Færingetidende - 29.05.1852, Blaðsíða 1

I%V. 3.
185«
FfflMNGETIDEMIE.
fiiOverdagcn den «?). Maj.
rorhaiidliiigenie om Færoerne
g»aa »Ben sidste Bigtidag;.
13!.
Den næste Gang. det færøiske Communalvæsen
berørtes, var da det af Kammerherre Rosenørn
(der var Indenrigsminister før Tillisch og tidligere
har været ansat som Stiftamtmand paa Island) ind-
bragte Udkast til en Communallov Mandagen den
t?7 de October foretoges til 1ste Behandling i Folke-
thihget. Procurater Frederik Jespersen fra Bo-
gense bragte denne Gang vort Communalvæsen paa
Bane. Denne meget frisindede Mand, der ved sin
Ven Provst Jørgensen paa Østerø og gjenoem
andre Kilder er bleven noget bekjendt med de fær-
øiske Forhold, er paa de forsly ellige Rigsdage gjen-
tagende optraadt som Færingernes Talsmand og har
navnlig søgt at bringe Regjeringen til at løse Han-
delsmonopolets trykkende Lænker. Han søgte nu
at paavise det Uhensigtsmæssige i den i det om-
meldte Lovforslag foreslaaede Bestemmelse, at Valg-
barheden kun skal bestemmes efter Indtægterne,
idet nemlig Raadmanden i Kjobstæderne skal have
000 Rbd. ren Indtægt, Halvdelen af Repræsentan-
terne 3000 Rbd. ubehæftet grundtaxtpligtig Ejendom,
og yttrede med Hensyn til Færøerne i den Anled-
ning:*)
„Man maa virkelig, naar man læser dette,
tro, at Forslagsstilleren aldeles ikke kjender de
smaa Kjøbstæder (Hør!); jeg tør næsten sige, at
der i mange af dem ikke er en eneste Mand,
som har saameget ubehæftet Ejendom. Jeg skal
her i Forbigaaende nævne et Exempel, som er
forunderligt. Forfatteren vil have denne Lov ud-
videt til Færøerne; tror han da virkelig, at der
i Thorshavn er Nogen, som har 3000 Rbd. ube-
hæftet Ejendom, og tror han, for at jeg ogsaa
*) sc Folketbingstidenden Nr. 32 og 33 S. 512 og 513.
skal berøre Forholdet paa Landet, at der er No-
gen paa Færøerne, som har en Tønde Hartkorn.*)
Jeg véd nu meget godt, at det med Hensyn til
Færøerne er aldeles løst henkastet; thi denne Lov
skal slet ikke bruges der. Her tindes nemlig et
Middel, hvorved man afhjælper alle slige Mangler;
det er § 82, som siger, at hvor Loven ikke pas-
ser, skal Ministeriet ordne Sagen. Ja, det er
Tingen, Ministeriet skal. ordne den.“
Dagen efter, Tirsdagen den 28de October, da
det samme Lovforslag var til 1ste Behandling, holdt
jeg min første Tale i Rigsdagen, der lød saaledes:**)
„Nærværende Lovforslag indeholder i § 139
den Bestemmelse, at med Hensyn til Stiftsdistric-
ternes Omfang henvises til Loven om Kongerigets
Inddeling m. m., § 1 og 2, og i det Udkast, som
der saaledes henvises til, er der anført det splin-
ternye Stiftsdistrict „Thorshavns Stiftsdistrict eller
Færøernes Amt.“ Forsaavidt altsaa Færøerne til-
syneladende ere indbefattede under nærværende
Lovudkasts Omraade, forekommer det mig, at det
er et temmeligt dristigt Forsøg paa en maaske
af Nogle yndet Sammensmeltning af forskjellige
Landsdele, trods deres ejendommelige Præg. Man
har gjort sig skyldig i et utilgiveligt Misgreb, naar
man har troet, ved at indføre danske Love paa
Færøerne, at fremme Udviklingen; jeg føler mig
tvertimod overbevist om, at al Udvikling hæmmes,
naar man ved Omordningen af Forholdene paa
Færøerne taber Landets Ejendommelighed af Sigte.
Et saadant Misgreb er imidlertid let forklarligt,
naar man véd, at det hidtil har beroet paa Em-
bedsmændene og navnlig paa Amtmanden, hvilke
Love der ere bievne gjorte gjældende paa Fær-
øerne, og at saaledes Lovgivningsmagten, om ikke
*) Jorderne i Danmark ansættes efter deres Beskaffenhed
i visse Tønder, Skjepper, Fjerdingkar og Ålbum Hartkorn.
•*) se Folkethingstidende Nr. 37, S. 587 — 589.