Dúgvan - 13.07.1899, Blaðsíða 1

Dúgvan - 13.07.1899, Blaðsíða 1
^GV^ AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE. UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING. Nr. 7. 13. JULI 1899. 6. Aarg. Er ta5 ikki ræ6uligt, at Føringar skulu drekka firi 150,000 kr. um åri8 i brennivini og ø5rum riisdrekka. Er det dumt at være Afholdsmand? Jeg kender en Lærer, som, uagtet han ikke har indmeldt sig i nogen Afholds- forening, — der er for Tiden ingen i hans Kreds —, aldrig smager nogen som helst spirituøse Drikke. I et Selskab, hvor han var med, blev han ikke alene drillet, men ligefrem spottet, fordi han ikke vilde drikke, og uagtet nogle af Gæsterne søgte at over- bevise ham om, hvor dumt det var, ikke at kunne drikke et Par Snapse, nogle Glas Vin eller et Par Bajere, saa lykkedes det dog ikke hans Modstandere at overbevise ham om, at han, ved ikke at nyde Spiritus, begik nogen Dumhed. Jeg kender en anden Lærer, som jeg var sammen med ved en vis Lejlighed. Han sad ved Siden af mig. Der blev ser- veret med Vin, men idet Værten kom til mig, sagde ham: »Dem tør jeg ikke byde noget, De er jo Afholdsmand.« Da han kom til Læreren, sagde han: »Dem tør jeg maaske byde et Glas Vin ?« »Ja Tak,« sagde Læreren. En Bordfælle paa den anden Side bemærkede hertil: »Ja, han er en fornuftig Mand, som ikke har for- svoret at nyde et Glas Vin eller en Bajer, men han forstaar at drikke med Maade.« Jeg ved, der gives Mennesker, som anse et virkeligt maadeholdent Brug af Spiritus for rigtigt og slet ikke skadeligt; men at der nu om'Stunder skulle findes op- lyste, fornuftige Mennesker, som finde det dumt, at man ikke vil nyde berusende Drikke, det skulde man ikke tro. Det vilde forresten være ganske interessant, om en eller anden, som fastholder denne An- skuelse — hvis han ellers turde være den offentlig bekendt — vilde prøve paa at paavise, hvori denn Dumhed bestaar; jeg tror ikke det vilde være nogen let Sag; thi saavel Videnskaben som Erfaringen har nu tydelig godtgjort, at det ikke alene er rigtigere, men tillige meget fornuftigere slet ikke at nyde disse Drikke. At det for manges Vedkommende ikke alene har været en stor Dumhed, men tillige en stor Ulykke at nyde dem, det vide vi alle. 1). I. Tann beinasta leidin. Avhaldssakin må framhaldast, soleiSis av øllum avhaldsmonnum, at hon kann vinna viroing manna millum. Avhaldsbla6i6 skal eisini fyrst Og fremst arbei3a fyri hesum måli. Avhaldsblaåio skal eisini »agitera« fyri avhaldssakini og vera eitt band millum tey føroysku avhaldsfeløgini. Fyri uttan hetta hevur avhaldsblaéiS eisini eftir mini meining plikt til at arbeiéa i sjålvum av- haldsfeløgunum, so at tey koma at standa å tryggari grund og ganga treystliga fram. Fyri at nåoa hetta måliå siggji eg ongan annan måta fyri blaoio, enn at byggja ar- beioio å kristiliga grund. Ein sak, sum ikki djupast botnar i kristindomi, hevur neyvan langa og g66a framti'o fyri sær. Skuldi eg lagt »Dugvuni« lag å, hvussu hon skuldi arbeitt, so var mitt rå6: Arbeié fyri kristiligum ella »religiøsum« upplys- ningi millum manna. Hevur okkara folk fyrst fingiS tann rætta uppfatning av kristin- dominum, so er drekkarii6 å dey6astrå. Skuldi so ein ella annar givi5 illt av sær fyri ta5, um blaoiS virkaSi so, so må taft takast sum eitt dømi uppå, at leioin er bein, ti lærumeistari okkara hevur sagt okkum frammanundan frå slikari motstødu, og hann mundi siggja beint. Kann vera, at ein annar viS penum orfium og kannske

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.