Dúgvan - 09.03.1899, Blaðsíða 1

Dúgvan - 09.03.1899, Blaðsíða 1
 AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING. Nr. 3. 9. MARTS 1899. 6. Aarg. »Dimm.«s sidste Nr. meddeles, at en i Frankrig nedsat hygieinisk Kommission har angaaende forskellige spirituøse Drikke afgivet en Betænkning, hvis første Punkt er saalydende: »I Form af Vin, 01 og Most (Cider) er Alkohol uskadelig, naar disse Drikke ere vel tilberedte og nydes med Maade.« Selv om vi havde været i Stand til at behandle Spørgsmaalet om disse Drikkes Skadelighed fra et videnskabeligt Stand- punkt, vilde det altsammen være spildt Ulejlighed, eftersom en af de Betingelser, der stilles til den nydende, er, at disse Drikke blive nydte med Maade, thi som bekendt er Maadehold et saa uhyre elastisk Begreb, for hvilket der ikke kan opstilles nogen Norm, da det ganske beror paa, hvad den nydende forstaar derved og er i Stand til at konsumere uden kendelig Paa virkning. De Vine, som den ovennævnte Kom- mission har udtalt sig om, er under alle Omstændigheder ikke saa skadelige Blan- dingsprodukter som de saakaldte »Vine«, der forbruges mest her paa Øerne, saasom billig Portvin og »Gammel fransk Vin«. Den første indeholder efter Opgivelse lj6 Sprit og den sidste, hvori der ikke er Spor af Vin, indeholder, foruden andre mer eller mindre skadelige Tilsætninger, meget mere Sprit — og Sprittens Fusel er og bliver Gift. Selv om Øllet nydt med Maade er uskadeligt, hvad vi dog betvivler, saa er det, efter videnskabelige Udtalelser at dømme, til ingen Nytte. Bajerskøllet har omtrent følgende Sammensætning: Vand go,4, Vinaand 4,3, Ekstrakt 5,3 og dets Næringsværdi, siger Dr. Levysohn, er saa ringe, at 01 for et Beløb af 50 Kr. ikke indeholder mere Fødeevne end det Kvantum Hvedemel, der kan ligge paa Bladet af en Bordkniv. I Sandhed et dyrt Næringsstof! Slendrian. „Der er ej Resohants i dette Land, man raabe kan derind, hvad det skal være: Stolthed og Storsind, Poesi og Pære! det lyder alt som Stokkeslag i Sand." (Holger Drachmann: „Brav Karl".) En tung, vemodblandet Harme lyder ud fra disse Ord, et Fortvivlelsens Udbrud fra et Menneske, for hvem Modløshed og Selvopgivelse er værre end Døden. I frejdig Tro til sit Folks Styrke og Sund- hed har hele hans Liv været en Kamp for alt, hvad der er stort, skønt og godt i Menneskenaturen, en Kamp mod Dumhed, Fejghed, lavhed og 1 igegyldighed; som ingen anden i 1 andet har han talt, skrevet og sunget sig ind i sit Folks Hjerter, denne stolte »Ridder af den hellige Aand«. Nu ser han sig tilbage efter Frugterne af sit Livs lange Strid og — tvivler: »Det lyder alt som Stokkeslag i Sand!« Kan dette med Rette siges om Dan- mark og om det danske Folk, saa er vi, der jo ogsaa er en Del af dette Folk, i Sandhed al Ynk værd. Saa godt som alt, hvad der af stort er oppe i Tiden og som ikke rietop tjener til Legemets Nødtørft og Næring, glider os langsomt forbi uden at sætte dybere Spor i vor Tilværelse end den Sne. der faldt i Fjor. Vor Tid, der, som ingen anden før den, er en Bryd- ningernes Tid, hvor gammelt og nyt staar skarpt overfor hinanden som ingen Sinde før, hvor 1 avhed og Uret kæmper en haardnakket Kamp mod den stedse voks- ende Trang til og Krav paa større Sand- hed, Retfærdighed og Frihed i alle Livets Forhold, møder hos os kun et sløvt, ufor- staaende Syn, et blaseret Skuldertræk eller en misbilligende Hovedrysten. Mænd og Kvinder, der af yderste Evne stræber at sprede Kundskab og Kærlighed, Lykke og Skønhed blandt Menneskene, er i de flestes Øjne enten Fantaster, der har en Skrue løs, eller ogsaa beregnende Komedianter,

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.