Dúgvan - 11.05.1899, Blaðsíða 1

Dúgvan - 11.05.1899, Blaðsíða 1
 AF HOLDS Bl.AD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING. Nr. II. MAJ 1899. 6. Aarg. Vår framtifi. Toka liggur, køvir av bæ5i torp og borg; svevur alt, sum fyrr ta6 svav, enn for uttan sorg. Trilvar einhvør undir gar8 og vil sleppa inn til at vekja folkiS har, nå6i Gud hans skinn. Sova vilja allir enn, vilja hava fri5; sova konur, sova menn, unga folkio vi6. Svevur sina æviskeio, ansar ongan streym; gåvi Gud ta6 vaknar ei vi6 ein kaldan dreym! Svevur tit og inn um dyr, droymur sjåldan beint; gåvi Gud taS vaknar, fyrr enn taS er ov seint! Joanes Patursson. (Ur bokini „Småsangir og Sålmar", sum nyliga er litkomin.) En Replik. Skønt det er med megen Ulyst, at jeg indlader mig med »Færøsk Kirketid.c, maa jeg dog for en Gangs Skyld gøre en Und- tagelse i Anledning af nogle særdeles ond- sindede Angreb, som en E. R. i nævnte Blads sidste Nr. har rettet mod »Diigvanc og Afholdsforeningen. Først maa jeg sige, at det er en for- agtelig, men desuagtet meget ofte benyttet Trafik, at man, ligesom E. R., under et anonymt Mærke løsriver enkelte Sætninger fra Artikler eller Digte i andre Blade og saa fortolker dem paa sin Maade efter eget Forgodtbefindende, læserne blive derved forhindrede i at gøre nogen Sammenligning mellem Originalen og Fortolkningen af denne; de faar kun den Opfattelse, at Kri- tikken er berettiget og begrundet. Er Kritikken rigtig, saa er 'alt i Orden, men er den fejlagtig og vildledende, saa ere Læserne førte bag 1 yset. Og mindst af alt kan det kaldes »fair playc, at man, naar man vil fremsætte ærerørige og kræn- kende Beskyldninger, dækker sig med Anonymitetens Kappe. Det fremgaar tyde- lig nok af E. R.s Artikel, at Forfatteren under Artiklens Udarbejdelse har været i en saadan Stemning, hvor man er alt andet end skikket til at afgive en ædruelig og saglig Kritik af noget som helst. Dernæst maa jeg nedlægge en bestemt Protest mod de Beskyldninger, der er fremsatte mod Bladet. Jeg har, mere paa Grund af god Vilje end paa Grund af Tid og Evne søgt at redigere Bladet siden det begyndte at udkomme, men det er desværre gaaet mig som Manden med Æslet. Folk er vanskelige at gøre tilpas. I Førstningen var der nogle, der fandt, at det var altfor »kristeligtt. Nogen Tid derefter blev en Præst sindssyg og »Dugvan< fik Skylden herfor. Senere optog Bladet en lille Ar- tikel om Nadvervin, hvis Indhold fremkaldte visse Personers voldsomme Indignation, og nu — ja nu er det helt galt. — Men Buen kan ogsaa spændes saa stramt at den brister. I sin Iver for at komme en bestemt Person til Livs er E. R. gaaet saa vidt, at han offentlig har sat en Skamplet paa For- eningen og Bladet, en Plet, som jeg hverken vil eller kan lade blive siddende. Jeg op- fordrer derfor »Færøsk Kirketidendets Redaktion til snarest muligt at afsløre

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.