftir Garðari Svavarssyni. Skáldaorð fór auðvitað þegar af Stephani og hann hvattur til að leggja sitt af mörkum til skemmtunar við Pembina-fjöll hinn 4. júlí.10 Þetta leikrit er í þremur þáttum og trúlega fyrsta frumsamda íslenska leikritið sem til varð í Vesturheimi. En fyrsta íslenska leiksýningin er talin hafa átt sér stað í janúar árið áður, 1880. Það var Sigríður Eyjafjarðarsól eftir Ara Jónsson og sýningin fór fram í Winnipeg Efni þessa leiks Stephans er í stuttu máli þetta: Fyrsti þáttur gerist á amt-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.