Dúgvan - 09.03.1899, Síða 1

G ^
A FHOJ.DSB LAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING.
Nr. 3. 9. MARTS 1899. 6. Aarg.

I»Dimm.«s sidste Nr. meddeles, at en i
Frankrig nedsat hygieinisk Kommission
har angaaende forskellige spirituøse Drikke
afgivet en Betænkning, hvis første Punkt
er saalydende:
»I Form af Vin, 01 og Most (Cider)
er Alkohol uskadelig, naar disse Drikke
ere vel tilberedte og nydes med Maade.«
Selv om vi havde været i Stand til at
behandle Spørgsmaalet om disse Drikkes
Skadelighed fra et videnskabeligt Stand-
punkt, vilde det altsammen være spildt
Ulejlighed, eftersom en af de Betingelser,
der stilles til den nydende, er, at disse
Drikke blive nydte med Maade, thisom
bekendt er Maadehold et saa uhyre elastisk
Begreb, for hvilket der ikke kan opstilles
nogen Norm, da det ganske beror paa,
hvad den nydende forstaar derved og er i
Stand til at konsumere uden kendelig
Paavirkning.
De Vine, som den ovennævnte Kom-
mission har udtalt sig om, er under alle
Omstændigheder ikke saa skadelige Blan-
dingsprodukter som de saakaldte »Vine«,
der forbruges mest her paa Øerne, saasom
billig Portvin og »Gammel fransk Vin«.
Den første indeholder efter Opgivelse */6
Sprit og den sidste, hvori der ikke er Spor
af Vin, indeholder, foruden andre mer eller
mindre skadelige Tilsætninger, meget mere
Sprit — og Sprittens Fusel er og bliver
Gift.
Selv om Øllet nydt med Maade er
uskadeligt, hvad vi dog betvivler, saa er
det, efter videnskabelige Udtalelser at
dømme, til ingen Nytte. Bajerskøllet har
omtrent følgende Sammensætning: Vand
go,4, Vinaand 4,3, Ekstrakt 5,3 og dets
Næringsværdi, siger Dr. Levysohn, er saa
ringe, at 01 for et Beløb af 50 Kr.
ikke indeholder mere Fødeevne end
det Kvantum Hvedemel, der kan
ligge paa Bladet af en Bordkniv.
I Sandhed et dyrt Næringsstof!
Slendrian.
„Der er ej Resonant« i dette Land,
man raabe kan derind, hvad det skal være:
Stolthed og Storsind, Poesi og Pære!
det lyder alt som Stokkeslag i Sand.“
(Holger Drachmann: „Brav Karl“)
En tung, vemodblandet Harme lyder
ud fra disse Ord, et Fortvivlelsens Udbrud
fra et Menneske, for hvem Modløshed og
.Selvopgivelse er værre end Døden. I
frejdig Tro til sit Folks Styrke og Sund-
hed har hele hans 1 iv været en Kamp for
alt, hvad der er stort, skønt og godt i
Menneskenaturen, en Kamp mod Dumhed,
Fejghed, lavhed og l igegyldighed; som
ingen anden i 1 andet har han talt, skrevet
og sunget sig ind i sit Folks Hjerter, denne
stolte »Ridder af den hellige Aand«. Nu
ser han sig tilbage efter Frugterne af sit
Livs lange Strid og — tvivler: »Det lyder
alt som Stokkeslag i Sand!«
Kan dette med Rette siges om Dan-
mark og om det danske Folk, saa er vi,
der jo ogsaa er en Del af dette Folk, i
Sandhed al Ynk værd. Saa godt som alt,
hvad der af stort er oppe i Tiden og som
ikke netop tjener til 1,egernets Nødtørft
og Næring, glider os langsomt forbi uden
at sætte dybere Spor i vor Tilværelse end
den Sne, der faldt i Fjor. Vor Tid, der,
som ingen anden før den, er en Bryd-
ningernes Tid, hvor gammelt og nyt staar
skarpt overfor hinanden som ingen Sinde
før, hvor Lavhed og Uret kæmper en
I haardnakket Kamp mod den stedse voks-
ende Trang til og Krav paa større Sand-
hed, Retfærdighed og Frihed i alle Livets
Forhold, møder hos os kun et sløvt, ufor-
staaende Syn, et blaseret Skuldertræk eller
en misbilligende Hovedrysten. Mænd og
Kvinder, der af yderste Evne stræber at
sprede Kundskab og Kærlighed, Lykke og
Skønhed blandt Menneskene, er i de flestes
Øjne enten Fantaster, der har en Skrue
løs, eller ogsaa beregnende Komedianter,