Dúgvan - 13.07.1899, Qupperneq 1

AF HOL DSB],AD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING.
Nr. 7.
13. JULI 1899.
6. Aarg.
Er ta8 ikki ræSuligt, at Føringar skulu
drekka firi
150,000 kr.
um åri6 i brennivini og ø5rum riisdrekka.
Er det dumt at være Afholdsmand?
Jeg kender en Lærer, som, uagtet
han ikke har indmeldt sig i nogen Afholds-
forening, — der er for Tiden ingen i hans
Kreds —, aldrig smager nogen som helst
spirituøse Drikke. I et Selskab, hvor han
var med, blev han ikke alene drillet, men
ligefrem spottet, fordi han ikke vilde drikke,
og uagtet nogle af Gæsterne søgte at over-
bevise ham om, hvor dumt det var, ikke
at kunne drikke et Par Snapse, nogle Glas
Vin eller et Par Bajere, saa lykkedes det
dog ikke hans Modstandere at overbevise
ham om, at han, ved ikke at nyde Spiritus,
begik nogen Dumhed.
Jeg kender en anden Lærer, som jeg
var sammen med ved en vis Lejlighed.
Han sad ved Siden af mig. Der blev ser-
veret med Vin, men idet Værten kom til
mig, sagde ham: »Dem tør jeg ikke byde
noget, De er jo Afholdsmand.* Da han
kom til I.æreren, sagde han: »Dem tør
jeg maaske byde et Glas Vin ?« »Ja Tak,«
sagde I,æreren. En Bordfælle paa den
anden Side bemærkede hertil: »Ja, han
er en fornuftig Mand, som ikke har for-
svoret at nyde et Glas Vin eller en Bajer,
men han forstaar at drikke med Maade.«
Jeg ved, der gives Mennesker, som
anse et virkeligt maadeholdent Brug af
Spiritus for rigtigt og slet ikke skadeligt;
men at der nu om Stunder skulle findes op-
lyste, fornuftige Mennesker, som finde det
dumt, at man ikke vil nyde berusende
Drikke, det skulde man ikke tro. Det
vilde forresten være ganske interessant, om
en eller anden, som fastholder denne An-
skuelse — hvis han ellers turde være den
offentlig bekendt — vilde prøve paa at
paavise, hvori denn Dumhed bestaar; jeg
tror ikke det vilde være nogen let Sag;
thi saavel Videnskaben som Erfaringen har
nu tydelig godtgjort, at det ikke alene er
rigtigere, men tillige meget fornuftigere
slet ikke at nyde disse Drikke. At det
for manges Vedkommende ikke alene har
været en stor Dumhed, men tillige en stor
Ulykke at nyde dem, det vide vi alle.
D. I.
Tann beinasta leidin.
Avhaldssakin må framhaldast, soleiSis
av øllum avhaldsmonnum, at hon kann vinna
virSing manna millum. AvhaldsblaSiS skal
eisini fyrst og fremst arbeiSa fyri hesum
måli. Avhaldsbla6i8 skal eisini »agitera«
fyri avhaldssakini og vera eitt band millum
tey føroysku avhaldsfeløgini. Fyri uttan
hetta hevur avhaldsblaéiS eisini eftir mini
meining plikt til at arbeiSa i sjålvum av-
haldsfeløgunum, so at tey koma at standa
å tryggari grund og ganga treystliga fram.
Fyri at nå6a hetta måliS siggji eg ongan
annan måta fyri bla6i3, enn at byggja ar-
bei6i3 å kristiliga grund. Ein sak, sum
ikki djupast botnar i kristinddmi, hevur
neyvan langa og go3a framtiå fyri sær.
Skuldi eg lagt »Dugvuni« lag å, hvussu
hon skuldi arbeitt, so var mitt rå6: Arbeié
fyri kristiligum ella »religiøsum« upplys-
ningi millum manna. Hevur okkara folk
fyrst fingiS tann rætta uppfatning av kristin-
dominum, so er drekkariifi å deySastrå.
Skuldi so ein ella annar giviS illt av sær
fyri ta6, um bla5i5 virkaSi so, so må ta5
takast sum eitt dømi uppå, at leiciin er
bein, ti lærumeistari okkara hevur sagt
okkum frammanundan frå slikari motstøSu,
og hann mundi siggja beint. Kann vera,
at ein annar vi6 penum orfium og kannske